Afternoon tea som fødselsdagstema

I dag blev jeg fejret af hele min familie, dvs, min egen familie, Loverboys familie og min bedste veninde. Vi var 14 i alt;  11 voksne og 3 af mine skønne gudbørn. Mange mennesker spiser meget mad :-)

Jeg har længe haft planlagt, at vi skulle spise os igennem en masse fingersandwich, scones, muffins og boller. Og sådan blev det.

Jeg lavede 5 forskellige slags fingersandwich.

• røget laks på lyst sandwichbrød dressing af græsk yoghurt blandet med en masse dild og citron
• æggesalat på groft sandwichbrød; hårdkogte æg rørt i en dressing af Hellmann's mayo, græsk yoghurt, finthakket løg, purløg, karry, persille
• hønsesalat på groft sandwichbrød: letkogte kyllingeinderfilet og grønne asparges, blandet i en dressing af mayo, græsk yoghurt, Læsø sennep, basilikum og purløg
• tun på lyst sandwichbrød rørt med jalapenos, græsk yoghurt, mayo, citron og grønne oliven med syltet citron 
• agurkesandwich, udkærnet agurkeskiver på lyst sandwichbrød smurt med creamcheese og krydret med citron og sort peber.

Af det søde bagværk fik vi de skønneste muffins med mandler og chokolade, scones med lemoncurd og flødeskum og min mors vidunderlige hjemmebagte boller  :-)

Jeg fik de vildeste madgaver: hele to forskellige trøffelolier, en estragoneddike og et års abonnement på BBC's blad Olive, og gavekort til Sletten Kro og Oubæk.

Dejlig dag - trods alt.

Nej ikke igen....

Nej, graviditetstesten var negativ. Vi havde ventet i 19 dage, og igår var det endelig tid til at få klar besked, om IVF'en havde virket. Jeg er så ked af det. Vi er så kede af det. Jeg kunne næsten ikke trække vejret resten af aftenen.

Det er ikke til at forstå, at det ikke lykkedes. Jeg har gjort alt det jeg skulle. Taget næsespray, stukket mig i maven, stukket 64 af de trælse gelepiller op til livmoderen...  spist rigtigt, spist vitaminpiller, drukket vand, undgået stress.... og håbet... tænkt en masse positive tanker om det lille æg. Jeg var faktisk kommet så langt mentalt, at jeg var begyndt at tænke på, hvordan det ville være  - at være gravid med mave og senere nogens mor.

Nu er jeg bare tom inden i. Jeg blev rigtigt bange og nervøs, da jeg begynde at pletbløde på min fødselsdag. Og sikken en lortegave! Jeg håbede at det bare lidt uregelmæssighed eller noget... men jeg burde have accepteret tegnene, men jeg er bare så parat til at få et barn med mit livs kærlighed. Jeg vil så gerne starte på det andet liv, hvor vi er en familie med far, mor og barn... have en lille bitte at passe og pleje og tage mig af.  Vi er klar!

Hvorfor skal det være så sindssygt svært at få et barn? Jeg er så træt af, det aldrig er vores tur. Jeg hader, at livet ikke er retfærdigt.

Nu er jeg tom, stakåndet og træt og meget ked af det.

Italienske kødboller i tomatsovs

Yummi, italienske kødboller i tomat er en af mine livretter og det tager ingen tid at lave... ca 1 time ialt.

Tomatsovsen er vigtig at få sat over varmen, således den kan nå at samle sig og bliver lækker tyk og sammenkogt. Min sovs er lavet af:

• rapsolie
• et hakket løg
• et fed hvidløg
• tre finthakket grønne chili
• en dåse hakket økotomater
• et par finthakket soltørrede tomater
• lidt hønsebouillion
• salt og peber

Kødbollerne æltes sammen af :

• 500 g hakket kyllingekød
• havregryn
• en finthakket rød chili
• mælk
• salt og peber
• finthakket løg

Kødfarsen har godt af at stå og samle sig i ca 20 min inden de steges i en blanding af smør og rapsolie (en kok fortalte mig engang, at man på denne måde får den sprøde stegeskorpe uden brakning- det virker hver gang).

