Restaurant Wohlert i Jægersborg

Copenhagen Restaurant Week er i fuld gang med skønne tilbud om to retters menuer for 150 kr, og det betyder, at jeg i den næste uges tid er kommet i himlen - Madhimlen. Uden den mindste skam i livet har jeg bestilt bord til tre forskellige steder. Hvem sagde grådig? Ikke mig... det er bare en velfortjent selvbelønning kombineret med god timing.

Og i dag startede min himmeltur i Schæffergårdens smukke restaurant Wohlert.

Billedet har jeg tyvagtigt stjålet fra hjemmesiden

Restauranten er meget lækkert indrettet med et lyst og let møbeldesign, glade cobramalerier og en skøn mad. Jeg har længe haft lyst til at besøge dette sted, da jeg har hørt meget godt om deres mad, og de har et stort hjerte til økologien og høj kvalitet. Det er lige noget for mig.
Jeg havde studeret menukortet hjemmefra, så mine madvalg var klaret i ro og mag. Der var nemlig meget godt på kortet, og så får jeg svært ved at vælge. Ikke overraskende endte jeg selvfølgelig med kammuslingen på økologisk jordskokkecreme. Heldigvis havde jeg Loverboy med, og han bestilte en risotto på røde himalayaris, så vi kunne prøvesmage noget forskelligt.  
Advarsel: Jeg er i gang med at lege med kameraet, og kom for sent i tanke om at det jo er noget man skal gøre derhjemme. Så billederne er blevet lidt mærkelige

Risottoen var god med en generøs mængde revet parmesan ovenpå den kompakte ris. Risene var al dente, og retten var anrettet med tynde skiver landbrød og lidt kørvel. Fin ret.

Mine kammuslinger var stegte perfekt, så deres sødme og fedme trådte fint frem. De var akkompagneret af en tyk creme af jordskokke. Dejlig forret, som jeg selv laver den og elsker.
 

Til hovedret havde jeg bestilt økologisk kyllingeconfit med blommemarmelade. Det har jeg aldrig smagt tidligere. Kyllingen var saftig, silkeblød og smagfuld, og den gik godt i spænd med blommemarmeladen. Tilbehøret var en pomme anna med masser af timian, balsamicokogte rødløg, stykke dampet porre og en stykke dampet blomkål. Blomkålen var en tand for mør og skal jeg sætte en finger på maden, var marmeladen lidt for sød i længden til en hovedret. MEN det smagte mig, og jeg spiste hele hovedretten op - hvilket jeg sjældent gør.

Loverboy fik et stykke skønt dampet torsk, som jeg lige nåede at smage. Fisken var dampet præcist, så kødet stadigt var saftigt, klart og delte sig i flager. Jeg nåede ikke at fotografere retten - det var jo ikke madbloggerne jeg var ude med ;-)

Vi kunne ikke nøjes, så vi bestilte også ost og dessert - og her må jeg igen beklage men ingen billeder. Loverboy fik en hvidchokolademedaljon med mocca. Det lignede og smagte som mousse, men hvad ved SushiStegen om søde desserter- ikke meget. Den var god og Loverboy var meget tilfreds. Jeg hyggede mig med fire økologiske ost - tre køer og en ged. Bette Kristian- en dejlig gul fast ost, en camembert, en brie og en blåskimmel serveret med lidt oliven, honningmarineret hasselnødder og kiks. Og så var jeg stopmæt og lykkelig.

Betjeningen var vidunderlige, de var servicemindet, glade og imødekommende. Vi fik en meget hjertelig tjener, som glædeligt delte ud af sin store viden om vin, og han fik os til at føle os meget velkomne og i godt selskab.

Kort sagt. Wohlert er et skønt sted, hvor de går op i at lave god og lækker mad.

The Pauls dekadente chicken'n'caviar

Endelig fik jeg fingrene i noget kyllingeskind. Jeg har nemlig gået og sukket efter en appetizer fra den skønne kogebog Paul Food, som handler om stegt kyllingeskind letsaltet med Maldon serveret med fiskerogn. Og jeg havde jo nogle lækre lakserogn i fryseren.

Kyllingeskindet skal ifølge kogebogen steges i ovnen ved 170 grader mellem to silikone plader. Nu er problemet bare, at jeg ikke har to silikoneplader, så jeg stegte det bare på panden.

 Jeg elsker at blive klogere, og nu ved jeg for eksempel at kyllingeskindet trækker sig sammen, hvis man ikke har noget tungt eller sikkert to silikoneplader at trykke det ned med. Er det ikke vildt så meget det ligner en fiskefilet?

