fredag den 15. april 2011

Morgenmad fra køleskabets gemmer

Nogen gange glemmer jeg at værdsætte mine gudsbenådede evner for at skabe retter af ingenting og gøre gode indkøb. (Man må faktisk godt dyrke lidt selvros, især når man føler sig som en forvasket karklud, der er røget ned i skuffen med silkeundertøjet).
Appelsinjuice af ægte orange appelsiner hurtigt presset i juicemaskinen - det smager bare af sommer, sundhed og forkælelse.

Bagerst i køleskabet stod en af mine 90'er hits nemlig croissanter på dåse, og så opdagede jeg det sidste af pålægschokoladen fra Løgismose. Suk, det er virkelig en god pålægschokolade, og nu er æsken altså helt tom. Men det blev altså til omgang hjemmebagte croissanter med chokolade.  Gæt selv hvilken croissant der er fyldt med chokolade...
Hov, jeg fik også drukket den sidste kaffe fra Growers Cup. Kaffen smager skønt, men jeg har det svært med den limduft pakken har ved lukningen og det uskønne plastikdesign.

Nu vil jeg bruge lidt tid på at summe over forskellen på chokoladecroissanter og pain au chokolat. Hav en dejlig fredag

8 kommentarer:

  1. Uhm, jeg kunne godt lige drikke sådan et glas friskpresset juice ... og okay, også guffe sådan en choko-croissant, hvis det skulle være ;)
    Rigtig god weekend til dig.

    SvarSlet
  2. Friskpresset juice er bare så dejligt og giver mig en luksus følelse :-)

    Jeg ynder også at købe croissanter på dåse, fordi jeg hverken har kræfter eller tålmodighed til at lave dem selv - men det skal prøves engang.....

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  3. Hej Hanne,
    det var en skøn morgenmad at starte weekenden på
    /SS

    SvarSlet
  4. Hej Birthe,
    helt enig - det er nemlig stor luksus at drikke helt friskpresset juice.
    kh SS

    SvarSlet
  5. Det er selvforkælelse! Og du fortjener det. Kan tydeligt huske crossainter på dåse :-)

    SvarSlet
  6. Crossainter på dåse..........det har jeg ikke prøvet før, men det skal da prøves. Tak for tippet :)

    Forårshilsen

    Bo
    weekendophold i København
    http://weekendopholdikøbenhavn.dk/

    SvarSlet
  7. @Camilla - jeg tror på selvforkælelse, ros og belønninger. Og det må også gerne være sjovt.

    SvarSlet
  8. Hej Bo, tak for din kommentar. Det er så hyggeligt at høre fra bloggens læsere. Croissanter på dåse minder mig om min barndom.

    SvarSlet