12 dages gravid eller noget med uger

Jeg er 12 dages gravid! Det er en stor sejr... selvom det føles næsten ulovligt at sige det højt, bare at skrive det på bloggen er tæt på hybris, men den er god nok. Det er 12 dage siden æggene blev befrugtede og de to små æg blev sat tilbage... og jeg har stadig ikke fået menstruation :-)

Efter tre års kamp med IVF, endometriose-udbrud og tilbagevendende oplevelser af tab og savn er vi på sporet, og denne gang går det så godt. Jeg er blevet lidt træt, og kan mærke at hjernen er begyndt at producere mærkelige hormoner, som gør mig en lille smule ør og giver lidt kvalme. Jeg er nu stadig bange for, at det hele er ønsketænkning, og det er det som kroppen reagerer på, men Loverboy er god til håndtere det og mig. Som den målorientereret mand han er, er han god til at minde om at Vi har aldrig været så langt i forløbet som idag. Og det er en sejr. Selv med små skridt kommer man frem, også selvom man er en utålmodig sjæl som mig.

Mon det er prinsessen eller selskabsægget som sidder fast?

Grillede krabbeklør - ægte sommersmag

I mit næste liv vil jeg bo i Udkantsdanmark, hvor man kan få krabbeklør af ens onkel, som kender nogle, der har for mange krabbeklør i fryseren... sådanne nogle mennesker findes ikke i København, ellers vil jeg meget gerne præsenteres for dem.

Jeg er netop hjemvendt fra en minisommerhusferie med smagen af gårsdagens grillede krabbeklør i mundvigen.... med akut længsel efter mere.... og gerne i selskab med lune sommerafter og hvidvin i glasset. NU....nu ....nu sagde jeg!

Jeg elsker at feriere i sommerhus, men jeg gad ikke at eje et. Der er så meget vedligeholdelsesarbejde, at jeg bliver træt ved tanken. Så heldigt for mig, har mine forældre et dejligt sommerhus tæt ved skov og strand, og min mors bror kom forbi med de vildeste krabbeben, jeg længe har set. Nu tænker du sikkert krabbeben, hun aner ikke, hvad hun snakker om. Men jeg lover, de her krabber havde ben, som enhver supermodella ville blive misundelig på. Det var de meget omtalte kamtjatka krabber, som jeg kun tidligere har spist på dåse som hjemmelavet makiruller. Det er faktisk en god historie. Dengang jeg mødte en mand i toget, som viste sig at være Importøren af Kamchatka krabber. Efter en god madsnak til Lund, viste han sig som en mand af ord, og han sendte mig et par prøvedåser.  Nå.... ( efter jeg har googlet et foto frem, er jeg alligevel blevet ret bange for dem. De får ikke plads på bloggen men du kan klikke her, hvis du tør ).

De smagte himmelsk. Ja, jeg er ikke bange for at bruge store ord, selv det foregik i Jylland. Klørene blev grillet i en hurtig marinade af tidselolie, chili og persille. Og de blev serveret med ristet brød og en aioli-agtig sag sammen bestående af Hellmanns mayo sammen med citronskal, en hakket rød chili, persille og et par fed hvidløg. Fotoet blev ikke alt for godt, forbi min mave rumlede og mundvandet overtrumfede min vilje til at tage et nyt foto... jeg advarede dig jo. Jeg er et madøre før alt andet.... også selv om det handler om et madfoto til bloggen.

Det er et måltid, der egner sig til sommervejr. Det sviner som et ægte godt måltid kan gøre. Jeg brugte både en nøddeknækker og en grillkniv til at komme ind til lækkerierne. Bagefter var jeg klistret ind - helt op til ørerne. Skønt, tænk hvis man kunne have badet i Vesterhavet bagefter og ladet solen varme ens krop op igen...åhh sommer kom snart. Jeg er så klar.

Min skønne lammekølle

Køllen var noget af det møreste kød, jeg længe har lavet. Og den smagte himmelsk sammen babaen. Flødekartofler var ok, men jeg forkoger dem ikke en anden gang. De var lidt for løse efter min smag. Alt blev spist rub og stub :) stor succes.

Rigtig meget langtidstegt lammekølle og flødespinatkartofler

Svigermekanikken kommer til middag iaften, og jeg har brudt mit hovede for gode retter, der ikke tager tid at lave, men som smager af alt muligt skønt.... man (jeg) vil jo gerne imponere dem - særligt svigermor, den tidligere husholdningslærer.