Skindet smager skønt af fedt og salt, men jeg synes, at tykkelsen og smagen blev for kraftig, når de fine sprøde rogn lå ovenpå. Paul har en ret god pointe i at arbejde med skindets tykkelse. Så jeg fandt på noget andet til mit skind.

Min variation blev: et frisk blad basilikum fyldt med lakserogn og et lille stykke sprødt skind. Dejlig anderledes hapser- men for meget arbejde efter min mening. Men det var en sjov ide.

Salatost af fåremælk eller gedemælk...

Smagstesting af salatoste er lige noget for mig, og i dag afprøvede jeg to af Løgismoses salatoste af henholdsvis fåremælk og gedemælk. I samme hug havde jeg også brug for en ost til henholdsvis en simpel grøn bønnesalat med rødløg og en ost til en rødbedesalat med salte mandler.

 Jeg havde faktisk glemt alt om, at mange laver ost på fåremælk. Det forklarer måske (delvist) en meget mærkelig samtale, jeg havde med en tjener i Spanien om dyreoprindelsen på en ost. Set i bagspejlet var samtalen lidt sproghæmmet af mit ikke-eksisterende spansk og hendes ikke-eksisterende engelsk. Min søde tjener i fortvivlelse endte med at sige nogle dyrelyde - for mig nye lyde - som jeg tolkede som en blanding eller mellemting af en ko og ged, men nu hælder jeg til at jeg nok spist en super lækker fåreost. God det var den.

Nå, tilbage til testen...

 Jeg kunne godt lide dem begge to. De var begge faste, og brækker i klumpflager når man skærer eller brækker i dem, men de var ret forskellige i deres smag.
Fåremælksosten var både meget tør i smag og konsistens og havde en mere syrlig smag, hvorimod gedeosten var mere blød og rund. Jeg endte med at putte fåremælksosten ned til mine bønner som havde kogt lidt for lang tid, og som gerne måtte få lidt modspil af osten. Det fungerede rigtigt fint sammen.
Gedeosten brugte jeg til rødbedesalaten, og den smager vildt godt, og den køber jeg gerne igen.

Forårsmad - blinis med stenbiderrognsalat

Foråret er på vej, alle tegnene er her endelig. Solen danser og blænder os mørketilvænte stakler, det spirer i jorden og stenbideren yngler.

Og fiskemanden havde et godt tilbud på stenbiderrogn og lakserogn, hvilket et madøre som mig slet ikke kan stå for. Jeg bliver nok lidt som de økologiske køer, som danser ud på græsset i forårssolen. Jubiiii... stenbiderrogn

Prøv lige at se de farver! De er da forår.

Jeg blandede rognene med finthakket rødløg, agurk og frisk dild og tilføjede et par skefulde god øko creme fraiche og et par tvist citronsaft- og vupti en skøn rognsalat er skabt. Fast food kan sagtens være sundt og lækkert... ok måske er denne variant ikke så sund.

 En klat på de varmede blini og en lille dildtop- og en skøn forret eller hapser er klar til et glas mousserende vin.

Porrekartoffelsuppe med salatost og chili

Supper er geniale. Jeg propper alt muligt i dem, og de smager næsten altid godt. Ellers er stadig mulighed for at rette op på dem inden servering. Jeg kan særligt godt lide supper med meget fyld og har længe haft lyst til at afprøve et par suppeideer. 

I dag fandt jeg en særlig god kombination, hvor jeg også fik brugt lidt salatost, som var blandt  sponsorgaverne fra bloggertræffet. Jeg har nævnt sponsorgaverne med produktnavnet.

• 1 dl kogt rød quinoa
• 1 spsk Egeskov Rapsolie
• 1 fed hvidløg
• 1 stor tsk syltede chili
• 100 g kartofler 
• 1/2 tsk spidskommen
• 1 l vand 
• 3 tsk Oscars økologisk hønseboillion
• 1 tsk salt
• 1 porre
• 100 g Løgismose økologisk salatost naturel
• korianterblade 
• peber 

1. Skyl quinoa i lunken vand, og kog den i 15 minutter 
2. Alle grøntsagerne snittes i mundrette stykker - men chilien og hvidløget skal snittes helt fint.
3. Svits porre, hvidløg og chili i rapsoilen. Tilsæt kartoffelstykkerne og porrebidderne sammen med krydderierne ved lav varme til de er bløde ca 10 minutter.
4. Tilsæt quinoa, salatost (også mundrette bidder) og korianter. 
5. Suppen smages til med salt og peber 

Der er vildt godt med både quinoa og salatost i suppe, og der er ikke nok i 100g til sådan en osteelsker som mig!

Mere mad fra Kongenshus - hovedretten, desserten og noget med i sengen...

