lørdag den 11. august 2012

Hvordan går det med den graviditet?

F... det er ved at gå op for mig, at det der graviditet er en lang gyser, som jeg stadig hepper på, at den ender som en chick-flick. Du ved happy happy happy med lidt tårer af glæde og kærlighed.

jo tak, det går super godt. Jep, den er god nok  - det hedder det, når man ikke kaster op dagligt og kun skal sove 10 timer i døgnet - gerne i kombination med en lille eftermiddagslur. Oh yeah sweet boring life. Og hvad med maden og bloggen... hvad sker der lige?? Ja svaret er ikke så meget. Jeg havde ellers glædet mig til at skrive om alle de mærkelige cravings, som graviditeten bragte med sig, men realiteten er, at jeg har mistet lyst til mad. Heldigvis tager baby selv de ressourcer, som den vil have. Jeg spiser vitamimer og småspiser en masse grøntsager og frugt, men jeg har overhovedet ikke lyst til at lave mad eller spise mad, som jeg selv har lavet. Så vi spiser meget kedelig mad, som hverken er minde- eller blogværdig, og jeg sover i stedet for at blogge....
Indtil jeg selv gider at lave mad igen, kan du kigge på en skøn rejemad, jeg spiste i min sommerferie.
Graviditetsrejsen er både lang og kort. Jeg glædes daglig over små fremskidt i graviditet, men jeg skider også grønne grise, når jeg mærker en mærkelig smerte, og må minde mig selvom om, at det er helt naturligt, at underlivet/maven vokser, og det er ok. Det er jo ikke endometriosen, som rør på sig. Men det tricker dårlige minder. Naiv som jeg er, troede jeg at det værste var overstået ved, at jeg endelig blev gravid, og baby blev på sin plads i maven. Men det viser sig, at rejsen til målet er fyldt med masser af andre højdepunkter. Det seneste højdepunkt af spænding og angst var nakkefoldsscannningen. Jeg er sikker på, at det er en gyser for alle gravide. Men det kommer stadig bag på mig, hvor bange jeg kan blive for at der er noget galt.
Selvfølgelig gik nakkefoldstesten lige efter bogen. Resultatet var fantastisk, og endnu engang priser jeg mig lykkelig over at vi valgte ægdonation. Det viste sig, at vores donor kun er halv så gammel som mig. Gode sunde friske æg, som intet fejler, og jeg glæder mig så meget til at se vores barn i den virkelige verden. Og indtil da vil jeg tænke over, hvordan jeg lige fortæller den glædelige nyhed på jobbet i næste uge. Har du et godt bud, hører jeg gerne fra dig

13 kommentarer:

  1. Hvor er det dejligt at det stadig går godt (altså at øfgrisen hænger ved)! Har desværre ingen bud på hvordan beskeden afleveres på arbejdet, da det aldrig har været relevant - men er du bange for det bliver modtaget negativt?

    SvarSlet
  2. Så! Nu skal det være. Første kommentar her inde.
    Jeg er inde på din blog for at kigge dagligt, fordi jeg hepper SÅ meget på, at du får dit lille ønskebarn. Det er helt fantastisk, at se at alt går godt - omend lidt hårdt - for dig og den lille.

    Held og lykke med det hele.

    Mvh Anne

    SvarSlet
  3. @Heidi: Ja jeg er faktisk lidt nervøs for at slippe nyheden fri på jobbet. Jeg har været på arbejdsmarkedet i 12 år, og der er aldrig nogen af mine kollegaer, der er blevet gravide. Bortset fra hende, som pludselig meddelte på et møde, at hun ugen efter gik hun på barsel, og havde skjult sin graviditet i 7-8 måneder. Det var ret mærkeligt! Så jeg ikke rigtigt hvad jeg kan forvente. Til gengæld har jeg (over)hørt ret mange nedsættende kommentarer om hvor dårlig og ustabil arbejdskraft fertile kvinder er, og det bekymre mig lidt.

