tirsdag den 25. september 2012

Halvvejs er både bedre og længere end ingenting

Ja, nu er jeg faktisk mere end halvvejs gennem graviditeten. Gad vide om jeg burde skrive graviditet med stort. For det er jo det, det er. STORT.

Jeg er glad, så glad og taknemlig for at jeg har fået lov til at prøve denne del af hele konceptet af at være kvinde. Taknemlig over at det ikke var spildt arbejde. Alt det hårde slidsomme arbejde, sorgen og nedturerne når en af de 16 IVF behandlinger ikke virkede alligevel. For det har været hårdt arbejde, og vi har betalt en høj pris. Økonomisk og personligt, fordi det tærer at være i behandling både på økonomien, personligheden, parforholdet og venskaberne. At blive ved med at rejse sig op og tage imod flere slag. Aldrig kunne planlægge en ferie eller en fest, fordi hvis nu jeg skulle have taget æg ud, lagt dem op, rejse til Sverige eller Spanien for at få hjælp. Alle de sindssyge hormoner og sorgreaktioner. Det er vi forbi, og vi har vundet. Jeg bærer jo på en smuk lille pige, som følger alle vægt- og længdekurver og som bare er perfekt.
Jo det er nemlig resultatet af misdannelsesskanningen. Hun er helt perfekt, og nu mangler hun bare at vokse sig stor, så hun kan komme ud og lege.

Tjooo, vi valgte den langsomme vej, men jeg begynder så småt at tro at vi vinder løbet alligevel.

13 kommentarer:

  1. Det er bare så FANTASTISK og jeg er så glad på jeres vegne. Jeg er er sikker på at det lille vidunderbarn, får den bedste mor i hele verden :-)

    Kh
    Birthe

    SvarSlet
  2. Selvfølgelig vinder I løbet :-)
    Det er super dejligt, at høre at det går godt.
    Puha ja alt det man er gået glip af og har været igennem i behandlingshelvede. Heldigvis er det nu det hele værd :-)

    SvarSlet
  3. @Birthe: ja jeg bliver også rundtosset af glæde, hvergang det går op for mig at vi er på rette vej. Og tak for de søde ord, jeg vil gøre mit allerbedste for at passe godt på hende.

    @Bimse: ja, det er en vild rundtur, som er det hele værd. Jeg håber du har det godt, og din baby snart kommer ud og hilser på :-)

    SvarSlet
  4. Dejligt at "høre" fra dig - jeg har tit tænkt på, hvordan det gik...

    Har fulgt din blog længe og må indrømme at den dag du skrev at du var blevet gravid, sad jeg med tårer i øjnene...

    Jeg er selv gravid og venter en lille dreng i midten af januar og kan kun give dig ret i at det er fantastisk at se de små pus til scanningerne :-)

    SvarSlet
  5. Snøft - nu sidder jeg helt med tårer i øjnene over dit indlæg. Det er bare sååååå dejligt, at det er gået godt, og at den lille guldklump er perfekt :o) Jeg håber, at du kan nyde resten af din graviditet, også selvom det nogle gange kan være lidt hårdt

    SvarSlet
  6. @Ditte B: Åh tak skal du have. Det er dejligt at høre at du også venter dig. En lille smuk dreng, det bliver da for fedt :-) Tillykke

    @Camilla: Jeg bliver helt rørt. Det er så dejligt at være lige her, og mærke livet vokse i maven. (Men også ret mærkeligt)

    SvarSlet
  7. Krydser fingre for en stille og rolig gåtur - det behøver jo ikke at være marathon for at være godt ;-)

    SvarSlet
  8. Bliver endnu engang rørt dybt inde af dine indlæg. Fantastisk at det går rigtig godt og at prinsessen har det godt i babyhulen.
    Som du ved, kender jeg selv til bekymringer og de er helt naturlige (er jeg så snåt blevet overbevist om). Man bliver naturligvis meget mere sårbar, når man er gået meget igennem ift. graviditet. Det føler jeg i hvert fald. Har hele tiden tænkt, at det stadig kan gå galt. Men vi er idag sluppet godt igennem MD-scanning og det giver lidt mere ro i sjælen, så nu glæder vi os bare til lillebror kommer ud til os.
    Så vi skal bare nyde, at der vokser et lille (STORT) mirakel derinde og vi har alverdens fantastiske oplevelser og stunder at glæde os til :o)

    SvarSlet
  9. @Piskeris: fint billede... jeg vil øve mig i at tænke på det som en dejlig slentretur i skoven langs vandet sluderende med en god ven. Det er jo de bedste ture :-)

    @Tine: Jeg bliver altid og glad (og overrasket) over at høre mine ord kan vække genklang hos andre. Det er rart at høre at vi skal glædes og holde fast i glæden, for vi er nemlig på rette vej. De dumme tanker skal nok vende tilbage, og så er det jo godt at have glæden at bekæmpe dem med :-) Knæk og bræk til jer og den fine lillebror, så godt at høre at det også gik godt for jer til MD skanningen

    SvarSlet
  10. Tak :) Det går rigtig godt - vi går blot og venter på, at han vil ud og se verden (har termin om 5 dage).

    Jeg håber du har det godt, og kan nyde tiden lidt mere nu :)

    SvarSlet
  11. Stort tillykke herfra. Sikke en dejlig nyhed. Jeg er også blevet gravid igen, men har stadig ikke den store lyst til mad, desværre:)

    SvarSlet