Jeg synes, at ejeren og kokken på Kongenshus Pernille har skøn madstil med tydelige henvisninger til det nordiske køkken og fokus på de gode råvarer. Hendes retter er meget smukke og rene i deres udtryk og ikke mindst genkendelige. Det er fedt. Jeg har tidligere smagt hendes mad på Copenhagen Cooking 2010.

Restauranten er lys og enkelt indrettet med lette møbler, gode stole, hvide duge og hovedet af en vågen kronhjort.

Min hovedret bestod af lammemørbrad indbagt i en nyfortolkning i form af fine brødkrummer lagt på en pure af brændte rødder (sandsynligvis den gulerødspure som Hanne K har skrevet om her) sammen med et fint stykke braiseret selleri og tyttebær. Sellerien var meget lækkert tilberedt, hvor den først bliver saltbagt og siden smørstegt, og ja det smagte vildt godt. Jeg måtte dog befri lammet fra brødet, da jeg fik mærkelige associationer til brændte, usødet lagkagebunde. Retten fungerede rigtig godt, og når jeg skal lave noget lignende, nøjes jeg bare med butterdej, som det sprøde element... Jeg fik en dejlig økologisk rødvin, som jeg har glemt navnet på.

Til min egen overraskelse valgt jeg den søde dessert. Nemlig en ret over syltede blåbær med hvid chokolade iscreme, øllebrød, to forskellige marengsbrud og frisk estragon. Det var en fejl. Nogen gange overtaler min hjerne og øjne min mave til at prøve noget andet end ost. Tænk, nu hvis jeg gik glip af noget vildt fantastisk, og jeg hører jo hele tiden om den hypede chokolade.  Jeg er sikker på, at chokoholics ville elske denne dessert, men det blev bare for sødt, klæbrigt og æggeagtigt til mig, men jeg var ret vild med estragon som dessertkrydderi... men hvem der bare havde valgt ost!

 
Der var intet tv på værelset, men jeg måtte gerne låne noget læsestof med i seng. Det tilbud tog jeg imod med kyshånd... og helt ærligt det siger jo alt om dette sted, at den obligatoriske bog på værelset, er Biblen-  Champagnebiblen. Jeg hyggede mig ret godt i selskab med The Paul, og nu skal jeg spare sammen til en middag hos ham.

Efter en god nats søvn fik jeg næste morgen et fint dækket morgenmadsbord med både æg, rugbrød, boller og en minicroissant sammen med en lille tallerken med kødpålæg. (Det er det, min moster kærligt kalder for jysk brunch).

Ægget var desværre hårdkogt. Tilgengæld fik jeg lov til at smage på det store udvalg af Pernilles egne marmelader og hedehonning.

Min absolutte favorit var sorte gulerødder med æblesaft og fennikelfrø - det er en bagerste til højre, som næsten er spist op. Heldigvis kan man købe de fleste af marmeladerne med hjem fra hotellet, så jeg kom hjem med de sorte gulerødder.

Birthe og Annes madblogger træf 2011

I går oprandt den store dag, hvor jeg skulle til det store jyske bloggertræf. Birthe og Anne har lagt et kæmpearbejde i at få det hele til at hænge sammen med 26 skønne madbloggere, kæmpe goodiebags og et spændende program. Det var en super hyggelig dag, som forsvandt som dug for solen. Jeg mødte nogle søde og spændende mennesker, som også var vilde med både mad og smage, og de kunne snakke om det i timevis. Så det gjorde vi.

Vi fik de vildeste godiebags, og jeg åbnede mine lige så snart, jeg fik slæbt dem op på 4. sal... ja, ja... jeg gik flere gange og selvom klokken både var 2 og jeg var dødtræt, måtte min nysgerrighed stilles. Der var så mange skønne sager i - både velkendte og ukendte produkter og mange økologiske ting. Jeg glæder mig til at prøve nogle af dem- særligt de nye varianter af oste fra Løgismose og Arla. Her er et mindre udvalg af, hvad de tre goodieposer gemte på. Birthe sender en oversigtsliste senere. Du kan klikke her, og læse mere hos Newyorkerbyheart om hvad goodiebagen indeholdte. 

Billedet her er underbelyst, men klokken er sort NAT!!

Vi mødtes lørdag eftermiddag i Kageriget, hvor Anita lynhurtigt pyntede en dåbskage, byggede et charmerende brudepar og samlede marcipanroser på rekordtid. Det er altid en fornøjelse at se passionerede professionelle arbejde, og Anita er en af dem.

