søndag den 19. juni 2011

Al ting har en pris...

Bloggen var oprindelig tænkt som min dagbog, og trods mine søde trofaste 36... hov 37 faste læsere, er jeg begyndt at overveje en ekstra gang, hvad jeg kan dele på bloggen. Er mine barnløse tanker overhovedet interessante for andre end mig.  Ja, ja den er god nok... man bliver hurtigt selvoptaget, når berømmelsens spotlight rammer det store ego.

Vi kæmper stadig for at få et barn - også selvom vi nu har passeret vores 4. år. Og det er en hverdagskamp, som koster tårer, venskaber og kræfter, men også en kamp der giver tro på at kærligheden tåler og overvinder alt - selv ufødte børn, hormonbehandlinger og ikke-eksisterende sex. Det eneste, jeg ved, er til stede er nuet og kærligheden. Der er ingen garantier i livet, så jeg kæmper. Uden kamp, ingen vinding! Og alt jeg har alt at vinde; forældreskab, familieliv og meget mere samliv med Loverboy.

Kampen om æggebarnet er skudt i gang. Jeg har tabt kampene om det biologiske barn, men det var de indledende kampe. Nu skifter vi taktik og sætter alt ind på æggebarnet. Alt på fremtiden, også selvom der er en pris.

Første udkast til den nye masterplan giver nemlig to svære udfald. Et, hvor jeg er nygravid og cirka derhenne, hvor jeg aborterede sidste gang...  I det andet scenarie er jeg gravid og sandsynligvis ved at skide i bukserne af nervøsitet af tanker om det sidder fast. Ingen af tilfældene giver et særligt fedt bryllup.

Endnu engang må vi erkende, at barnløshedsafviklingsprocesserne ikke kan køre parallelt med ret mange andre store ting. Vi kan ikke både have hovederne i bryllupsplaner og æggebørn. Og prisen er i første omgang det planlagte bryllup. Vi vil hellere være en familie end have et foto og to guldringe.

18 kommentarer:

  1. Kæreste M!

    Det berører mig altid at læse dine indlæg om at være uønsket barnløs - og jeg kan fornemme hvor stort dit ønske er!! Hvor ville jeg ønske, jeg havde havnet hos nogen, der så brændende ønsker sig et barn....

    Jeg håber at I SNART får jeres ønske opfyldt, men er da ked af at læse at I så ikke holder bryllup i denne omgang.

    Du ved hvor jeg er, hvis du har brug for at læsse af....

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  2. Så må jeg hellere melde mig som fast læser :-) For din blog er BESTEMT interessant. Har selv 2 børn lavet i fertilitetsbehandling, og tager nu et par ture mere i fertilitetsbehandlingsmanegen. Du er velkommen til at følge med på min blog http://bettysfertilitetsdagbog.blogspot.com/
    Rigtig meget held og lykke med projekt æggebarnet, jeg glæder mig til at følge dig og krydser alt for at det er jeres tur nu!!!
    Jeg kender alt for godt til, hvor meget fertilitetsbehandling fylder i kalenderen. Endte selv med at blive gift 3 uger før fødslen af mit første barn, da et bryllup bare ikke kunne passes ind i fertilitetsbehandlingen - den løsning kan I forhåbentlig også overveje om ikke så længe!

    Kærlig hilsen
    Betty

    SvarSlet
  3. hej
    Min vej faldt lige forbi. Er jo selv xbib. (nu adoptivmor) Held og lykke med æggebaby. Brylluppet kan i jo holde sammen med dåben ;o)

    SvarSlet
  4. Kære Steg!

    Vil da ikke undvære din blog for søren *fornærmet grynt* :-)

    At give hinanden et barn er en vidunderlig gave - om det så er kommet "frivilligt", via behandlinger eller hentet i udlandet. Det er så ultimativt en erklæring om at man vil hinanden. At blive gift kan man "altid" gøre. Med barnet er I for evigt bundet til hinanden - om I vil det eller ej. Jeg blev først gift, da jeg havde 2 af mine 3 børn - oplevelsen var stor alligevel.

    Jeg sender storken en kærlig hilsen om at lægge billet ind til jer, så det er jeres tur nu. Forhåbentlig er der snart et æggebarn på vej.

    Varme tanker
    Camilla

    SvarSlet
  5. Kære Birthe,
    tak for dine søde ord. Det er ingen hemmelighed, at det er hårdt at være ufrivillig barnløs, men nogen gange overrasker det mig at det er en vedholdende smerte, som ikke lige lade sig pakke væk eller bearbejdes. Jeg er egentlig ved at være ok med at også brylluppet må vige. Sådan må det være, og det er jo denne gang at det virker.
    kh SS

    SvarSlet
  6. Hej Betty,
    tak for din kommentar. Den blev jeg rigtig glad for. Den giver håb og glæde for det er fedt at vide at det kan lykkes, og der er en grund at fortsætte trods mislykkede forsøg.
    /SS

    SvarSlet
  7. Hej Signe,
    tak fordi du kiggede forbi og din kommentar. Jeg var slet ikke klar over slangen (lingoen- shit jeg ved ikke engang hvad det hedder mere) og måtte google BIB... først var jeg ude i noget forkortet "Bitre Inden Børn" eller Boller men Ingen Børn, men Barnløs I Behandling giver mere mening :-)
    Jeg læste hele din blog lige da I fik jeres skønne børn. Den er god, og beskriver rigtigt fint hvordan forløbet er og udvikler sig, så man hele tiden flytter sine grænser. Den gav mig trøst, tak for det,
    SS

    SvarSlet
  8. Kære Camilla,

    tak for ros :-) Jeg ser nu, at det kan læses som tvivl om at fortsætte bloggen, men jeg er blevet ret glad for at blogge - særligt om maden. Det er hyggeligt at have små gode læsebidder af gode oplevelser og gamle opskrifter og ideer til fremtidig mad. Mine tanker gik i retningen at om læserne kunne holde ud, når jeg bare bliver så børnetrist og føler mig som et helt håbløs menneske, der ikke kan finde ud af at reproducere mig selv... hmmm... er vist ikke helt helt færdig med det.
    Men det er en del af min blog, og jeg kan ikke overskue at skrive to blogs med klar opdeling og målgruppe. Det må være som det er.

