onsdag den 1. februar 2012

Op igen på hesten...

.... og lave de der dybe vejrtrækninger, som går helt ned i maven. Det skal nok gå alt sammen. Jeg er på igen.

Jeg startede på jobbet idag. Deltid. Det føles ok, men hvor blev jeg træt i hovedet. Jeg havde glemt, hvor mange emails jeg får, og alle de der andre informationer, som der lige skal holdes styr på og videregives til de rette. Jeg slettede 600 emails. Tror ikke de var rigtigt vigtige, ellers må de kontakte mig igen. Det er min nye stil... håber jeg og prøver at huske at gå langsomt frem. Det bliver en udfordring, når nu man er vant til løbe rundt. Jeg skal huske at finde metoder til at holde pauser og hyggesnakke med kollegaerne. Tip modtages gerne!

Det er vist også snart ved at være tid igen til at starte på det der fertilitetshelvede og tage kampen op igen for at få et barn. Det er en hård kamp, som jo trækker på alle vores ressourcer. Vores styrke er ved at være tilbage, og sorgen fra vores hjertebarn har fortaget sig nok til at jeg ikke længere er grådlabil, når samtalen falder på vores barnløse hverdag. Vi skal jo igang igen. Det biologiske ur slår stadig sindssygt højt og det forværres hvergang jeg ser de nye skønne babyer i omgangskredsen.

Så jeg er oppe på hesten og holder godt fast. Denne gang beder jeg så inderligt om, at hesten er lidt roligere og venligere stemt for de der faldeknubs gør altså ondt.

6 kommentarer:

  1. You go girl. Spnd sadlen godt fast og klem til.

    Det skal nok lykkedes.

    Og det der med arbejde. Gider du sige til når du har fået svaret på hvordan man ikke stresser, får tid til kollegaer mm. Det kunne jeg godt bruge noget af.

    Hav en fantastisk dag.

    KH

    Heidi

    SvarSlet
  2. Sådan skal det være Marlene!
    Der er nok ikke andet for end at hoppe op på hesten igen, og jeg er sikker på det nok skal lykkes!

    Du for sej :)

    Kh Julie

    SvarSlet
  3. Hold godt fast, søde! Du elsker dit job og det skal nok gå! Tag dig tid til at passe på dig selv. Lad dine omgivelser vide, at du stadig skal have tid, at du stadig er i behandling, at du vil bruge ordet "nej" når du har behov for det. Jeg håber bare SÅ meget, at den ridetur stabil, fast ført og ender med et lille føl. Varme klem og kram

    SvarSlet
  4. Jeg ved lidt om hvordan det kan føles at være tilbage. Jeg prøvede det i 2 år, on and off, inden jeg måtte opgive pga. min sygdom. Men jeg krydser alt hvad jeg har for dig - og så må du lære at sige fra. Jeg ved det er svært, men også nødvendigt :-)

    Knus
    Birthe

    SvarSlet
  5. Dejligt at høre, Marlene! Tror det er vigtigt, du prøver at minimere stressen i hverdagen, så din krop er klar til ønskebarnet :) Jeg krydser alt, hvad der krydses kan for at det lykkes for jer!!!

    Stort kram
    Gitte

    SvarSlet
  6. Det skal nok gå. Jeg startede midt januar og det var hårdt, men det går langsomt fremad. Det har helt klart hjulpet mig at erkende, at jeg ikke når alt det jeg tidligere har kunnet, og eftersom jeg er blevet flyttet til fælleskontor går der automatisk megen tid med snak - som tidligere bare tog tid fra mit arbejde - men som nu er en del af arbejdsdagen. Der ud over er jeg blevet god til at lægge 1-2 ugentlige kaffemøder ude af huset på en café - det er super fedt, og der kommer som regel nogle gode ting ud af den lille pause, hvor der er tid til at flyve lidt over vandene. God vind!

    SvarSlet