Valget faldt på den onde langtidstegning af en lammekølle med tilbehør. Jeg fandt et bud på en opskrift her og lavede min egen variant: 1 lammekølle marineret natten over i en hakket citronskal (1 stk) samt halvdelen af saften, en masse frisk rosmarin, 2 fed hvidløg, salt og peber og citronolie.

Om morgenen satte jeg den i ovnen (som næsten var rengjort fra gårsdagens eksplosion -se tidligere indlæg) sammen med en øl og 3 dl vand, og dækkede køllen med staniol. Ovnen blev indstillet på 100 grader og timeren 10 timer... og så tog jeg på arbejde kl. 8:15 med bange anelser. Min lille steg skulle være helt alene hjemme i 8 timer og der skulle helst ikke ske den noget i mellemtiden.

Jeg kom hjem til en skøn duft, og kom lidt mere vand i bunde og stak Loverboys fancy grilltermometer i køllen, og det så fint ud.

Tilbehøret skulle laves og jeg havde besluttet mig til babaganousch, (som jeg nu elsker lidt mindre at lave, se igen mit tidligere indlæg) og flødekartofler med spinat. Jeg havde meget lidt tid, så jeg forkogte kartoffelskiverne, og lavede en blanding af stegte løg og hvidløg, som blev kogt lidt sammen i en flødemælkesovs med muskat, salt og peber. Fadet smurte jeg let med smør, lagde en bund af spinat, kom de forkogte kartofler ovenpå sammen med min løgflødesovs og ind i ovnen. Jeg har jo kun een ovn!! Så stegen lagde jeg bare ovenpå kartoffelfadet.

Nu venter jeg .... og glæder mig til at smage min nyeste simreret. Mens vi venter, tog jeg lige et billede af babaeksplotitus :-) Den blev både fin og god efter et skud røget paprika.

Babaganosuch- smuch

Hmm note til mig selv.

Auberginer eksploderer, hvis man glemmer at prikke hul i dem, inden de ovnbages. Og det lyder meget højt... og er overalt i ovnen, på skabene, gulvet og steder, jeg ikke har opdaget endnu.... nævnte jeg, at ovndøren selv åbner når auberginen eksploderer ?

Så er der vel kun tilbage at finde ud af, hvordan  eksploderet babaganousch egentligt smager...
 (savner mit gamle nørrebrokøkken med gaskomfur....)

Fortsættes...

Kvindefælder og forhandlingerteknik

Efter foredraget om forhandlingsteknik har jeg tænkt meget over en snak, jeg havde med min veninde. Hun ville gå ned i tid på sit arbejde,  forbi hun gerne ville have lidt tid sig selv.


Hun lever sammen med sin kæreste, og efter de har fået skønne barn nr 2, er tiden blevet meget knap. Der er hele tiden noget, som skal gøres. Børn, der skal hentes/bringes/spise/klædes af og på og leges med, oprydning, opvask, tøjvask, indkøb, madlavning og så videre. Dertil kommer en fuld arbejdsuge, og hvornår er det lige man kan finde tid til sig selv. Hun ville gerne have min hjælp til hendes samtale med chefen, om hvorfor hun skulle have lov til at gå ned i tid. Mens vi snakkede, fortalte hun, at det hele jo også lettere at nå, nu hvor der var så mange opgaver og så lidt tid. Man kan jo lige sætte en vask over og hente børnene, når man så var hjemme lidt tidligere. ...pludselig gik det op for mig, at hun var ved at falde i kvindefælden.

Kvindefælden er ikke en mændene sætter op, næh nej, kvindefælden laver vi selv, gennem at konstruere systemer, hvor vi viser opofrelse ved at påtage os fællesopgaver uden at diskutere og tydeliggøre dem overfor vores partner. Jeg er sikker på, at mændene også har deres egen fælde, men den må de selv bakse med. Jeg arbejder aktivt på at undgå mine egne fælder. Det er ikke let. Men det er et godt eksempel på en forhandlingssituation, hvor kvinder tager for meget ansvar uden at informere de andre parter i situationen.