    Og du har ret. Det at få børn sammen knytter os stærkere end ord og papir. Og jeg vil elske at blive viet mens vores barn var tilstede - og jeg ville elske at kopiere din tur med to søde unger på slæb.

    PS Fedt du gør din indflydelse gældende - men måske kan du sende storken en kagehilsen? :-)

    SvarSlet
  9. Jeg synes du skal fortsætte som du gør nu, hvis det er det du har lyst til. Jeg har lige læste nogle kommentarer rundt omkring at folk gider ikke de personlige blogs og at læse om katte og privatliv, og nogle blogs er ikke "rigtige" madblogs og hvad ved jeg - og det synes jeg er fint for dem, så kan de jo bare holde sig væk.

    Jeg kan til gengæld allerbedst lide de blogs hvor man kommer lidt ind under huden på folk, og hvor man føler man lærer dem lidt at kende. Og det gør man hos dig.

    Bliv endelig ved som du gør - og så håber jeg ligesom de andre, at heldet og lykken er med jer næste gang :-)

    SvarSlet
  10. Hej SushiStegen,

    jeg synes at du skal have din blog, som du synes den skal være - og så være ligeglad med, om den er anderledes end først "planlagt". Jeg tror det er meget normalt, at man startet et sted og ender et andet sted med sin blog - det kender jeg i hvert fald fra mig selv!

    Jeg vil desuden sige, at jeg håber virkelig, at det lykkes for jer med en æggebaby - jeg kan kun forestille, hvor hårdt det må være, at skulle til at igennem det. Selv sidder jeg nu 6 dage over termin og venter spændt på min baby, som er lavet på Dronninglund fertilitetsklinik efter mange år med frustrationer og ingen baby, så der er håb for os alle, selvom vores "kun" er en inseminationsbaby og ikke en æggebaby.

    knus
    Camilla

    SvarSlet
  11. Kære Heidi,
    du har ret. Jeg er faktisk ligeglad med at være en ægte ensporet blog. Jeg kan også bedst lide de personlige blogs. Jeg bliver bare nogengange i tvivl om emnet barnløshed bliver for meget, men det er nu engang min hverdag og virkelighed. Og det er et af de elementer jeg selv sætter pris på at læse om hos andre... og mademnet selvfølgelig.
    Tak for din kommentar,
    SS

    SvarSlet
  12. Kære Camilla,
    Det er skægt at bloggen lever sit eget liv. Jeg nyder også genopleve nogle af mine gamle indlæg. Det går lige op for mig at både bloggen og vores babyprojekt udvikler sig i deres helt egen retning i det tempo, de selv vil...
    det er nok bare sådan det skal være for mig.

    Jeg glæder mig til at følge med i jeres babyprojekt, og det giver håb og glæde at høre når det lykkes for andre. Og din baby må da snart komme... det er mærkeligt, men jeg tænkte faktisk på dig tidligere i dag og om din baby var kommet :-). Blogland har klart sine fordele med alle de skønne folk, som er her. Tak for det
    kh SS

    SvarSlet
  13. Kære Snedige Steg,
    Hvor jeg dog håber det vil lykkes for jer!! Og tankerne ER (som du også kan se af de tidligere kommentarer) interessante for os andre.

    Jeg har tidligere skrevet at jeg synes dit ord "æggebarn" er fantastisk (og at du alene af den grund fortjener et :-) men må nu tilføje, at jeg 100% bedre kan li' din fortolkning af BIB. Især #2. Sorry, I'm easy ;-)

    God weekend!

    SvarSlet
  14. Jeg skal nok sende lidt kage til storken i den anledning. Bestikkelse er set virke mange gange :-) Jeg synes, at du skal fortsætte med bloggen som den er, blandet med gode madoplevelser og alle de mange tanker om barnløsheden. Det er dit liv lige nu - din blog. Følger så gerne med i både glæder og sorger. Og glæder mig til vores Københavnertur, hvor vi kan vende det hele "in natura". Varme knus og tanker.

    SvarSlet
  15. Kære TBS,
    tak fordi du værdsætter mine ord og er nem :-)
    og jeg synes faktisk også jeg/vi fortjener et barn- og jeg hapser gerne to i samme hug: Et for æggebarnet og et for BIB- og jeg lover at deres navne ikke er knyttet til historierne. Jeg har nemlig læst Nadias blog om at være opkaldt efter en gravhund... men deres kælenavne vil være en helt anden sag ...

    SvarSlet
  16. Kære Camilla,
    tak for kagebestikkelsen til storken. Jeg forestiller mig en lækker grøn frøkage i hel figur med fine lange ben - ikke de der tavelige Kaj-kager :-)
    Jeg glæder mig også meget til vores Københavnertur.

    SvarSlet
  17. Det er en dejlig blog - bliv ved :)

    SvarSlet