onsdag den 14. marts 2012

Sushi plus og Kählers kager i Århus

Ok, MP Bruuns Gade er officielt min ynglingsgade i Århus. Her er alt, hvad hjertet kan begære og madmaven var lykkelig. Klidmoster introducerede mig til den hyggeligste spisesalon, hvor vi fik en lille kage og the.
Jeg fik en fin citronmedalje med lemoncurd og citroncreme. Den smagte lige så godt, som den ser ud. Let, syrligt og hverken for fed eller sød. Klart en anbefaling værd og jeg lurrede også lidt på Malous skønne medalje med solbær og lakrids. Det var jo umuligt at vælge, og nu hvor jeg genser billederne, ved jeg, at jeg må tilbage til Brunns Gade og spise lidt mere en anden gang. Jeg smugkiggede også i deres menukort, og det lød bestemt også lokkende.
Af ren og skær misundelse måtte jeg drillende spørge om hendes kage var pyntet med tyggegummi - det viste sig være et større detektivarbejde, men Malou mente, at det kunne være frysetørret bær med knas og derefter overtrukket. Personalet var venlige, men vidste desværre ikke havd det var. Kuglen og kagen så ret skønt ud, og alene for det, kommer jeg tilbage og spiser selv denne kage. Jeg skulle have spurgt efter en smagsprøve, men jeg glemte det i kampen mellem snakken og spisenydelse. Det var både skønt selskab og kageslapperas.

Hvad?? Ja, ja vi havde spist noget sundt sushi, inden vi fik sødet tænderne, og det var i den samme gade. Jeg sagde jo, at den var super. Og jeg fik smagt nogle nye kombinationer. SushiStegen er lykkelig. De jyder kan altså noget godt med teriyakistegt laks med spinat og kimchee sesam. Vi smagte den både som insideout (nederste billede) og som almindelig maki. Begge var rigtige gode.


Jeg så også Sushi+ havde en stick med aubergine, basilikumpesto og pinjekerner. Det lyder bare for lækkert, men der er åbentbart grænser for hvormeget mad, der kan være i min mave. Men der er flere grunde til at vende tilbage til Århus, og jeg glæder mig til næste gang jeg skal "hjem til Århus".

6 kommentarer:

  1. Det lyder bare rigtigt godt. Ser om der er plads til et besøg på gaden næste gang jeg skal til Århus!

    SvarSlet
  2. Det var rigtigt godt, og klart et sted der værd at lægge vejen forbi igen.

    SvarSlet
  3. Sushi er altid godt, og sikke nogle lækre kager :)

    SvarSlet
  4. Tusind tak for sidst, det var simpelthen sådan en hyggelig eftermiddag. Og rigtig dejligt at se dig igen. Næste gang du kommer må vi spise frokost på Kählers :-)

    SvarSlet
  5. @Gitte: Sushi er altid godt, og det var skønt at smage en anden variant. Og kagerne var et kapitel for sig selv.

    @Malou: Selv tak. Det var nemlig så hyggeligt, og tiden fløj alt for hurtigt afsted. Vi har helt sikkert en aftale på Kählers næste gang, selv om jeg er meget fristet af tataren op ET efter din anmeldelse.

    SvarSlet