mandag den 14. marts 2011

Mere mad fra Kongenshus - hovedretten, desserten og noget med i sengen...

Jeg synes, at ejeren og kokken på Kongenshus Pernille har skøn madstil med tydelige henvisninger til det nordiske køkken og fokus på de gode råvarer. Hendes retter er meget smukke og rene i deres udtryk og ikke mindst genkendelige. Det er fedt. Jeg har tidligere smagt hendes mad på Copenhagen Cooking 2010.
Restauranten er lys og enkelt indrettet med lette møbler, gode stole, hvide duge og hovedet af en vågen kronhjort.
Min hovedret bestod af lammemørbrad indbagt i en nyfortolkning i form af fine brødkrummer lagt på en pure af brændte rødder (sandsynligvis den gulerødspure som Hanne K har skrevet om her) sammen med et fint stykke braiseret selleri og tyttebær. Sellerien var meget lækkert tilberedt, hvor den først bliver saltbagt og siden smørstegt, og ja det smagte vildt godt. Jeg måtte dog befri lammet fra brødet, da jeg fik mærkelige associationer til brændte, usødet lagkagebunde. Retten fungerede rigtig godt, og når jeg skal lave noget lignende, nøjes jeg bare med butterdej, som det sprøde element... Jeg fik en dejlig økologisk rødvin, som jeg har glemt navnet på.
Til min egen overraskelse valgt jeg den søde dessert. Nemlig en ret over syltede blåbær med hvid chokolade iscreme, øllebrød, to forskellige marengsbrud og frisk estragon. Det var en fejl. Nogen gange overtaler min hjerne og øjne min mave til at prøve noget andet end ost. Tænk, nu hvis jeg gik glip af noget vildt fantastisk, og jeg hører jo hele tiden om den hypede chokolade.  Jeg er sikker på, at chokoholics ville elske denne dessert, men det blev bare for sødt, klæbrigt og æggeagtigt til mig, men jeg var ret vild med estragon som dessertkrydderi... men hvem der bare havde valgt ost!

 
Der var intet tv på værelset, men jeg måtte gerne låne noget læsestof med i seng. Det tilbud tog jeg imod med kyshånd... og helt ærligt det siger jo alt om dette sted, at den obligatoriske bog på værelset, er Biblen-  Champagnebiblen. Jeg hyggede mig ret godt i selskab med The Paul, og nu skal jeg spare sammen til en middag hos ham.

Efter en god nats søvn fik jeg næste morgen et fint dækket morgenmadsbord med både æg, rugbrød, boller og en minicroissant sammen med en lille tallerken med kødpålæg. (Det er det, min moster kærligt kalder for jysk brunch).
Ægget var desværre hårdkogt. Tilgengæld fik jeg lov til at smage på det store udvalg af Pernilles egne marmelader og hedehonning.
Min absolutte favorit var sorte gulerødder med æblesaft og fennikelfrø - det er en bagerste til højre, som næsten er spist op. Heldigvis kan man købe de fleste af marmeladerne med hjem fra hotellet, så jeg kom hjem med de sorte gulerødder.

10 kommentarer:

  1. Uhmm, den selleri ville jeg gerne smage :-) Jeg ville ønske du havde overnattet tættere på, så ville jeg gerne ha' spist sammen med dig....

    The Paul - er da ikke det værste at ha' med i seng ;-)

    Kh
    Birthe

    SvarSlet
  2. Tak for resten af anmeldelsen! Du har ret i at det ligner den brændte gulerodspure, som Hanne har skrevet om, og som vi prøvede at lave på kurset derude.
    Den hvide iscreme ligner også en vi prøvede at lave, og nu er jeg måske mere til søde sager end det lader til du er :-) - men jeg var virkelig overrasket over hvor god den var, når man tager i betragtning at den kun består af fløde, mælk, sukker og æg. Den ville jeg godt kunne lave selv!
    Morgenmaden ser heller ikke værst ud - jeg vidste faktisk slet ikke at hun solgte sine egne marmelader, så tak for den oplysning :-)

    SvarSlet
  3. Spændende sted!
    Og hvor var det dejligt at møde dig. Jeg glæder mig til at følge din blog endnu tættere.

    Kh.
    Anne

    SvarSlet
  4. Uhmmm, ser lækkert ud.
    Kunne du lide den brændte puré?

    SvarSlet
  5. Altså hvis du skal på The Paul må du tage mig med! Den dessert lyder virkelig speciel, så selv jeg med det sukkersøde gen, synes den lyder lige mærkelig nok. Det eneste positive at sige om den var vel at den lå på en skøn musselmalet tallerken :-)

    SvarSlet
  6. Kære Birthe,

    sellerien var vildt god, og jeg kunne sagtens have spist dobbelt så meget af den... og ja jeg må vist ønske mig mere Paulsk godnatlæsning,
    kh SS

    SvarSlet
  7. Hej Heidi,
    jeg er også frisk på afprøve den brændte gulerodspure, og det er så fedt at I allerede har prøvet at lave den.
    Jeg er sikker på at søde tænder og kagedåser sætter større pris på hendes iscreme/desserter end mig :-) I am not worth it, men hun kan altså noget helt særligt med de der marmelader. De kan godt komme på ønskelisten og morgenbordet.
    kh SS

    SvarSlet
  8. Hej Anne,
    tak for din hilsen, vi læses ved ;-)
    /SS

    SvarSlet
  9. Hej Hanne,
    jeg kunne godt lide puren, men den smagte meget anderledes end jeg havde forventet trods din beskrivelse. Jeg troede den ville være sødere nu hvor sukkeret i gulerødderne var karamelliseret, men måske er det sorten og "sortheden" som giver den særlige smag.
    Dejlig og ny smag for mig,
    kh SS

    SvarSlet
  10. Kære Camilla,
    Det var meget fint og romantisk at spise af musselstellet, og det stod meget fint til hotellets enkle og rene stil.
    Jeg er så frisk på at lave en fælles tur ind og besøge Paul, når han åbner igen
    kh SS

    SvarSlet