Alt det rejseri er nu skønt, og jeg har spist mig en pukkel til i en skøn mad. Så det eneste jeg havde lyst til, da vi kom hjem var en gammel kending med bønnemos og lidt kål. Bedre kendt som ting, der kan holde sig - tørrede bønner fra skabet og to forskellige slags kål fra køleskabet.
Ok, du har ret. Jeg var super doven og gad ikke gå ned i lokale supermarked. Det er jo ren nedtur, når man kommer fra de engelske og tyske supermarkeder med deres håndskåren frugt og lækre produkter.
Teoretisk set kunne man jo have dampet den smukke spidskåls blade, så de kunne pakke bønnemosen ind, men jeg gad ikke, og det smagte skønt. Perfekt med det sprøde kål til den bløde hummus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar