Madhjernen tabte første runde

Jeg blev sulten lige, så snart flyet satte sine hjul ned i Heathrow Airport. Det var som om min mave havde en en dyb samtale med min madhjernedel.

Mave: Nå du, så er vi her endelig...

Madhjerne: Ja, jeg er gået igang med at lave en lang liste over steder, vi skal nå at spise på

Mave: God plan, men jeg er mere inde på kortsigtet så som lige nu?

Madhjerne: Vi skal da spise frokost på Borough Market, hvor der er mange gode økologiske tilbud og ....

Mave: Du ved da godt, at vi er ankommet til terminal 3, der ligger jo den der M&S Simply Food

Madhjerne: jo, men der er også semiplanlagt en english breakfast og noget afternoontea

Mave: SE...DEN LIGGER JO LIGE DER....vi kan jo bare kigge på de sjove madvarer, man kan få...

Madhjerne: Ok, men vi kigger kun!

Ja, det er altså lidt hurtigt lufthavnsmad til to mennesker... mexikanske wraps med 3 slags bønner, en pastasalat med kylling i  honning og sennep dressing, en lille sød ost - mature cheddar, en appelsinjuice og en lille mini cheesecake Chokolade indulgance.

Hvad koster et æggebarn?

I dag fik jeg svaret fra den spansk klinik, som gerne vil hjælpe os med ægdonation. 67.000 kr for en donorægsbehandling plus medicin til mig og mindst to rejser til Spanien. Jeg kan ikke helt gennemskue om prisen er lav eller høj.

Der er som sædvanligt ingen garantier for at det virker. Der er ca 70% sandsynlighed for at det lykkes men 3 ud af 10 får intet barn fra denne behandling.

Den biologiske donor får betaling for sin indsats og sit æg - og lad os bare være ærlige. Det er nogle seje kvinder som gennemgår hormonbehandlinger. Jeg håber virkelig, at de samtidigt selv smider nogle æg i fryseren.

Det er mange penge.... ret så mange flere penge ned i graviditetshullet. Penge som kan bruges på bryllup, ferie, lejlighed, liv...

Det er langt hurtigere og billigere end adoption, men adoption giver os med sikkerhed mindst et barn.

Æggebarnet vil ligne os mere end Adobarnet, da det være halvt biologisk Loverboy og et match med mine fysiske karakteristika...  og er det fordel eller en ulempe?

Jeg kender en pige, som ønskede sig pigebørn, som hun sagde "Min mand spiser meget hurtigt, og jeg vil ikke sidde alene tilbage ved middagsbordet, fordi drengene allerede har slugt maden."
Det handler jo om kærlighed i familien, men også lidt om frygten for at komme udenfor i sin egen familie. Knytter æggebørn sig mere til deres biologiske forældre? Jeg har ingen anelse om hvad adoptivbørn, - forældre, æggebørn eller for den sags skyld dele- og papfamilier oplever, og det er meget sikkert forskelligt. Jeg ender altid op med en diskussion af effekten af arv og miljø, hvilken er stærkest?

Når jeg tænker på valget mellem Æggebarn og Adobarn, har Æggebarnet den fordel, at jeg selv bærer det. Og jeg vil jo gerne være gravid, og gå i gennem alle faserne og føde det. Jeg læste et sted, at de første måneder i barnets liv er afgørende for indlæring af socialt samspil, hvor man giver og modtager kærlighed og opfattelsen af tryghed. Æggebarnet vil vi kunne passe på fra starten, men Adobarnet ved jeg ikke, hvad det har oplevet? Om der er nogen, som har passet godt på det.  Og måske Adobarnet mere brug for os og den kærlighed vi kan give.

Og vi ved jo stadig ikke om, vi skal tage vores egen sidste tur i hormonhelvede. Lægerne siger jo, at de ikke kan finde ud af, hvorfor det ikke lykkes at blive/holde graviditeten. Æggene er gode nok, sæden er fin, og de kan også lide hinanden. Og de deler sig, men så sker der bare ikke så meget mere. Embryonerne er bestemt ikke vedholdende, når de kommer tilbage i min livmoder. Måske er min livmoder bare ikke det fede sted at opholde sig... måske bor der allerede nogle giftstoffer, også hjælper det jo heller ikke, hvis æggebarnet prøver at flytte ind.

London Calling

Weekenden presser sig mentalt på, hvor jeg flyver et lille smut til London.

Hello Sale, Afternoon Tea, Borough Market, English Breakfast, Scones, Lemon Curd, Harrods, St Pauls Cathedral, Tate Modern Art, Hyde Park, Big Ben og alle jer andre. Jeg glæder mig SÅ MEGET.... også lidt til at gætte  kuffertens overvægt på hjemturen.

So many things to eat - so little time

London Calling med både Costello og Springsteen. Yeah!

Broccoli salat

Dampet broccoli, feta, soltørret tomater og grønne oliven. Nemt, sundt og lækkert. Nu skal jeg lege med min Ipad og læse avis. God søndag

Amagers billigste sushirestaurant er både Fresh og god

Får du også tårer i øjnene? Jeg synes bare, sushi er så smuk mad.

Nu havde jeg hørt alt muligt godt om Fresh - Amagers hemmelige sushibiks, og endelig fik jeg tid til at komme forbi. Den ligger godt gemt i et lidt kedeligt boligområde, men den har fine lyse lokaler og sød betjening.

Jeg fik faktisk lidt åndenød, da jeg læst menukortet igennem. Der var så meget, jeg godt lige gad at spise - (og betale for det er billigt)

Jeg var jo nødsaget til at vælge et par nigiri'er: kammusling, omelet og laks. Veninden fik ålen og tofuen. Det er så lige her, jeg komme i tanke om, jeg faktisk er lidt sushikræsen. Jeg er ikke så vild grillet ål i teraki - det bliver bare for sødt og vammelt til mig. Og tofu?? Helt ærligt hvem kan lide det?  Når det er frisk, smager det som blødt viskelæder i vand, og når det er fritteret... tjaa så smager det bare af friture. Nå men heldigvis satte veninden pris på sine valg.

Vi skulle også lige dele et par ruller; den smukke grønne er krabbestick, avocado og agurk toppet m. avocado pyntet med sort/hvid sesam og en rulle med dybstegt reje, avocado, forårsløg, chilimayo som var pyntet med laks og avocado.

Sushien var veltilberedt og god, lokalerne var lyse og der var noget dejligt lav klassisk baggrundsmusik. Jeg følte mig meget velkommen, og prikken over i'et var, at vores søde kineser(?) bød på lidt frisk frugt efter maden.

Hvem der bare boede på Amager, så man kunne komme forbi i tide og utide. Jeg skal i hvert fald derud igen og spise deres variant af running sushi - hvor man efter sigende bare bestiller frit fra et mindre menukort, så maden er frisklavet.

Cuvette - gode råd til interval stegning

Jeg har længe gået rundt og luret på intervalstegning og jeg vil jo gerne kunne lave noget mere steg.
Heldigvis havde Loverboy købt en lille cuvette, som passer ret godt til mit projekt om Intervalstegning.
Først skal stegen forberedes. På bagsiden af stegen skal man omhyggeligt fjerne den store sene/hinde, den trækker stegen sammen, og den er meget sej.



Dernæst skal man identificere, hvilken vej kødfibrene løber, så man ved, hvilken side af stegen kødet skal skæres fra-  det er altid på tværs af fibrene, så bliver kødet ikke sejt at tygge. Det er lettere at se det på stegen, inden man steger den. Min steg havde to ender (hver top af hjertebuerne, hvis man kigger på fotoet, hvor jeg har skåret hinden fra).

Næste skridt var at vælge fremgangsmetode. Jeg valgt at kryddere min steg med salt og peber, lægge den i fad med lidt stykker af løg og gulerod og lidt vand i bunden. Ind i ovnen på 180 grader i 20 minutter.
Herfra opstod der desværre lidt tumult i køkkenet. Først og fremmest faldt mit blodsukker katastrofalt, hvilket altid frembringer lidt sukkersurhed og dårlige beslutninger. Så da jeg havde bakset med det fine weber digital termometer, som strejkede i 20 minutter, var det tid til at stegen skulle ud og hvile i 15 minutter (uden stanioljakke på- jeg havde læst, at det skal man ikke, men aner stadig ikke hvorfor). Nu gik den vilde jagt efter nye batterier både de der i walkman størrelse og dem der er mindre, jeg vidste at de var et sted i lejligheden. Her gik det også op for mig, at der muligvis ville gå lidt længere tid, inden maden var klar, og min mave var SULTEN!! Heldigvis havde jeg lige købt frosne edamamebønner til fryseren, så de fik et hurtigt opkog i vand, og strøet lidt tørret chili og røget salt over. Det er vigtigt at få en lille snack, så kokken ikke bliver alt for sur.

Nå stegen kom ind i ovnen igen, efter at have konstatereret at Weberapperaterne nægtede at tale sammen,  så jeg tyede til det gammeldags stegetermometer. Kødets kernetemperatur skal op på 62 grader.

(Trætte læsere kan springe næste afsnit over) Men jeg giver jo ikke op.... og jeg vidste, at jeg engang sidste år, også sloges med Weber om hvem det er, som bestemmer i mit køkken. Ok... brugermanualen på internettet fortalte at mange andre også havde lavet samme fejl som mig, at skifte batterier og komme til at tænde for den modtagerdelen før målenheden!! Helt ærligt, hvor intelligent er det design lige. Så jeg måtte resette enhederne en del gange (På dette tidspunkt havde jeg altså spist alle bønnerne selv og humøret steg et par grader).

