De allermindste sko fra de onde stedsøstre...

sidder lige nu på mine fødder - og de gør ondt.

Endnu et par fra bekendtskabskredsen har annonceret deres graviditet. Dejlig for dem, men de bittesmå sko råber højt om uretfærdighed, når de der ustabile parforhold bare smutter babyer ud på kommando a la: det bliver nok bedre, hvis vi får et barn (til!)

Livet er uretfærdigt- livet er uretfærdigt- livet er uretfærdigt- livet er uretfærdigt- livet er uretfærdigt- livet er uretfærdigt- livet er uretfærdigt- livet er uretfærdigt- livet er uretfærdigt- og jeg prøver at acceptere det.

Jeg synes, det er så svært at håndtere de der knaldulovlige følelser, som ikke vil fejes ind under det mentale gulvtæppe.

Rue Cler i Paris - min franske kærlighed

Skulle jeg flytte til Paris, ville jeg straks smide min kuffert og flyttekasser i det larmende og farverige bøssekvarter Marais eller i det fine kvarter omkring Rue Cler, hvor Eiffeltårnet fylder bybilledet som en kæmpe elmast. Enten eller!

Jeg elsker Paris om foråret. Det er en anden kærlighed end dem jeg nærer til New York, Berlin eller Malmø, men det må der komme et andet blogindlæg om.
Paris med sine lysegrønne og lyserøde træer, og forførende dufte af byliv, mad og asfalt. Paris med sin fisefornemme attitude, der bare holder stik. Paris med sine små spisesteder, Seinen der bugter sig afsted. Pariserne i deres smarte outfits med et baguette under armen.

Det lykkedes mig at komme et smut til Paris i forrige måned, men jeg nåede bare aldrig at blogge færdigt. Skal du på et visit, kan jeg varmt anbefale dig at kigge forbi Louises blog. Her fandt jeg skønne steder at besøge.
Det bedste tip var Rue Cler, hvor jeg tullede lidt rundt en lørdag formiddag. Det er et dejligt sted, hvor jeg først spiste en ægte smørbagt fransk croissant, (og hvor er det lige, jeg får stillet mine abstinenser efter en anstændig croissant i København, og hvis du siger Reinh van Hauen eller Emmerys får du en lammer med deres tørre varianter!) og derefter osede jeg bare rundt og vinduesshoppede hos den lokale slagter, grønthandlere, ostemand, bageri, blomsterbiks, fiskemand m.m. Alt imens jeg dagdrømte, om hvordan jeg ville lave retter i mit franske landkøkken. Ja da jeg flytter jo i en stor herskabslejlighed og jeg har også en lille hund - den er hvid.

 

Jeg er helt forelsket i de halvstore ostedyr. Her er der alle mulige gode oste fra ko, får og ged. Man kunne også købe fois gras i glas. Så det gjorde jeg. Lur mig om der ikke bliver en god anledning til at spise det.

 

 Store jomfruhummer, krabbeklør, østers, muslinger, kæmpe rejer og noget der lignede fjordrejer(??!)

Om jeg glæder mig til de københavnske torvehaller? Meget, men nu jeg er begyndt at blive bange for at mine forventninger ikke bliver indfriet eller at min løn kun kommer til udbetaling i deres naturalier, men hey så kan jeg jo bare tage hjem til mit eget køkken og lave mad - uden hund.

Bagt laks med pastasalat

Foråret sniger sig ind i min stue med sit strålende lys og varme. For første gang siden operationen var jeg ude af lejligheden, og jeg gik en lille tur i parken. Det vil sige, jeg sad mest på en bænk og nød foråret. De nyudsprungne træer, folk i bikinier der solbadede, spillede kub og drak øl. Livet i København er bare skønnere, når solen skinner.
Jeg fik lyst til noget let og forårsagtigt aftensmad - nemlig bagte laksestykker med pastasalat.

Laksen krydderes med salt og peber, og sættes i ovnen ved 200 grader med citronbåde og cherrytomater. Det er vigtigt at prikke hul i tomatskinnet, ellers eksploderer de, og jeg gider ikke flere køkkeneksplosioner).

Pastasalat

• pastapenne
• dampet broccolibuketter og -stok
• grønne oliven med citron
• bagte tomater

Salaten blandes, og dressingen bestod af rapsolie, æbleeddike, citronsaft fra de bagte både og lidt salt og peber.  Jeg synes, retten er skønnest, når den er lun. Men jeg er sikker på, at den ville være supergod til en picnic med laksebidder i. Yeah picnic - det er nemlig snart sommer.

Nåh ja vi spiste selvfølgelig rub og stub! Så nu skal jeg finde på noget andet til frokost.

