torsdag den 12. januar 2012

Hej, mangler du en kæreste?

er en af de sødeste komplimenter jeg længe har fået. Det var den anden dag, hvor solen skinnede, og jeg havde lige spist en dejlig frokost. Det gav mig et smil på læben, som jeg delte med resten af verden.  Der kom en fyr cyklende imod mig. Han lignede lidt en, jeg har læst sammen med, så jeg gav ham et stort smil. Bare for en sikkerheds skyld. Jeg er nemlig kampdårlig til at genkende folk.

Så vendte han om, og stillede mig spørgsmålet om jeg manglede en kæreste. Det er både sødt og modigt! Jeg blev så glad, selvom jeg måtte takke nej.

Det er en væsentligt bedre kompliment end dengang på min stambar, hvor fyr kiggede længe på mig og spurgte mig om vi engang havde bollet?
Kommunal kompliment ved cykelholdehåndtag ved søerne.
Hvad er den bedste kompliment du har fået?

5 kommentarer:

  1. Sikke en dejlig kompliment! Og jeg er helt færdig af grin over ham i baren.... og det var lige hvad jeg havde brug for, for det har bare været to skod dage :(

    Knus

    SvarSlet
  2. Hvor er det sødt :-) Modigt at nogen gør den slags.....


    KH
    Birthe

    SvarSlet
  3. Ej, hvor sødt :o) Den i baren er bare ikke god, lol! Jeg kan ikke lige på stående fod huske den bedste kompliment jeg har fået, men jeg kan huske at husbonden engang i en 10 hestes brandert på vores kollegie-bar sagde til mig: "Hvad skulle jeg gøre uden dig" fordi jeg spottede hans øl - det var da sødt :o)

    SvarSlet
  4. @Gitte: bar- delen var bare en skod-kompliment, men hey man kan jo ikke selv vælge den ros andre vil give. Øv at dagene er skod, jeg håber det ser lysere ud, og du skal hygge i weekenden.

    @Birthe: Det var så modigt og sejt, og det gav vild god karma både til ham og mig. Nu render jeg rundt og smiler til alle på min vej :-)
    Stort smil og klem til dig :-)

    @Camilla: Det er en stor mandekompliment at få - for ikke tale om en god evne. Ølspotteren :o)

    SvarSlet
  5. Det er da lige noget der kan redde en halvdårlig dag og giver god karma! Skønt med sådan en kompliment og bevis på at der er noget om at smile til verden, og verden smiler igen :-)
    Jeg kan ikke sådan lige huske nogen kompliment der topper alt andet, men en god ven har dog fortalt mig, at i starten da vi mødte hinanden (til nogle fester hvor vi ikke rigtig snakkede sammen), syntes han jeg var sådan en der "bare var med" (og han havde også en aversion mod lyshårede piger) - men senere fandt han ud af at man faktisk godt kunne snakke med mig, og at jeg indeholdt lidt mere end normalt i hans blondness-fordom. Det tog jeg da i hvert fald som en kompliment, og han er stadig en god ven, selvom vi max. ses 1 gang om året :-)

    SvarSlet