Nu havde stegen altså fået ca 15 minutter længere, og skulle ud og hvile, og måles ikke mindst... og weber virkede igen og viste 61 grader, så kødet hvilede lidt mere, og pludselig bippede weber og viste de famøse 62 grader. Jeg blev så glad- jaja jeg mangler muligvis lidt livsindhold.

 

Men næste gang bliver det så nemt at lave steg, for nu kan jeg huske hvordan weber termometeret virker! Og prøv lige at se hvor fint kødet er.

Tilbehøret blev de klassiske ovnbagte kartoffelbåde med hele hvidløg, salat og chilibearnaise til. Jeg var jo som sagt ret sulten, så her er et foto af de sørgelig rester.

 Jeg burde jo vide bedre, men jeg er ret vild med denne svenske købesovs, så den kommer også på bloggen.

Salat med rosenkål med æblestykker

Jeg kan altså godt lide rosenkål, og efter jeg har læst lidt i Meyers Almanak fik jeg lyst til at lave min egen salat med rosenkål og æbler.

Salat med rosenkål og æblestykker (2 personer):
2 æbler
400 g rosenkål, som skal renses for grimme blade
1 håndfuld mandler
lidt tørret chili
lidt rapsolie

Dressing:
1 spsk Læsø sennep

2 spsk estragoneddike
2 spsk rapsolie
sal og peber

Æblerne hakkes i mindre stykker og lægges med det samme i dressingen, så de ikke iltes og blive brune.

Rosenkålene renses for grimme blade og lidt af stokken, og halveres, hvorefter de dampes i et par minutter.
Mandlerne hakkes og stegtes på panden i lidt olie sammen med en finthakket tørrede chili og lidt salt.
Salaten samles og alle ingredienserne vendes godt i dressingen.

Alt blev spist rub og stub, den er virkelig god både som selvstændig ret, men også som tilbehør til noget stegt kylling eller fisk . Næste gang tror jeg dog, at jeg vil bruge lidt citronsaft eller æbleeddike for at få lidt mere syrlighed, men den der eddike skal jo lige købes ind først.

Frokost på Cafe Hovedtelegrafen

Endelig lykkedes det mig at lokke en veninde med op over de københavnske tage og spise en pigefrokost på Cafe Hovedtelegrafen. Cafeen ligger på toppen af Post&Tele-museet i Købmagergade og den er kendt for sin fantastiske udsigt og lækre mad.  

Mit øje fangede med det samme menukortets fisketapas med tun, tigerrejer og laks - og jeg skyndte mig at bestille den. Personalet var både opmærksomt og behageligt, hvilket godt kan komme som en overraskelse for en udevant københavner som mig. Det kan jeg godt vænne mig til :-)
Lokalerne er åbne, lyse og indbydende, og i mens vi ventede på maden, var der tid til at nyde cafeens kæmpe store glasvinduer og den vilde udsigt over byens fine spir og tag.

 

Jo, det er taget af Christiansborg, som man kan se til højre i billedet.
Maden var ok - ikke dårlig, men heller ikke nogen særlig inspirerende oplevelse. Jeg kommer igen en anden gang for jeg er vild med udsigten, og jeg må opleve den i solskin.

Tanker om mine fortabte børn

Hmmm... det er en omstillingsproces af de svære. Det at leve et andet liv end det, man havde planlagt og drømte om. Forestillingen om et familieliv, et voksenliv som far, mor med børn. Jeg tilhører jo generationen, hvor kvinderne først lige skal tage en uddannelse, skabe sig en karriere, finde en god ligeværdig partner, også er man klar til at få børn. Det indgår ligesom ikke i ligningen, at graviditetsholdbarheden er overskreden, og man ikke længere kunne få børn.

Jeg troede jo, at det at få børn, var noget man valgte at få, når man var klar. Jo, jo...man havde jo hørt om, det kunne godt tage lidt tid - et par år eller noget. Jeg havde overhovedet ikke regnet med, at vi skulle være i fertilitetsbehandling i 3½ år og 11 IVF forsøg uden at komme familiedrømmen nærmere.

Ingen vil jo være dem, som ikke kunne få børn. Man ved jo godt, at der nogen, som ikke får deres egne biologiske børn, men det er jo ligesom trafikuheld, kræft og alle de andre "goder"- det er noget, der sker for de andre.

Hvordan skaber man lige et familieliv uden børn? Jeg ved da godt, at vi bare kan adoptere. Men sjovt nok er tingene altid lidt mere komplicerede, når man undersøger dem nærmere. 

Gid vi havde giftet os tidligere, gid vi blevet kæreste første gang vi var interesserede i hinanden, gid vi havde kendt den optimale IVF behandling fra starten...gid...gid... gider det bare ikke.