tirsdag den 12. juni 2012

Velkommen tilbage i rutchebanen

Jeg begyndte selvfølgelig at pletbløde i lørdags. Allerede der blev jeg sur - det er bare så taveligt. Jeg læste alt - JA ALT- på hele internettet om at pletbløde i begyndelsen af sin graviditet. Og blev overhovedet ikke klogere på noget. For hvormeget er lige lidt eller meget? og hvad så, når der er en "ren" dag imellem? Alt er jo relativt og tydeligvis normalt. Jeg bliver sindssyg.
Så jeg fik taget en blodprøve igår morges, men havde ikke overskud til at ringe og få svar på mængden af hcg. HCG-niveauet siger jo blot, at der er graviditetshormon i mit blod. Ikke noget om den er aftagende eller stigende, og slet ikke noget om æggebørnene er døde, sidder fast eller faktisk har det godt. Blodprøver og tissepinde kan bare ikke bruges, når nu hjernen ved, at der findes scannere til den slags opgaver. Scannere, som kan aflæse fysiske beviser som blommesække og se om der noget rigtig inden i. Heldigvis havde jeg allerede en aftale med den danske klinik, men det var med tungt hjerte, at vi tog op til lægen.

Min danske fertilitetslæge er en helt og vi kiggede først på mit hcg-tal, som viste 31000. Det sagde ikke mig noget, men lægen var glad. Så jeg kiggede op og fik lidt håb igen. Så scannede han mig. Jeg kiggede kun på hans ansigt og prøvede at aflæse det, så jeg kunne forberede mig på beskeden. Så fik jeg besked på at trække vejret dybt ind og holde det, mens han lige fandt hjerteblinket!! Oh yeah der er et lille bitte hjerteblink... det vil sige, det hævder han. Jeg kunne ikke se noget, men hey æggebarnet er jo 2,6 mm lang, så der er ikke så meget at se endnu.

Jeg bløder, forbi der var to æg sad fast, men kun den ene holdt ved, så den anden er på vej helt ud. Men den gode sidder helt rigtigt- lige i midten, og har fostervand og blomme og alt muligt.... jeg hørte ikke rigtigt efter for jeg er nemlig stadig gravid og min øfgris skal bare holde fast.
Jeg bliver sindssyg, hvis det er sådan her det er, når man er gravid. Det er da den ondeste ruchebanetur af lykke og angst.

17 kommentarer:

  1. Uh, nu sidder jeg helt og tuder lidt! Jeg var igennem nogenlunde samme tur med junior (udover at der aldrig var 2 æg), men det er bare såååå følelsesmæssigt en rutchebanetur, som du siger. Helt i kulkælderen det ene øjeblik og lettet og optimistisk det næste!!

    Men hvor er jeg glad for at høre, at der er en fin lille 2,6mm øfgris stadigvæk :oD Yay!

    SvarSlet
  2. Jamen alt i alt er det vel til sidst gode nyheder! Jeg pletblødte også med 2 af mine 3 børn og var ved at DØ af skræk. Især da det skete ved den første. Men scanningsresultatet er jo super duper godt! Jeg tror på det ender godt!

    /Annette

    SvarSlet
  3. En tilføjelse til min kommentar ovenfor: Da jeg pletblødte ved min første graviditet blev jeg også scannet. Da jeg så derefter blev ved med at pletbløde og ringede til lægen igen, sagde han at nu var der ingen grund til at scanne mere på trods af blødninger, for når man en gang havde set at der var en graviditet igang på scanningen, så var alt ok - med mindre man selvfølgelig begyndte at bløde en del kraftigere. Så det skal nok gå!

    /Annette

    SvarSlet
  4. Åh jeg krydser fingre!!
    Det må da bare lykkes!
    Knus og krydsede fingre fra mig :0)

    SvarSlet
  5. Åhhh jeg ønsker dig virkelig alt det bedste....