Morgenmad fra køleskabets gemmer

Nogen gange glemmer jeg at værdsætte mine gudsbenådede evner for at skabe retter af ingenting og gøre gode indkøb. (Man må faktisk godt dyrke lidt selvros, især når man føler sig som en forvasket karklud, der er røget ned i skuffen med silkeundertøjet).

Appelsinjuice af ægte orange appelsiner hurtigt presset i juicemaskinen - det smager bare af sommer, sundhed og forkælelse.

Bagerst i køleskabet stod en af mine 90'er hits nemlig croissanter på dåse, og så opdagede jeg det sidste af pålægschokoladen fra Løgismose. Suk, det er virkelig en god pålægschokolade, og nu er æsken altså helt tom. Men det blev altså til omgang hjemmebagte croissanter med chokolade.  Gæt selv hvilken croissant der er fyldt med chokolade...

Hov, jeg fik også drukket den sidste kaffe fra Growers Cup. Kaffen smager skønt, men jeg har det svært med den limduft pakken har ved lukningen og det uskønne plastikdesign.

Nu vil jeg bruge lidt tid på at summe over forskellen på chokoladecroissanter og pain au chokolat. Hav en dejlig fredag

Tre retter på Riget

Personalet var på Rigets gynækologiske afdeling var så søde - altså virkelig søde og pæne, men maden er altså stadig ikke noget at tale højt om.
Den første mad, jeg fik, var høne i karry, og jeg blev glædeligt overrasket over at kunne smage karryen - dog tåler jeg narkosen ret dårligt, så jeg spiste ganske lidt og faldt bogstavligt talt i søvn, mens jeg spiste. Onde tunger hævede, at det var min måde at udtrykke min utilfredshed med de gennemkogte og smattede grøntsager- dem tåler jeg også ret dårligt.

 Om natten vågnede jeg med smerter og var hundesulten. Vupti stod der en sød sygeplejeske og tilbød en lille mejse yoghurt (tænk at de stadig eksisterer) og/eller kiks med smør. Jeg valgte varm te med kiks.

Næste dag fik jeg ingen morgenmad, men til frokost fik jeg en ok aspargessuppe med kedeligt brød.

Nu er jeg endelig hjemme igen. Appetitten er lille og mobiliteten lav, men humøret er højt. Operationen gik nemlig godt. Jeg overlevede og fik fjernet mine obstruerende væskefyldte æggeledere og en masse gammelt arvæv. Det her skal nok blive godt. Drømmen og opnåelsen af et æggebarn er tættere på, og livet bliver bedre. Livskvaliteten stiger markant efter et par døgn med smerter og dumme tanker. 

Hurra, nu skal jeg se de små kronprinsebørn få fine navne og drømme om mine egne. 

Riget kalder ...

fredag eftermiddag blev jeg ringet op af Rigshospitalet - de havde fået et afbud og ville høre om, jeg var interesseret i at blive opereret allerede mandag morgen. Det er jeg jo, og især efter forundersøgelsen hvor de fortalte om deres venteliste på 2- 3 måneder.

De fjerner begge mine væskefyldte æggeledere, og de cyster og sammenvoksninger som de kan finde. Jeg prøver at lade være med at tage sorgerne på forskud, så i weekenden lavede jeg en masse af de ting, som jeg får svært ved i de kommende uger:

• lavede mavebøjninger -  også dem til siderne
• løb en tur på 4 km
• hjalp min far med at bygge en brændestabel
• shoppede madvarer i to supermarkeder
• rullede hjemmelavede pizzaer 
• tog et karbad

nu mangler jeg at låne nogle e-bøger på biblioteket, pakke lidt tøj og slik, et par gamle madblade og oplade min mobil og Ipaden, så er jeg vist så klar, som jeg kan blive.

Kryds fingrene for mig

Bryllupsplaner og hjemmelavede invitationer

Loverboy og jeg har længe planlagt vores kirkebryllup. Tja, det vi sige, at vi har booket en kirke, sted og sat en sommerdato... og jeg mangler bare at finde, skrive og sende et par invitationer ud til de nærmeste 80 mennesker. Ja... bare de 80 nærmeste. Vi har en enorm stor omgangskreds og familie, som vi gerne vil have med, men jeg vil også gerne spare penge til det uendelige børnehul. Så der skal spares et sted, og da jeg opdagede at invitationer koster fra 25 kr og opad, fik jeg først en tudse i halsen og dernæst en åbenbaring. Dem skal jeg da selv lave. Hvor svært er det lige?

tyvstjålet her

Jeg forestiller mig en enkel og klassisk invitation - noget med lidt lækkert tykt papir, en guldpen og et par bevingede ord. Har du en god ide til, hvad jeg skal lave dem eller et godt tip?

