Jeg havde besluttet for at teste smagen på mine spøjsløg af, inden de rigtige eksperimenter skulle stå deres prøve. Så jeg startede ud med en pesto. Jeg hakkede spøjsløg og peb. De er nemlig ret stærke på den der tudemåde... gad vide om ramsløgene også har den skarpe løgduft.
Spøjsløgspesto
60 g ristede pinjekerner
150 g hakkede spøjsløg
70 g Castello Reserve Herrgård
citronskal af en hel økologisk citron
citronsaft af en halv citron
salt
rapsolie
Plus
to fed hvidløg
en halvforkølet basilikum
Til at starte med kørte jeg pestoen uden hvidløg og basilikum, da jeg jo forventede, at løgsmagen ville være fremtrædende. Men pestoen smagte fint af purløg, og jeg forstår kælenavnet mirakelporre for den lugter mere af porre/forårsløg. Det er bare en lidt kedelig smag til en pesto efter min smag, så jeg endte med at smide resterne af en basilikum og to fed hvidløg i. Det hjalp på smagen.
Jeg ville gerne have testet den på nykogt pasta, men det er blevet lidt sent, så pestoen bliver brugt en anden dag. Pestoen røg derfor direkte på rene nykogte glas. De små glas skal bruges som værtindegaver. Den farve ligner bare guacamole.
Nu hvor jeg havde indset at smagen er lille og fin, besluttede jeg at tilføje mere smag til urtesaltet ved at bruge resterne af en anden urtesalt - det var bare en grovkornet salt med lidt tørret rosmarin og timian i.
De friske og hakkede spøjsløg blev blendet sammen med den grovkornet salt og bagt i ovnen ved 50 grader i et par timer. Farven blev fin lysegrøn, og saltet smager lidt af purløg eller porre. En anden gang vil jeg tilsætte citronskal.
Urtesaltet blev også pakket i små glas til værtindegaver og et stort glas med tætsluttende låg til hjemmebrug.
Nu har jeg brugt halvdelen af mit indsamlede spøjsløg, og jeg tvivler på at jeg gider bruge mere krudt på det, men imorgen er der en ny dag.
Spøjst med spøjsløg :-)
SvarSletGodt at du fandt noget at bruge det til, selvom det var de falske ramsløg!
Hej Sushistreg :)
SvarSletNu har jeg kigget forbi flere gange, og tænkte, at det var på tide at give mig til kende.
Du har en dejlig blog med skønne opskrifter.
De bedste hilsner fra
Anita
PS. Giveaway på min blog - Klik her
Hold da op, sikke produktiv du har været :-)
SvarSletKH
Birthe
Hej Heidi, jeg synes også det er et supernavn, og jeg er så glad for de var spiselige ;-)
SvarSlet/SS
Hej Anita,
SvarSlethvor er jeg glad for at høre at du kigger forbi og kan lide min blog. Elsker jo ros :-)
Din giveaway lyder god, jeg skal da være med :-)
/SS
Hej Birthe,
SvarSletDet er så fedt når tiden iler af sted, fordi jeg hygger i køkkenet. Men det blev lidt for sent.
kh SS