    @Anne: Jubiiiiiii, tak for din første kommentar og daglige kiggen-ind, så må jeg da vist igang med lidt mere bloggeri :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder da godt nok ikke som om det er det mest gravid-venlige sted du er, men mon ikke det nok skal gå - pøj pøj med det :-)

      Slet
    2. tak skal du. Nu bager jeg i hverfald en omgang kage, så kan det være budskabet glider bedre ned :-)

      Slet
  4. Hvor er jeg glad for at høre, at NF gik godt, jeg synes også det var MEGA nervepirrende. Jeg tror også, at jeg gik med frygten for at et eller andet skulle gå galt mere eller mindre hele graviditeten - det var ret meget en rutsjebane-tur!

    Mht. at fortælle det på arbejde, så har jeg desværre ikke nogle gode råd - jeg fortalte det på mit daværende arbejde allerede da jeg skulle i behandling :o/

    SvarSlet
  5. Dejligt at høre at alt går godt - med jer begge.

    Da jeg skulle fortælle 'den store nyhed' på jobbet, tog jeg simpelthen kage med og sendte en mail til mine kolleger om at jeg gav kage - fordi jeg var gravid. For mig er det nemlig det lidt akavet at skulle fortælle den slags på job og stå og være midtpunkt etc. Men kage som isbryder fungerede fint. Og det blev også lidt festligt.

    Jeg havde dog allerede fortalt det til min leder.

    Held og lykke.
    Lene

    SvarSlet
  6. Hvor er det godt at høre at det går godt. Kan sagtens sætte mig ind i hvordan du har det. Havde det selv på samme måde. Jeg synes de først 4 mdr var ekstrem lange. Men nu flyver tiden afsted og det er pludselig lidt skræmmende at det man har drømt i man tid.... det er så tæt på :-) jeg har ikke nogle gode råd ang. Det at fortælle det på jobbet. Mine kollegaer vidste at jeg var i behandling, og fik det derfor allerede at vide efter første scanning :-) jeg krydser fingre for at det bliver en positiv oplevelse for dig.
    Tanker herfra

    SvarSlet
  7. Århh, det er altså SÅ fedt at læse. Jeg krydser sådan fingre for dig, du bliver en fantastisk mor, sikke en heldig baby at have valgt dig :-)

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  8. @Camilla: hmmm jeg mistænkte godt, at frygten for at noget går galt, flytter ind sammen med graviditeten. Jeg må jo bare øve mig mere i at være super kamp lykkelig for at det endelige lykkedes og håbe på det bedste :-)

    @Lene: Super ide, jeg går igang med at bage en omgang muffins, så kan jeg gemme mig bag kagebjerget :-) Tak for tippet.

    @Bimse: Det er så mærkeligt med de første måneder er nemlig gået helt vildt hurtigt og meget langsomt samtidigt. Tiden er et mærkelig fænomen.

    @NYBH: jeg er også så lykkelig og glæder mig så meget at møde babyen. Tak søde, kh SS

    SvarSlet
  9. Dejligt dejligt at høre! Jeg tror, at det værste i mine graviditeter var ventetiden. Jeg er enormt utålmodig og synes, at 9 måneder er en EVIGHED! Nakkefoldsscanningen var jeg ikke nervøs for - tror nok at jeg er så naiv, at jeg ikke forestillede mig, at der kunne være noget galt. Gode råd til arbejdet - bare afsted med beskeden. De er forhåbentlig enormt begejstrede på dine vejne! Håber, at du fik leveret budskabet og at din chef opførte sig ordentligt.

    SvarSlet
  10. Hej. Jeg tænker lidt... Mon ikke de allerede har luret det. Når du har haft meget kvalme og været monster træt???

    Jeg syntes også du skal sige det med kage ( hvis du kan holde ud og bage)
    Puha hvor jeg havde meget kvalme med mine tvillinger. Det stoppede først i 20 uge. Jeg troede at jeg skulle dø..... For ikke at tale om frygten for at føde tvillinger. Hjælp... Heldigvis gik fødslen godt...
    Held og lykke med det.
    Maria

    SvarSlet
  11. @Camilla: Ventetiden er SÅ lang, og nu forventer jeg snart at mærke babyen. Det glæder jeg mig vildt meget til

    @Maria: Flere af kollegaerne havde ventet på den søde besked.... jeg har jo også lignet en der festede igennem hver nat og så så træt ud på jobbet. Jeg har besluttet at det der med fødsel, begynder jeg først at forholde mig til om nogle måneder :-) Det virker ikke som om at der noget at glæde sig til der... godt at dine tvillinger kom godt ud

    SvarSlet