San Geogio - lækkert italiensk/ sardisk mad

Min rundrejse i madhimlen sluttede hos San Geogio. Det er hyggelig sardinsk restaurant, som ligger lige ved Rosenborg kaserne. Restauranten er indrettet som en herskabslejlighed med gamle borde, smukke lysekroner og masser af hyggelig atmosfære. Jeg var meget spændt på maden efter oplevelse på Acquamarina, men her var maden i højsædet.

Til forret kunne vi vælge mellem marineret laks eller pasta med taskekrabbe, broccoli og tomat - vi kunne ikke stå for retten med taskekrabbe. Retten var udemærket, og viste lidt af hvad køkkenet kunne. Det var tydeligt, at forretten var en billigere variant, men det passede meget fint til CRWs koncept med to retter for 150 kr. Vi nappede vinmenu med to glas til 150 kr.

Til hovedret kunne vi vælge mellem havtaske eller kalvekød. Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg skulle vælge. Heldigvis ville min kammerat gerne have kalvekødet, så jeg snuppede fisken. Det er nemlig ofte en fornøjelse at få fisk på restauranter, som kan lave den slags. Og det kan San Geogio til fulde.

Jeg fik en meget lækker fiskeservering af havbars(?) på stegte tomater, løg og aubergine og et lille stykke broccoligratin og en friteret risbolle. Gratinen var silkeblød og cremet i smagen. Risbollen var lidt underlig- lidt for hård/tør og uden smag. Fisken var delikat med sprødt skind og smagte pragtfuldt. Det var sindssygt godt! Og jeg fik noget meget lækkert hvidvin til, som jeg allerede har glemt navnet på.

Min gode ven fik kalvekødet, som jeg ikke nåede at smage, fordi jeg var optaget af min egen tallerken :-)

Desværre var der gået noget galt med vores booking, så vi ankom 1 time for sent eller 1,5 timer for tidligt alt efter, hvilken seating vi skulle have haft, så vi havde lidt travlt. Og det betød også at vores betjeningen var en blandet oplevelse. Vores primære tjener var træls. Han spurgte mig to gange om jeg ville bede om rød eller hvid vin til min fisk, og endte med at give mig rødvin i første omgang. Det blev så ændret til hvidvin, men mit glas vin havde desværre små stykker kork flydende rundt. Det gider jeg altså ikke, og han blev lidt studs, da jeg bad om et rent og nyt glas vin. Men de andre tjenere gav os en supergod betjening, og de var meget smilende og opmærksomme, så det tæller op ad i min bedømmelse. Jeg vælger at tro, at førstetjeneren havde en meget dårlig dag, som han ikke kunne fortrænge.

Samlet set var maden skøn, og her gider jeg godt at komme igen, og jeg betaler gerne fuld pris for deres helaftens menu. De laver nemlig skøn mad.

Acquamarina - middelmådigt besøg

Endelig oprandt dagen, hvor jeg skulle smovse hos Aquamarina, som kaldes for Københavns bedste italienske fiskerestaurant. Deres motto er "Fish from heaven and Wine from Italy".  Mine forventninger var store. Middagen var en del af CRWs koncept med to retter til 150 kr - et fund for pengene.

Lokalet var smukt dekoreret med lyse vægge og klaser af fine mundpustede lamper i form af store lyspærer. Vi sad ved vinduet i en 4 personers bås, hvilket gav en intim stemning, da ruden var dækket var frynser. Meget hyggeligt- svært at beskrive. Vi blev budt velkommen med store smil og hyggelig småsnak inden og under maden.

Forretten var en blomkålssuppe toppet med torskesalat og balsamico-reduktion. Det lovede godt.

Jeg blev så skuffet. Suppen var i bedste fald lunken, og retten var ... kedelig. Smagene var neutrale og gik ind i et med hinanden. Det bedste var faktisk brødet, som vi fik en del af - dog servering af olie eller smør.

Hovedretten havde jeg set frem til... de måtte være gode til at lave fisk. Og dagens hovedret var en sprødstegt kulmule med med ragout af sicilianske grøntsager og økologiske tomater.

Igen var det smagsmæssigt kedeligt, og jeg mangler ord til at beskrive retten. Jeg gider faktisk ikke engang beskrive ostene og chokoladedesserten, som vi tilkøbte. ØV

Jeg er klar over, at det er et meget billigt koncept med to retter for 150 kr, men jeg forstår ikke, man deltager i CRW, hvis man ikke gider vise, hvad man kan. Og jeg har altså hørt meget godt om dette sted, men det var ikke min oplevelse. Vinene og betjeningen var gode, men jeg lever jo for at spise godt. Så her kommer Sushistegen altså ikke igen. Jeg er ikke vred - men skuffet over ligegyldigheden. Det kan man jo få masser af steder.