Anita bød derefter på et udvalg af smagsprøver på 5 af hendes bedste bud på bryllupskager- herunder den berømt kage fra Frederiks og Marys bryllup (nr. 4 fra højre).
Min favorit var nu Jamaicakagen (nr. 1), som havde en mandelbund med mokkachokolademousse med lidt rom og hakket chokolade og med et tyndt lag passionspuré. Jeg er jo faktisk ikke så vild med kager, men de her smagte super godt. De var nemlig ikke så søde og havde masser af skøn smag (som altid handler det jo om råvarerne).
Vi smagte også hendes træstammer pyntet med bladguld og mini Sarah Bernhard kager- som var en del lettere end den originale opskrift - MUMS. Har du mulighed for at komme på en prøvesmagning hos hende, er mit råd at slå til med det samme.

Fotoerne yder ikke kagerne retfærdighed, men jeg havde jo travlt med at spise og snakke. Og jeg ved med 100% sikkerhed at der er nogle madmesterfotografer, som også poster dem senere - for jeg sad sammen med dem.

Sammen med kagesmagningen fik vi smagsprøver fra Dulce Gusto og så deres fine circolo maskine i funktion. Dejlig kaffe og fin maskine, og jeg tror at MissMuffin vandt en i den store lodtrækning. 

Bagefter kørte vi til restauranten, hvor vi hyggede os med mad, vinmenu og snakken var meget livlig, kun afbrudt af ejerens fortællinger, lodtrækning om ekstra gaver og et spændende foredrag fra Growers Cup. Jeg smagte både kaffen i går og igen her til morgen- de har virkelig nogle lækre kaffer, men jeg synes ikke, posen er nem at åbne, og deres bryggesystem og design med plastholder er ikke lige mig. Men jeg kunne godt finde på at købe en pose med hele bønner og selv kværne dem.

Nu sidder jeg og nyder en morgenmad med lidt af vores goodiebags. Skøn kaffe, juice og Loverboys hjemmebag med mørk øko pålægschokolade.

God søndag til jer alle og en stor tak til Birthe, Anne og alle madbloggerne fra i går. Det var så skønt at møde jer, og nu skal jeg ud i Blogland og læse mere af og om jer. Resten af dagen går nok med læse lidt i godiebagens madblade "Smag og Behag" og "Mad!"

Ude godt, hjemme bedst!

Kongenshus hotel og kro- brændt porre

Sådanne ser brændt porre ud i selskab med et godt læs stenbiderrogn pyntet med maltkrummer, skovsyre og flager af dehydreret grød :) Så ved du det, hvis du lige manglede en fin ret.

Internettet driller, så jeg må vente med at skrive/oploade resten af mit måltid i det midtjyske.

Update 13.03.2011:  Gider ikke lige skrive resten af madindlægget endnu.

Hotellet ligger udenfor Viborg - måske bedre kendt som Udkantsdanmark. Kan definitionen udkantsdanmark godt bære, at det ikke ligger ved en kant? Hotellet ligger nemlig midt på den jyske hede, og det føles meditativt, og som om man er meget langt fra storbyens støj og larm. Her piver blæsten og trækker lidt rundt på beplantningen.

 

Barskt og smukt i marts.

Dårlige æg, æggeledere og humør

Vi har besøgt en af verdens bedste specialister i fertilitet og endometriose - alene hans navnet indikerer styrke Professor Carlos Simón. Han er den første læge nogensinde, som har fortalt os sammenhængen mellem fertilitet og endometriose. Æg fra piger med endometriose har en dårligere kvalitet, og de har derfor sværere ved at blive gravide. Han har lavet donorforsøg med både æg fra endopiger og almindelige pigers æg, og hans resultater viser, at gravitetschancerne afhænger af hvorvidt doneren (ikke modtageren) har endometriose. Det vil sige, vi har gode chancer for at få vores eget æggebarn. Juhu... Endelig gode nyheder.

Så var det bare lige, at han skulle tjekke mit underliv med en ultralydscanning og en prøvetilbagelægning med æggeslanger. Han vil nemlig være sikker på, at alt er, som det skal være. Fint, tænker jeg. Jeg er lige blevet tjekket 3 gange indenfor de seneste to måneder. Ingen problemer der. Tip top tjek!

'This is a problem' hører jeg ham sige, og rummet drejer rundt og alt ilten forsvinder kortvarigt. Min højre æggeleder er fyldt med væske, og skal fjernes. De kan ikke hjælpe os, før den er fjernet. Simon forklarer, at væsken skyller ned over de befrugtede æg, og forgifter dem, eller endnu værre æggelederens væske tiltrækker ægget, således at det sætte sig fast udenfor livmoderen, og det er både meget farligt for mig, og giver ingen børn. Det er bare så meget op ad bakke, og føles så urimeligt.

