Den første mad, jeg fik, var høne i karry, og jeg blev glædeligt overrasket over at kunne smage karryen - dog tåler jeg narkosen ret dårligt, så jeg spiste ganske lidt og faldt bogstavligt talt i søvn, mens jeg spiste. Onde tunger hævede, at det var min måde at udtrykke min utilfredshed med de gennemkogte og smattede grøntsager- dem tåler jeg også ret dårligt.
Næste dag fik jeg ingen morgenmad, men til frokost fik jeg en ok aspargessuppe med kedeligt brød.
Nu er jeg endelig hjemme igen. Appetitten er lille og mobiliteten lav, men humøret er højt. Operationen gik nemlig godt. Jeg overlevede og fik fjernet mine obstruerende væskefyldte æggeledere og en masse gammelt arvæv. Det her skal nok blive godt. Drømmen og opnåelsen af et æggebarn er tættere på, og livet bliver bedre. Livskvaliteten stiger markant efter et par døgn med smerter og dumme tanker.
Hurra, nu skal jeg se de små kronprinsebørn få fine navne og drømme om mine egne.
Godt du er kommer hjem i god behold og operationen er gået godt. Nu der snart babyer til dig også ;) Tvillinger måske? :)
SvarSletKnus
Dejligt indlæg!
SvarSletJeg håber så inderligt at det lykkes for jer.
Så kan du jo se, om du kan bruge nogle af de navne de kære små fik i dag :0)
Knus!
Dejligt at høre fra dig! Hospitalsmad er vist pr definition kedeligt. Tænk, hvis de serverede god mad, så risikerede de at folk ikke ville hjem igen :-D Jeg krydser fingre for at ægge-barnet nu bedre "kan komme til" - jeg håber, krydser fingre, håber og krydser fingre. Knus
SvarSletHej Juliabsn,
SvarSletdet er skønt at være hjemme igen, og ja jeg gad godt at hapse et par tvillinger - mon Frede og Mary ikke kunne give et nap med. Det virker som om de bare har helt styr på processen og laver søde unger.
knus SS
Skønne Septemberliv,
SvarSletjeg blev også ret glad af at læse dit indlæg om påskehumør og din kommende ferie. Den er dig vel ondt.
Jeg er lidt lunken på kronprinsenavnene - selvom der var mange at vælge imellem, men jeg har vist også rigeligt tid til at lave en lang liste.
kh SS
Kære Camilla,
SvarSletJeg tog faktisk hjem om aftenen, fordi jeg ikke kunne holde ud at spise een eneste af de fire retter, som var valgbare... Kan ellers godt lide konceptet med, at man selv må vælge, men det var bare triste valgmuligheder. Og småtspisende SushiStege skal altså fristes af fine påskeharer på cupcakes eller andre lækkerier.
Nu håber jeg også, at operationen har skabt plads til æggebarnet. Nu skal jeg bare over restitutionstiden de næste 2 måneder.
kh SS
Må de to måneder bare suse afsted *klem*
SvarSlet