torsdag den 17. maj 2012

Sletten Kro - en omvej værd

Noget af det som jeg elsker mest, er den fnuglette, flyvende kraftfulde følelse, som jeg kan få, når jeg spiser et veltilberedt måltid, kigger på det brusende hav eller lytter til musik. 
Øjeblikket lige nu er perfekt. Jeg sidder i sofaen og lytter til Kent og genoplever min mad fra igår på Sletten Kro
Maden var vidunderlig, og vi fik et bord med udsigt over Øresund (Jaja, det er ikke A Vesterhav), men lyset og elementernes bevægelser er dragende og gør mig så glad.

Jeg er pjattet med tidens trend om at lave mindre retter, så man kan smage en masse. Det er jo lige noget for folk med beslutningsangst. Alle retter koster 125 kr, så er det på plads.
Jeg er en sucker for stenbiderrogn, så første ret var et let valg. Rognen var anrettet med små agurkekugler, mikroskopiske klatter af creme fraiche og knuste violette kartofler. Retten var pyntet med blomster af døvenælde. Fin ret med fine smage, som forsvandt som dug for sol. Du kender jo mig. Jeg er grådig og ville gerne have haft mere snask a ala meget mere creme fraiche. Heldigvis fik vi små lækre varme boller med noget vidunderligt smør til, så jeg spiste bare ekstra smør. Jeg elsker smør.
Bedstevennen gjorde et klogt valgt, da han bestilte fjordrejerne.  En ret som på kortet ikke gør noget væsen af sig, men den er bare en perfekt ret. Heldigvis fik jeg lov at smage, og jeg skyndte mig at levere tallerken tilbage. Det kunne nemlig godt være gået galt. Den var GOD. Fjordrejerne kom sammen med dampede hvide asparges, et par blade ramsløg, tynde crouton, tyndtskrællet asparges og sauce mousseline. Jeg var faktisk ret jauloux for den smagte af forår, nye tider og kraft. Lige noget jeg higer efter.
Min næste ret var kammusling i tynde skiver. Jeg tror, den var letsaltet og lå på dråber af persillepuré. Omkring muslingen lå der tynde foldede skiver af saltbagt selleri. Og hele retten var begravet i flager af blomkål og pyntet med salturt. Igen en fin ret, så længe man sørgede for at blande mundfuldene, da sellerien godt at tage ret meget plads. God blanding af sprødt, blødt og mildt forår.
Den ret jeg havde glædede mig mest til var "Hummer i bearnaise" en ret som Rasmus Koedfod har gjort berømt, men det er nok på hans restaurant, man skal begive sig ud i den. På Sletten blev den serveret med morkler, grønne asparges og parmesan
Jeg er ikke et dessertmenneske. Mine smagsløg elsker salt og fedt, så jeg havde ingen udvej, da jeg læste om denne ret "Stegt foie gras med kvædemarmelade og chips af sprød Valhrona kakao". Jamen det er en vild ret. Chokoladechipsen var bitter, tør og fuld kraft frem med chokoladesmag, og den gav et fantastisk modspil til den fede fois gras og søde marmelade. Den smagte af så meget og chokerede mine smagløg. Super ret og fed ide. Jeg kunne desværre ikke spise op, da jeg var blevet propmæt. Jeg skyder skylden på alt det lækre smør, jeg kom til at spise.

Nå ja stedet er smukt indrettet i nordisk stil- enkelt, lyst, neutrale farver og med den fine udsigt over vandet, hvor man svagt kunne skimte Sverige. Og betjeningen var god, vidende og humoristisk. Alt i alt godt og jeg kommer tilbage en anden gang for at spise og gå en lang tur i skoven. De har en nemlig også åbent til frokost.

2 kommentarer:

  1. nammenam ..... det lyder som virkelig god mad, og det er sørme osse SMUK mad:-) Ha en rigtig dejlig lang weekend
    kh Marianne

    SvarSlet
  2. Det var en dejlig middag og skøn køretur langs Øresund.
    Rigtig god weekend til dig

    SvarSlet