Min veninde har jo ikke diskuteret hjemmesituationen med sin kæreste, men forsøger at løse det, selvom hendes udgangspunkt var mere tid til sig selv! Så efter vores snak, vil hun ikke ned i arbejdstid, for det skaber ikke mere privattid, men ved at beholde tiden og lønnen, kan de snakke om få lidt ekstern hjælp til alle de kedelige hjemmeopgaver.

Til kamp mod fælderne!

Prinsessen og selskabsægget

På fertilitetsklinikken var to æg, som overlevede i petriskålen til tredjedagen. Det vil sige, det stærke havde gjort, som det havde fået besked på og delt sig til 8 celler. Det andet æg var lidt langsommere, og havde derfor kun delt sig i 6 seks celler.

Det betød, at der ikke var nogen æg til fryseren, men vores søde læge sagde det så fint. Vi lægger det gode æg tilbage og giver det et selskabsæg. Jeg kan godt lide tanken, om at ægget ikke er alene og det nu har nogen, som kan opmuntre det til at kæmpe videre og bide sig fast og vokse sig stort.

Forhandlingsteknik for kvinder

Idag var jeg til møde hos Kvinfo om når kvinder forhandler. Foredraget var en øjenåbner på mange niveauer. Først fremmest tænker jeg ikke rigtigt over, hvor mange gange dagligt jeg forhandler... om indkøb, familie og vennebesøg, om arbejdsopgaver og er det mig nu?! Oplægsholderen Malene Rix skrev sidste år en bog om emnet, og hendes definition af forhandling er at man skal huske det er en proces, ikke bare et møde. Mødet cementerer den endelige aftale, og derfor skal kvinder blive bedre til at starte eks. lønforhandlingen længe inden selve lønsamtalen.Man skal starte med at forhandle med sig selv og finde et ambitiøst, realistisk mål og forhandle derfra. Forhandlingen skal kunne rykke sig for begge parter, så der skal være handleplads.

Kvinder fokuserer primært på relationen, og kommer oftere til at ofre deres eget mål i forhandlingen, da de ikke vil skabe dårlig stemning. Men man skal ikke være så bange, pointen er at dele processen ud og derfor informere chefen/modparten tidligere i processen om egne krav og ønsker, så de kan nå at vænne sig til at tanken inden forhandlingen, og så de kan forberede sig. Superpointe!!!

Derudover nedforhandler vi os selv længe før vi kommer i gang. Det svarer til vi løser chefens/modpartens problemer længe før de kender til en eventuel problemstilling, så det er både at kvinder at tager for meget ansvar for processen, og at de ikke får anerkendelse for deres ansvar eller problemløsning. Snak mere med modparten og fortæl hvad du har på sinde..

 Skræmmende nok har man fundet ud af, at kvinder oftere få nej end mænd, og det er mere markant og alvorligt ment. Vi har alle kønsfiltrer, som gør at kvinder vurderes ikke til at have samme behov for mere i løn samtidigt med at kvinder i højere grad er bange for at tabe forhandlingen og fremstå som grådige.

 Øv!               Jeg vil have mere i løn og jeg er det værd... så nu går jeg i gang med at øve mig.

Anderagú

Siden jeg fik anderagu på Scarpetta, har jeg ville lave det selv... og i dag oprandt dagen. Jeg søgte på lidt forskellige opskrifter og var alligevel utro mod den jeg valgte. Jeg har altså så svært ved at følge en opskrift slavisk, så her kommer min variant til 4 personer.

To andelår

et stort løg

to gulerødder

3 lauerbærblade

tre portebellosvampe

3-4 dl kyllingefond

3-4 dl rødvin

1 ds tomatpure

 

Første udfordring var at flå andeskindet af... puha det var lidt af en prøve, men allerede ved det andet lår, var jeg blevet markant bedre til det :-) 

De blev skyllet og duppet tørre, inden jeg gav dem salt og peber og stegte dem i olie på panden.

Bagefter hakkede jeg løg og gulerødder og sauterede dem i panden, og da de var møre, tilsatte jeg fonden, tomatpuren og vinen. Så stod gryden i en time og simrede, så kødet kunne blive mørt.

Jeg snittede også lige et par forskellige svampe og et par portobellosvampe og smed i gryden, og det stod lige 1/2 time mere.

Raguen blev serveret med broccoli og spagetti :-) og smagte fantastisk :-)