Mere mad fra Kongenshus - hovedretten, desserten og noget med i sengen...

Jeg synes, at ejeren og kokken på Kongenshus Pernille har skøn madstil med tydelige henvisninger til det nordiske køkken og fokus på de gode råvarer. Hendes retter er meget smukke og rene i deres udtryk og ikke mindst genkendelige. Det er fedt. Jeg har tidligere smagt hendes mad på Copenhagen Cooking 2010.

Restauranten er lys og enkelt indrettet med lette møbler, gode stole, hvide duge og hovedet af en vågen kronhjort.

Min hovedret bestod af lammemørbrad indbagt i en nyfortolkning i form af fine brødkrummer lagt på en pure af brændte rødder (sandsynligvis den gulerødspure som Hanne K har skrevet om her) sammen med et fint stykke braiseret selleri og tyttebær. Sellerien var meget lækkert tilberedt, hvor den først bliver saltbagt og siden smørstegt, og ja det smagte vildt godt. Jeg måtte dog befri lammet fra brødet, da jeg fik mærkelige associationer til brændte, usødet lagkagebunde. Retten fungerede rigtig godt, og når jeg skal lave noget lignende, nøjes jeg bare med butterdej, som det sprøde element... Jeg fik en dejlig økologisk rødvin, som jeg har glemt navnet på.

Til min egen overraskelse valgt jeg den søde dessert. Nemlig en ret over syltede blåbær med hvid chokolade iscreme, øllebrød, to forskellige marengsbrud og frisk estragon. Det var en fejl. Nogen gange overtaler min hjerne og øjne min mave til at prøve noget andet end ost. Tænk, nu hvis jeg gik glip af noget vildt fantastisk, og jeg hører jo hele tiden om den hypede chokolade.  Jeg er sikker på, at chokoholics ville elske denne dessert, men det blev bare for sødt, klæbrigt og æggeagtigt til mig, men jeg var ret vild med estragon som dessertkrydderi... men hvem der bare havde valgt ost!

 
Der var intet tv på værelset, men jeg måtte gerne låne noget læsestof med i seng. Det tilbud tog jeg imod med kyshånd... og helt ærligt det siger jo alt om dette sted, at den obligatoriske bog på værelset, er Biblen-  Champagnebiblen. Jeg hyggede mig ret godt i selskab med The Paul, og nu skal jeg spare sammen til en middag hos ham.

Efter en god nats søvn fik jeg næste morgen et fint dækket morgenmadsbord med både æg, rugbrød, boller og en minicroissant sammen med en lille tallerken med kødpålæg. (Det er det, min moster kærligt kalder for jysk brunch).

Ægget var desværre hårdkogt. Tilgengæld fik jeg lov til at smage på det store udvalg af Pernilles egne marmelader og hedehonning.

Min absolutte favorit var sorte gulerødder med æblesaft og fennikelfrø - det er en bagerste til højre, som næsten er spist op. Heldigvis kan man købe de fleste af marmeladerne med hjem fra hotellet, så jeg kom hjem med de sorte gulerødder.