mandag den 8. april 2013

Risotto hos Grød

Barnevognsturen fører mig ofte til Torvehallerne, og stor var min glæde, da jeg læste, at Grød ville åbne en filial der.
Udvalget var spændende, og jeg havde som sædvaneligt svært ved at vælge, men jeg endte med frokosttilbuddet om en blomkålsrisotto og en valgfri drikkevarer for 65,-
Risottoen var rigtig GOD. Den var nylavet, rygende varm, cremet, smagfuld og toppet med romanescokål, som er en afart af blomkål. Jamen jeg siger dig, maden er god... så jeg skal tilbage og smage noget mere... de har nemlig også en morgengrød med hjemmelavet karamelsauce med æble og mandler! Og meget andet.... og når solen skinner, kan man sidde på bænk i gården mellem de to torvehaller og nyde livet... for livet det er godt!

2 kommentarer:

  1. Det var gået forbi min næse - så må jeg forbi torvehallerne næste gang jeg er i byen :D
    Der er jo mere tilgængeligt end de gamle lokaler.

    SvarSlet
  2. Årh, det ser lækkert ud! Grød er så undervurderet - godt du husker at minde os om det!

    SvarSlet