Jeg er så heldig stillet at have fantatiske forældre. De stiller altid op og hjælper til, både når der brug for det, og bare fordi de gerne vil være sammen med os. De involverer sig respektfuldt i vores liv og er altid friske på at tage en snak om hvad enten emnet er mad, job, liv eller noget fra avisen.
Men min mor blev indlagt på sygehuset i går - sandsynligvis har endnu en lille blodprop sat sig fast et dumt sted i hjernen, og det påvirker hele hendes system. Balancenerven driller, venstre ben slår ud og... og selv om jeg er meget voksen, bliver jeg virkelig bange for at miste min mor.
Jeg er ikke tilnærmelsesvis parat, indstillet eller klar til at miste hende. Og slet ikke nu hvor jeg endelig har fået min datter. Jeg har stadig brug for min mor, hendes gode råd, tips og kærlighed.
Jeg bliver bange for at min datter aldrig når at lære min fantastiske mor at kende. Jeg har jo set hvor meget mine nevøer elsker deres mormor, og jeg ved hvormeget hun har glædet sig til min datter endelig ankom, så det er næsten snyd, hvis de to ikke skal have nogen tid sammen.
Må man godt være grådig, når det gælder kærlighed? Jeg vil så gerne have mere af min mors, og jeg vil så gerne have hende her lidt endnu...
Puha - jeg kender godt følelsen, det er sgu svært når ens forældre bliver ældre og skrøbelige.
SvarSletSelvfølgelig må du være grådig, og jeg krydser fingre og tæer for at du får lov at beholde hende i mange endnu, så du kan få al hendes kærlighed, og din datter kan lære sin mormor at kende *cyberkram*
Jeg kender det kun alt for godt! Risikoen for at miste min mor er desværre også kommet meget tættere på, og jeg synes det er helt umulig at tænke tanken :o( Jeg kan tage mig selv i at sidde og snøfte ved tanken om, at junior måske ikke lærer hende rigtigt at kende.
SvarSletDet kan selvfølgelig også ske, at et familiemedlem bliver revet væk helt uforventet, men sygdom tæt på kan nogle gange være helt umuligt at tænke på.
God bedring med din mor :o)
@Heidi: Tak skal du have. Jeg ved jo godt, at man en dag skal miste sine forældre, men jeg håber virkelig, at der stadig er lang tid til den dag. Lægerne kunne ikke finde blodproppen, da den sandsynligvis har opløst sig selv igen, men de laver lidt flere tests på hende.
SvarSlet@Camilla: det er helt utænkeligt, at BabyGirl mister muligheden for at få et tæt og kærlighedsfuldt forhold til min mor, jeg bliver også helt trist og grådlabil ved tanken. Så vi brugte hele lørdagen på hænge ud sammen med hende, mens BabyGirl lå på hendes lår og smilede det bedste hun har lært. Det må da hjælpe!!!
Åh havde slet ikke set dette indlæg. Håber, at hun har det bedre og er frisk igen. Ja, du må gerne være grådig med kærligheden. Rigtig god bedring med hende. Klem
SvarSletÅh, hvor synd - håber hun er i bedring?
SvarSletJeg er sikker på, det hjalp at have den smilende BabyGirl liggende på låret, og dig ved siden :) Jeg mistede min Mor som 25 årig, så jeg kan sagtens sætte mig ind i dine følelser og angst. Og man må gerne være grådig, især med kærlighed!
De bedste tanker til jer!