fredag den 13. januar 2012

Frokostbesøg hos Sticks'n'Sushi

Inden årets bedste kompliment blev givet, spiste jeg en dejlig frokost. Jeg ville prøve noget nyt og jeg synes S'n'S er gode til at finde på lækkerier. Jeg endte med at bestille tre små ting.
Jeg beherskede mig og spiste en enkelt nigiri. Det var avokado med lidt misoaioli på. (21kr) Kamplækker nigiri og en variant jeg selv skal eksperimentere med herhjemme. Avokado smager bare så godt. Jeg elsker den søde fedme, og den spiller virkelig godt sammen med sesamfrø.
En varm stick med laksetornados med bacon og kryddersmør (27 kr). Den burde have kælenavnet  "Stick med tre slags fedt". Ja, der ikke noget foto, for den røg alt for hurtigt ned - selvom den var stegt lidt for meget, så I må nøjes med et fra hjemmesiden.
Til slut spiste jeg denne smukke ret. Beef tataki (99kr) som på dansk er tyndtskåret oksekød a la carpaccio pyntet med lidt creme på rygeost og yuzu sammen med lidt purløg og ristede salte mandler med. Der kom også en lille sideskål med goma dressing. Det smagte meget lækkert, og retten forsvandt med lysets hastighed.
Alt i alt en dejlig let frokost med grønt, fisk og okse. Jeg burde have spist en dessert, men tiden var knap. Det må blive en anden gang.

5 kommentarer:

  1. Kan sørme godt forstå, det forsvandt som dug for solen, det ser skønt ud! God weekend til dig

    SvarSlet
  2. Årh, hvor ser det godt ud. Husker stadig vores frokost på Sticks 'n sushi, det var skøøøøøn mad :-)

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  3. Sticks 'n' sushi er bare det bedste sted at spise sushi!
    Love it og så er deres anretninger bare så super lækre og indbydende!

    /G.

    SvarSlet
  4. Skønt skønt. Husk de er med under dining week. Billetsalget starter i morgen kl 6!

    SvarSlet
  5. @tante sød: det er ikke noget bedre end små hapsere :-)

    @Birthe: Det var lige så godt som da vi var på besøg. Jeg var dog i anden filial. Gad god at prøve der der sushigynger

    @G:Det var et godt besøg hos S'n'S; skøn mad, fine anretninger og venlig og betænksom betjening. I like!

    @Prinsesse Suh: tak for tippet. Jeg skyndte mig at tjekke nogle steder, men kom desværre for sent til Nimb grill. Jeg håber du blogger om din oplevelse der

    SvarSlet