"Jamen så giv dem kage"

Jeg har helt glemt at fortælle om graviditetsfeedet. Jeg bagte kage jo til jobbet og skrev en email til alle om jeg er gravid. (selvom maven stadig er meget lille, og jeg mest ligner en der spist rigtigt mange flødekager i ferien).

Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift hos Signes Mad, da ingredienslisten passede bedst til det, som var i mine skabe. Det er sådan jeg vælger kageopskrifter. Jeg er ikke det store kagemenneske- med mindre det er lagkage.
Det vil sige det var Signes opskrift, jeg tog udgangspunkt i. For man sagtens udskifte 5 dl yoghurt med 4 dl ymer og 1 dl koldskål - hvis det er det som er i køleskabet. Nå ja... jeg manglede også lidt hakket chokolade, så der røg nogle af sommerens hindbær i sammen med lidt mere sukker og cacao. Som jeg sagde, kagerne blev lavet af det, som var i skabene. 

Jeg pyntede med en omgang hvid glasur med lidt frysetørret hindbær.

Og det gik godt. De var søde og havde kun pæne ord og lykønskninger- måske hjalp kagerne - de spiste i hvertfald rub og stub.

Alle gode gaver kommer nedenfra

oh yeah, det er lykkedes mig at få fingerne i denne skattekiste fyldt med fine svenske kantareller.

Godt der er så mange. Nu skal der steges kantareller til stuvning både til pasta og ristet brød - måske skulle man spise en lille omelet.
Hvad er din ynglingsopskrift med kantareller?

Hvordan går det med den graviditet?

F... det er ved at gå op for mig, at det der graviditet er en lang gyser, som jeg stadig hepper på, at den ender som en chick-flick. Du ved happy happy happy med lidt tårer af glæde og kærlighed.

jo tak, det går super godt. Jep, den er god nok  - det hedder det, når man ikke kaster op dagligt og kun skal sove 10 timer i døgnet - gerne i kombination med en lille eftermiddagslur. Oh yeah sweet boring life. Og hvad med maden og bloggen... hvad sker der lige?? Ja svaret er ikke så meget. Jeg havde ellers glædet mig til at skrive om alle de mærkelige cravings, som graviditeten bragte med sig, men realiteten er, at jeg har mistet lyst til mad. Heldigvis tager baby selv de ressourcer, som den vil have. Jeg spiser vitamimer og småspiser en masse grøntsager og frugt, men jeg har overhovedet ikke lyst til at lave mad eller spise mad, som jeg selv har lavet. Så vi spiser meget kedelig mad, som hverken er minde- eller blogværdig, og jeg sover i stedet for at blogge....

Indtil jeg selv gider at lave mad igen, kan du kigge på en skøn rejemad, jeg spiste i min sommerferie.

Graviditetsrejsen er både lang og kort. Jeg glædes daglig over små fremskidt i graviditet, men jeg skider også grønne grise, når jeg mærker en mærkelig smerte, og må minde mig selvom om, at det er helt naturligt, at underlivet/maven vokser, og det er ok. Det er jo ikke endometriosen, som rør på sig. Men det tricker dårlige minder. Naiv som jeg er, troede jeg at det værste var overstået ved, at jeg endelig blev gravid, og baby blev på sin plads i maven. Men det viser sig, at rejsen til målet er fyldt med masser af andre højdepunkter. Det seneste højdepunkt af spænding og angst var nakkefoldsscannningen. Jeg er sikker på, at det er en gyser for alle gravide. Men det kommer stadig bag på mig, hvor bange jeg kan blive for at der er noget galt.
Selvfølgelig gik nakkefoldstesten lige efter bogen. Resultatet var fantastisk, og endnu engang priser jeg mig lykkelig over at vi valgte ægdonation. Det viste sig, at vores donor kun er halv så gammel som mig. Gode sunde friske æg, som intet fejler, og jeg glæder mig så meget til at se vores barn i den virkelige verden. Og indtil da vil jeg tænke over, hvordan jeg lige fortæller den glædelige nyhed på jobbet i næste uge. Har du et godt bud, hører jeg gerne fra dig