    SvarSlet
  6. Jeg krydser ALT hvad jeg har for jer og tror på at denne gang er lykkens gang :-)

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  7. Hej
    Jeg krydser alt hvad jeg kan - jeg "mistede" selv det ene af mine 2 donoræg i januar men er stadig gravid og har termin den 3. september.
    Mvh Gitte

    SvarSlet
  8. @Camilla: tusinde tak for at du deler, og jeg bliver mere overbevist om at det ikke kun er mig, som er på følelsesmæssige rutchbaneture. Det bliver bedre ikke???

    @Annette: hold da for en tur. Og tak det gav meget mere ro i maven at læse din kommentar om at når der er konstanteret graviditet, bliver den der. Det holder jeg fast i.
    Og jo det er super nyheder. jeg ville gerne have haft tvillinger, men allermest bare børn. En er fin og jeg er så glad (lige nu :-) )

    @Kari: Det er nemlig nu det lykkes :-)

    @mini-hakkeren: tak skal du have

    @Tante Sød: Jeg messer hele tiden inde i hovedet. Hold fast og det virker :-)

    @NYBH: tak- det er nemlig lykkens gang

    @Gitte: Tak og tillykke - det er jo lige om lidt :-)

    SvarSlet
  9. Kære du,
    Har læst med fra sidelinjen fra engang i januar da jeg googlede alt hvad jeg kunne komme i nærheden af ægdonation i udlandet, og da dukkede din blog op ;-) anyhow har selv fået ægdonation i Spanien og startede m at bløde et par dage inden test og helt frem til 10. uge! Fik lagt to æg op hvor et satte sig fast, så højest sandsynligt derfor jeg pletblødte. Dernæst tog jeg Lutinus som gjorde slimhinderne sårbare, så det var årsag til pletblødning i tide og utide. Er nu i 15. uge og alt er ok, så vil bare sige til dig, hæng ud det skal nok gå på trods af pletblødningerne ;-))) knus fra Kristina

    SvarSlet
  10. Kære Kristina
    yeahhhh hvor er det fedt at høre at andre også får gode resultater fra Spanien... (og har mærkelige pletblødninger - for så føler jeg mig ikke så dårlig). Jeg hænger ud og øver mig at være glad over at være kommet så langt som her og det går godt. Det er nemlig fedt!!
    Og stort tillykke til dig, jeg glæder mig over at høre du er ovre de kristiske 12 uger. Flot! Og tak fordi du giver lyd fra dig, det blev jeg meget glad for.

    SvarSlet
  11. Puha for en forskrækkelse! Nu må det altså snart være slut med de ture. Lad os håbe at resten af tiden er en ren hyggetur i karrusellen :-)) Krydser fingre for dig. Tanker og knus

    SvarSlet
  12. Sender dig en tanke med tak for baby-karma :o) Joiner dig i graviditetsrutchebanen.. ENDELIG gravid, men med al den bekymring der følger (når nu man tidligere ikke har været så god til at holde på fostrene).. Glæder mig til at se små blink på skærmen inden længe :o)

    Håber VIRKELIG(!!) at alt går efter planen hos dig.

    Mange tanker herfra!

    SvarSlet
  13. @Camilla: ja det var træls, heldigvis har det været stille og roligt lige siden. Jeg er super træt og skal sove hele tiden - med et stort smil på læberne.

    @Tine: Yeah, hvor er det gode nyheder! De der bekymringer er bare nogle dårlige følgesvende. Jeg øver mig fortsat i at efterlade dem og i stedet glæde mig over at jeg er nu er gravid- men det er svært.
    Jeg hepper på små fine blink hos dig. Jeg sender en masse babykarma afsted til dig

    SvarSlet
  14. Hurra for Øfgris. Hold fast og hold ud!

    SvarSlet
  15. @Knockmeup: yeah hurra... vi holder sammen og holder ud. Held og lykke til dig i denne tid

    SvarSlet
  16. Krydser fingre for dig og Øfbabyen... Det skal nok gå :) Kram

    SvarSlet