torsdag den 24. marts 2011

The Pauls dekadente chicken'n'caviar

Endelig fik jeg fingrene i noget kyllingeskind. Jeg har nemlig gået og sukket efter en appetizer fra den skønne kogebog Paul Food, som handler om stegt kyllingeskind letsaltet med Maldon serveret med fiskerogn. Og jeg havde jo nogle lækre lakserogn i fryseren.

Kyllingeskindet skal ifølge kogebogen steges i ovnen ved 170 grader mellem to silikone plader. Nu er problemet bare, at jeg ikke har to silikoneplader, så jeg stegte det bare på panden.
 Jeg elsker at blive klogere, og nu ved jeg for eksempel at kyllingeskindet trækker sig sammen, hvis man ikke har noget tungt eller sikkert to silikoneplader at trykke det ned med. Er det ikke vildt så meget det ligner en fiskefilet?
Skindet smager skønt af fedt og salt, men jeg synes, at tykkelsen og smagen blev for kraftig, når de fine sprøde rogn lå ovenpå. Paul har en ret god pointe i at arbejde med skindets tykkelse. Så jeg fandt på noget andet til mit skind.
Min variation blev: et frisk blad basilikum fyldt med lakserogn og et lille stykke sprødt skind. Dejlig anderledes hapser- men for meget arbejde efter min mening. Men det var en sjov ide.

6 kommentarer:

  1. Lakserogn har en meget fed smag synes jeg. Kunne godt forestille mig at kyllingeskind ikke liiige giver er det rigtige modspild. Det skal helst være noget skarpt eller syrligt, tror jeg. Men flot ser det ud:)

    SvarSlet
  2. Jo, det er da helt vildt så meget det ligner fiskefilet - hvilket jeg troede det var - indtil jeg læste teksten ;-)

    Det ser lækkert ud - selvom jeg ikke er meget for rogn...

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  3. Hej SatTilLivs,
    jeg er enig. Det bliver lidt fedt i fedme, og salt i salt - jeg ved ikke hvordan mester Paul løser problemet med syrligheden. Jeg endte med basilikumblade for at give et svagt modspil uden at tage for meget opmærksomhed... Måske hjælper et vildere modspil... tænkebox må frem.Finder du på noget, hører jeg gerne om det.

    SvarSlet
  4. Hej Birthe,

    jeg synes også de blev fine.
    kh SS

    SvarSlet
  5. Ha ha, min ældste søn stod og så mig over skulderen idet jeg åbnede dette indlæg. "Er det en fladfisk?" spurgte han. Så ja, det ligner sgi meget godt en fiskefilet - knap så "Paulsk".

    SvarSlet
  6. hehehe- børn og fulde folk. Jeg må indrømme, at jeg godt kan lide at konceptet og udtrykket, at det er mere fugl end fisk. Det kan der nemlig godt leges mere med til en middag.

    SvarSlet