mandag den 15. oktober 2012

Et kogetip til fisk og mormormad

Jeg har fået det bedste fisketip, som jeg gerne vil dele med jer. Det handler om at koge eller dampe en fiskefillet som torsk, lange eller lignende.

Sæt vand til at koge sammen med et par peberkorn, laurbærblad, lidt krydderurter (fx persille eller timian), lidt rå løg. Når vandet koger, lægges fisken i, og der slukkes for blusset. Fiskefileten er klar efter 10-15 min afhængigt af tykkelsen.
Jeg rullede min langefilet om til en pølse og lukkede den med en kødnål - og se lige hvor fin den er.

Jeg havde nogle langefileter i min fiskepakke, og siden jeg læste om denne ret hos Tante Sød, har jeg haft lyst til hvid fisk, blomkål og snask. Jeg er vokset op med en variant af den velkendte opskrift, og min mors opskrift byder på dampet blomkål, torsk, æg, rejer og en snasket sovs af creme fraiche, mayo, sennep og karry. Den kan varieres i uendelighed med kaviar, tomat og egentligt ville jeg gerne have afprøvet det med karse, men det glemte jeg at købe... det ville ellers have været et smukt billede med det grønne. Det må blive næste gang.
Nåhhh ja.... det er vist egentligt en forret, men aftensmaden kan sagtens bestå af en udvidet forret -  især hvis der er blomkål nok.

Inden du får gode ideer, så skynder jeg mig at sige det. Nej dette er ikke fadet, men min tallerken.

4 kommentarer:

  1. Åh hvor ser det skønt ud - jeg ku' godt! SÅ meget :D

    Og tak for tippet, det er hermed skrevet bag øret!

    - Maj :D

    SvarSlet
  2. Er du "fidussamler", så har jeg en ældgammel én her, som min mormor lærte mig: Sæt kartofler og gulerødder over i en forholdsvis stor gryde; når kartoflerne koger, sætter man en dyb middagstallerken ovenpå med en klat smør, persille og en saltet rødspætte, et stk, laks eller anden fisk, og lægger låget oven på tallerkenen. Når kartoflerne er kogt, er fisken også kogt. Er det en stor fisk, som ikke kan være under låget, skæres den i to dele.

    SvarSlet
  3. @Maj: det er en super ret, så du kan glæde dig

    @Anonym: haps jeg elsker gode mormortips- tak skal du have

    SvarSlet
  4. Lækkert, får mig til at tænke på sol og sommer, når man ind imellem mangler alternativ til mad tilberedt på grillen :)

    SvarSlet