Hvad er det, som der skal til for at få fat i et barn! Det er altså lidt af tilbagevendende prøvelse. Vi spæner fra det ene land til det næste, skifter medicin, prøver akupunktur, afholdenhed... og det føles om om vi meningsløst kaster alle vores penge ned i børnehullet... men uanset hvilken udvej, løsning eller mulighed vi vælger, sidder vi stadig i samme barnløse situation.

Nu skal jeg så opereres, og have fjernet den ene af de uduelige æggeledere, vel og mærke når jeg kan få en tid til operation. Også vente to til tre måneder før vi kan gå i gang med ægdonation... og hvad gør vi så lige med adoptionsplanerne til da...

ØV!

Smørrebrød hos Aamanns

O at være en mave
fyldes med smage og kraft
spænde bugen til punktet
give sjælen ro og saft.
(Være-verset frit efter Frank Jæger)

En frokostanretning hos Aamanns er en oplevelse i sig selv. Bedstevennen og jeg satte os parate med hver sin fadøl, parate til underholdning i en høj madklasse. Vi startede med en omgang sild to forskellige en karrysild og stegt sild.

Begge sild var skønne hjemmelavede fede sild, der henrykkede mine smagsløg. Karrysilden var fast og blev serveret med en klat creme fraiche, kapers, finthakket rødløg og frisk dild. Den stegte sild blev serveret med med lidt med æble- og jordskokkekompot, og en lille klat creme fraiche. Den stegte sild havde en fin smag af julekrydderierne kanel og anis, og den gjorde det op for alle de julefrokoster, hvor jeg er blevet spist af med stegt sild med tyk panering uden smag. Tak Adam, fordi du mindede mig om, hvor gode stegte sild kan være.!

Så kom det længe ventede fad med godterierne. Den lune ret var en leverpostej med hjemmesyltede agurker. På fadet var der også en kødpostej af svinenakke med hasselnødder pyntet med syltede tranebær og karse. Dem startede jeg med på kvarte skiver rugbrød... efter devisen "Gem det bedste til sidst". Og helt ærligt så vidste jeg godt, at der ville blive kamp om mavepladsen. Bedstevennen forelskede sig hovedkuls i leverpostejen, og han endte faktisk med at spise resten af den.
Det næste jeg spiste, var en skive franskbrød med laks. På fadet lå nemlig et par strimler af røget rimmet laks på hjertesalat med en fin rævesauce og frisk dild - ja tjeneren sagde altså røget OG rimmet laks. 

Herefter oprandt frokostens højdepunkt i form af det lækreste og møreste oksetartar med en æggesennepscreme, minikapers, cornichoner, skalotteløg, frisk estragonblade og sprøde hjemmelavede kartoffelchips. Det smagte himmelsk, og var nok min ynglingsret den dag. Hmmm, jeg aner et madmønster, da min livret for et par uger siden var mosede klipfisk. Jeg har faktisk alle mine tænder, og jeg kan også godt lide at bruge dem.

Aamanns hønsesalat er også et godt kapitel for sig selv. Den smager af mayonnaisens fedme og saftig kylling, og har sprødhed fra gulerodstern og syrlighed fra små æbletern.

Afslutningen på den vilde frokost var en frisk gedeost med pærekompot og rugbrødssmuller. Den var lidt skuffende i smag, men måske var det fint at få renset munden for alle de smagsindtryk.
Alt i alt trillede vi ud af Aamaans meget mætte og glade og gik en tur i solskinnet.  En dejlig forårsdag.

Jordskokkesuppe til 4 personer

1 porre i små stykker
500g skrællede jordskokker
50g smør
9 dl hønseboillion
1 dl fløde eller 6 terninger frossen fløde
friskkværnet peber og muskatnød

Opskriften stammer oprindeligt fra "Kokkens bog om supper", men min suppe er lidt mindre fedtrig og bedre, hvis du spørger mig og min far :-)

Smørret smeltes, og porrerne sauteres i 5 minutter til i smørret til de er bløde. Jordskokkerne lægges i gryden og vendes i smørret.

Låget lægges på og grøntsagerne sauteres i 15 minutter. Hønseboillionen tilsættes og simre videre i 15 minutter. Suppen får en tur med stavblenderen, og flødes tilsættes over lav varme. Suppen blev spist

sammen med ret meget nybagt brød. 

PS. Jeg er ret vild med tippet om at fryse overskuden fløde i isterningeposer.

Velkommen tilbage forår, du har været savnet

Solen titter frem, og i dag så jeg endelig den første vintergæk i storbyens beton.