onsdag den 20. oktober 2010

Gode råd til hjemmelavede pomfritter

Jeg fandt min gamle frituregryde og pomfritjern frem og lavede gode gammeldags pommes. Det er længe siden sidst, men de smager stadig fremragende. I løbet af tiden har jeg samlet et par gode råd sammen. Ingredienslisten er kort og godt:
  • bagekartofler
  • 1 l rapsolie
  • salt
  • frisk rosmarin er valgfrit.
Brug en rapsolie eller en solsikkekerneolie, olivenolien duer ikke, da den høje varme ødelægger smagen.
Kartoflerne skæres i stave og tørres i rent klæde. Det er vigtigt, at kartoflerne ikke er våde, da varm olie og vand kan udvikle sig til en brandfarlig kombination.

Det andet råd handler om at koge kartoflerne i små portioner. Smider man for mange fritter i gryden på engang sænkes oliens temperatur, og fritterne får for lidt varme.

Det tredje handler om tid, for hjemmelavede pommes skal minimum dobbelt- eller helst tripelkoges. De mange kogninger giver bonus, da kogningen trækker stivelsen ud af kartoflerne og gør pomfritterne sprøde.
Der er aldrig nok :-) og de smager skønt hvad enten de spises med bearnaise, remoulade eller chilimayonaise til.

3 kommentarer:

  1. Uhm, lækkert med hjemmelavede 'sveller' :-)

    Et andet godt trick er at lægge de snittede pommes i iskoldt vand ca ½ time og så 'vaske' dem forsigtigt med hænderne. Det fjerner rigtig meget af den uønskede stivelse. Det er sådan de gør på Klassisk 65. Derefter duppes de helt tørre og steges som du foreskriver.

    SvarSlet
  2. Det er rigtig, det trick havde jeg faktisk glemt :-)

    SvarSlet
  3. De er lækre og nemme at lave, jeg er fritter syg!
    Men dsv faster jeg, så jeg burde ikke se på sådan noget der.

    SvarSlet