Jeg er ret vild med rødbeder. I min kogebog er det en vidunderlig grøntsag, som bruges til alle måltider: morgenmadsjuice, til frokost som råkostsalat eller syltet til leverpostejen, og om aftenen som bagt eller kogt tilbehør. Den er smækfyldt med mineraler og vitaminer, og så har rødbede den livligste farve af alle grøntsager. Jeg bliver altid i godt humør af den fine farve.
Jeg drikker tit grøntsags og/eller frugtjuice, og jeg sætter stor pris på efterårets høst.
I dag bestod min juice af
- 2 rødbeder med skræl, som bare blev skyllet og renset let med kniven
- 4 små æbler med skræl uden kærnehus (Jeg elsker Ingrid Marie æblerne)
- et lille stykke ingefær.
Det gav to store glas juice.
God morgen!
Det ser godt nok tiltalende ud - og sikke en farve :-)
SvarSletMange hilsner
Birthe
Det er en dejlig måde at starte dagen på.
SvarSletHåber du får en skøn dag
SS