lørdag den 9. oktober 2010

Ugravid

Jeg er ugravid igen.

Af en eller anden grund gik jeg fra at være gravid med et flot HCG niveau på 133 til 0 på under en uge. Jeg nåede lige at få kvalme, hovedpine og tænke 9 skønne måneder frem, til at ligge her i min sofa og være ulykkelig - igen. Jeg forstår det ikke, og det er så hårdt at vi aldrig finder ud af hvorfor det gik galt igen.

Mit hovede er fuldt af dårlige tanker om alt det, jeg potentielt har gjort forkert og/eller galt tidligere i mit  liv. Inderst inde ved jeg godt, at der ikke er nogen sammenhæng, men hjertet gør så ondt og hjernen vil så gerne finde en løsning.

 Og hvad nu... skal vi stoppe IVF eller adoptionsforløbet, eller forsøge med en ægdonation? Vi skal snart træffe et valg. Jeg er så træt af, at vi hele tiden er presset af valgmulighederne og de tilhørende beslutninger. VI VIL BARE HAVE VORES BARN!

Vores adoptionsgodkendelse gælder kun til januar, og hvis vi skal nå den deadlinie, er det nu vi skal starte på adoptionskurset og afslutte IVF. Men jeg er ikke sikker på, at jeg kan afslutte IVF endnu. Jeg var jo gravid, det kan lade sig gøre. Vi skal da prøve igen med assisted hatching- det virker jo lidt. Hvor meget tæller lidt i den store sammenhæng? Hvis vi prøver igen, holder det så? Hvorfor er der ingen svar???

8 kommentarer:

  1. Åh nej!!
    Øv, hvor må det være hårdt fysisk og psykisk. Sender dig en masse gode tanker.....

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Tak, jeg har vist brug for det :-(

    SvarSlet
  3. Det er jeg godt nok ked at at høre!! :0(
    Jeg kan ikke rigtig skrive noget, der kan trøste og lindre, så jeg sender en masse varme tanker og knus!

    SvarSlet
  4. Kære Septemberliv,
    tak for varme tanker og knus - de var velkomne.
    SS

    SvarSlet
  5. Argh, jeg har været håbløst bagefter i blogland og først set dit indlæg nu. Det er jeg godt nok ked af at høre. Det er træls at det skal være sådan en kamp mod kroppen hele tiden. Damn, sikke en deadline - kan I blive adoptionsgodkendte igen? Hvis du ikke har lyst til at grave i det og svare, skal du endelig lade være. Jeg spørger af nysgerrighed og fordi det ikke er noget jeg ved noget om. Mange tanker herfra.
    Kram, Malou

    SvarSlet
  6. Kære Klidmoster,
    det er en kamp og sindssygt hårdt. Min krop spasser hele tiden ud... så er det et udslæt - gerne i ansigtet, eller astma, eller jeg skiftesvis ikke kan sove/sover hele tiden eller influenzasymptomer. Kroppen og sjælen sørger også er kroppen træt af alle de skodhormoner, jeg propper i den.

    Heldigvis tror jeg godt, at vi kan blive godkendte igen, men det føles som om vi hele tiden bliver slået tilbage til start. Men den nye godkendelsesdato sætter også stregen under min alder, som er afgørende for hvor gammelt et barn må være, når vi adopterer det. Det må max være 40 år mellem den ældste forældre og barn. Og vi vil jo gerne have en lille bitte en, som ikke har været igennem alt for mange strenge oplevelser i sit korte liv. Det smerter mit hjerte, at tænke på alle de små, som får så hård en start i livet med ringe muligheder for at ændre det.
    Men omvendt må jeg indrømme at hverken Loverboy eller jeg har det store redder-gen eller kan overskue at søge om et barn med særlige behov. Vi er nok ret egoistiske på den front. Vi vil jo helst bare have vores egen lille familie med unge, som bliver helt umulig af vores forældreskab og ikke dens fortid. Jeg synes det er så svært.

    Nå det blev lidt langt, jeg blev rigtig glad for din kommentar- særligt fordi jeg ved at du har det svært for tiden. Tak for din omtanke og god bedring til dig.
    kh SS

    SvarSlet
  7. Sikke en omgang. Føler virkelig med dig og er meget meget lykkelig for mit ene barn og tænker hver dag på, at det er et mirakel. Håber at det også lykkedes for dig:)
    Hilsen Mette

    PS: I øvrigt også en rigtig fin blog du har

    SvarSlet
  8. Hej Mette,
    tak for du kigger forbi og lægger en kommentar og så en sød een.
    Heldigvis går det bedre, jeg prøver at tænke positivt og huske på at kroppen registrerer tankerne og reagerer på dem. Og jeg vil gerne at både hjerne og krop bliver lidt gladere. Jeg har jo kun det her liv, og det er slet ikke tosset.

    PS. Du laver også dejlig mad, og det er lige i min smag - en af mine livretter er også øko kylling med perlespelt.

    SvarSlet