Rue Cler i Paris - min franske kærlighed

Skulle jeg flytte til Paris, ville jeg straks smide min kuffert og flyttekasser i det larmende og farverige bøssekvarter Marais eller i det fine kvarter omkring Rue Cler, hvor Eiffeltårnet fylder bybilledet som en kæmpe elmast. Enten eller!

Jeg elsker Paris om foråret. Det er en anden kærlighed end dem jeg nærer til New York, Berlin eller Malmø, men det må der komme et andet blogindlæg om.
Paris med sine lysegrønne og lyserøde træer, og forførende dufte af byliv, mad og asfalt. Paris med sin fisefornemme attitude, der bare holder stik. Paris med sine små spisesteder, Seinen der bugter sig afsted. Pariserne i deres smarte outfits med et baguette under armen.

Det lykkedes mig at komme et smut til Paris i forrige måned, men jeg nåede bare aldrig at blogge færdigt. Skal du på et visit, kan jeg varmt anbefale dig at kigge forbi Louises blog. Her fandt jeg skønne steder at besøge.
Det bedste tip var Rue Cler, hvor jeg tullede lidt rundt en lørdag formiddag. Det er et dejligt sted, hvor jeg først spiste en ægte smørbagt fransk croissant, (og hvor er det lige, jeg får stillet mine abstinenser efter en anstændig croissant i København, og hvis du siger Reinh van Hauen eller Emmerys får du en lammer med deres tørre varianter!) og derefter osede jeg bare rundt og vinduesshoppede hos den lokale slagter, grønthandlere, ostemand, bageri, blomsterbiks, fiskemand m.m. Alt imens jeg dagdrømte, om hvordan jeg ville lave retter i mit franske landkøkken. Ja da jeg flytter jo i en stor herskabslejlighed og jeg har også en lille hund - den er hvid.

 

Jeg er helt forelsket i de halvstore ostedyr. Her er der alle mulige gode oste fra ko, får og ged. Man kunne også købe fois gras i glas. Så det gjorde jeg. Lur mig om der ikke bliver en god anledning til at spise det.

 

 Store jomfruhummer, krabbeklør, østers, muslinger, kæmpe rejer og noget der lignede fjordrejer(??!)

Om jeg glæder mig til de københavnske torvehaller? Meget, men nu jeg er begyndt at blive bange for at mine forventninger ikke bliver indfriet eller at min løn kun kommer til udbetaling i deres naturalier, men hey så kan jeg jo bare tage hjem til mit eget køkken og lave mad - uden hund.