onsdag den 30. januar 2013

Imorgen er det BabyGirls fødselsdag

Nøj, hvor har det været en mærkelig dag i dag. Vi var til orienteringssamtale om morgendagens kejsersnit. Ja, du læste rigtigt. Det bliver imorgen, BabyGirl kommer ud på den rigtige side af maven og bliver endnu mere virkelig. Vi er så tætte på drømmen om at få vores ønskebarn og blive en familie, at jeg næsten får åndenød bare ved at skrive det her.

Jeg er rimlig nervøs for i morgen. Jeg er jo ret bange for sygehuse og deres væsen, og jeg har brugt uanet mængder af energi på at huske mig selv på, at det bliver en glædelig begivenhed. Og operationsdelen går jo sindssygt hurtigt, og hvor fedt det er, at det er en rutineopgave lægerne skal udføre. Der sker ikke noget dårligt - kun gode ting. Og jeg skal møde min baby. Det glæder jeg mig helt vildt til, men angsten er altså lidt svær at slippe af med.

Så nu har jeg pakket min barselstaske om igen, og sikkert glemt noget vigtigt... og alt for optimistisk med et par gode bøger.

Jeg ser frem til et par vilde dage i mit nye liv, men hvis du keder dig i morgen, så kryds lige fingrene alligevel.

11 kommentarer:

  1. Jeg skal se, om ikke jeg får tid til at krydse både fingre OG tæer! Pøjpøj med det :-)

    SvarSlet
  2. Tænk sig er det allerede nu! Og tænk sig hvordan du havde det for 1 år siden, hvad er der dog ikke sket af gode ting. Jeg er sikker på det hele kommer til at gå glat, og at al bekymring er glemt det sekund jeres lille pige ser verdens lys og kærligheden i jeres øjne og ansigter. Kæmpe held og lykke - håber I får en skøn fødselsdag:-)

    SvarSlet
  3. Tillykke. Det bliver så godt og så vildt. Krydser alt hvad der kan krydses for at det bare kommer til at gå som det skal!

    SvarSlet
  4. Du skal ikke være nervøs, ss :-)
    De er super dygtige og kompetente -,og udfører masser af kejsersnit hver eneste dag! Uuuuh hvor er det dog dejligt for jer, at I skal møde hende i morgen! Glæd dig til dit livs oplevelse :-)))

    SvarSlet
  5. Jeg krydser fingre!!! :-)
    Og ønsker jeg alt det bedste, søde Marlene, loverboy og babygirl ;-)

    Kh

    SvarSlet
  6. Åh så er det jo idag at BabyGirl kommer ud og siger Hej :D hvor bliver det fantastisk for dig, med alt det du har kæmpet for at få hende, så kan jeg godt forstå at du glæder dig til du går åndenød!

    Held og lykke med det hele - og hvis det er nogen trøst, så var jeg også vældig optimistisk og pakkede også 2 bøger med, men jeg fik dem altså ikke åbnet ;)

    - Maj :D

    SvarSlet
  7. Hvor er det vildt, at det er i dag :) Håber alt er forløbet planmæssigt, og glæder mig rigtig meget til at læse fra dig igen.

    SvarSlet
  8. Weee er det allerede i dag?? Du/I er i mine tanker ;-D

    SvarSlet
  9. Hvor er det vildt at det allerede er nu! Krydser fingre for at alt er gået planmæssigt og at i nu har mødt jeres datter for første gang, og at hun er helt perfekt. Til lykke!

    SvarSlet
  10. TILLYKKE!!! Hvor er det stort og dejligt for jer! Endelig er drømmen om et barn gået i opfyldelse. Jeg håber, alt gik perfekt og at I svæver på en lyserød sky af lykke. (Vi venter selv på vores længe ventede lille fyr vil ud og sige Hej til verden)

    SvarSlet
  11. Åh, hvor det altså bare vildt, at hun allerede er her! Jeg håber, at alt er gået efter planen - stort tillkee søde :o)

    SvarSlet