mandag den 31. december 2012

Status 2012

Dagens tankearbejde er altid en mærkelig oplevelse for mig - du ved godt hvad jeg taler om. Årets statusopgørelse. Men 2012 viste sig faktisk, at blive en langt bedre livsrejse end nogle af de andre år.

Endelig lykkedes det at blive gravid - helt rigtigt og vedvarende gravid. I alle mine drømme er jeg dog stadig ugravid, så det første jeg gør, når jeg vågner, er, at lægge hånden på maven og tjekke. Jeg ved da godt, at 6 kg ikke stikker af i nattens mulm og mørke - men frygten sidder stadig dybt i mig. Så det er med stor glæde, at jeg nu endelig er kommet i 35. graviditetsuge, og der kun er en månedstid tilbage. Babygirl skal nok overleve inde i min mave og komme ud og leve sit liv - og det er også noget, som jeg faktisk er begyndt at stole på. Mit mirakel.
Skal jeg være helt ærlig, troede jeg jo, at løbet var kørt - dengang hendes tvilling stak af. Og jeg har været bange - faktisk næsten hele vejen hertil - været bange for at jeg tabte hende, at hun ikke overlevede eller at det hele bare en fejl, og lægerne havde fejl af min graviditet og noget andet. Gud ske tak og lov for private scanninger og Loverboys tro på, at det hele nok ville gå. Og nu har vi både anskaffet en krybbe, en autostol, et puslebord og et legetæppe.
Hvad med en barnevogn?... jeg har givet op. Ved du hvormange modeller, der findes? Du tænker på det største tal, du kender og gange det med sig selv! Det er en jungle og en vild een af slagsen. Lige nu tænker jeg, at Babygirl alligevel får aldrig brug for et transportmiddel, i den første tid kommer hun jo til at blive båret på hænder og fødder eller i guldstole ... bagefter skal hun lære at cykle med hjelm og knæbeskytter. Gad vide om man skulle købe en heldragt i sikkerhedsskum eller airbags?

Nu er hele året jo ikke kun gået med tanker og gøremål om babygirl. Jeg har også spist og lavet en masse god mad. Jeg har været den dovne blogger i år, og ikke mindst en utro blogger og skrevet på et helt andet medie. Så en stor del af min fritid er i stedet gået med at skrive en semifagbog. Det er gået over alt forventning, og den er både blevet færdig til tiden og udkommet. Og målgruppen kan godt lide den! Jubiiiii... bogen gør mig ikke rig, men meget glad for det har været en sjov og energifyldt opgave i samarbejde med nogle søde kloge mennesker. Arbejde skal være sjovt. Det er så vigtigt at holde sig selv glad og tilfreds. Og det der med arbejde optager jo en ret stor del af mit liv. Min arbejdsglæde smitter af på resten af dagen, parforholdet, selvværdet og ikke mindst livsglæden. Og livsglæden skal holdes glad og varm.

Man kan, hvad man vil. Det koster blod, sved og tårer, men det er det hele værd. Så gør dig lige den tjeneste, mens du alligevel ligger på sofaen på årets første dag, og find ud af hvad du vil, og hvad der gør dig glad, og gå så målrettet efter det.

Jeg ønsker alle mine kære læsere et godt nytår. Tak for alle jeres søde kommentarer og kiggenforbi i 2012. Det gør mig glad og stolt at I gider at læse med. Lad os aftale at 2013 bliver et godt år, og jeg glæder mig i hvertfald til at se, hvad der sker.

Juledekorationer 2012

Så fik jeg endelig postet årets juledekorationer. Det vil sige, jeg poster kun halvdelen af indlægget. Jeg er doven, og på årets sidste dag gider jeg ikke ændre billedformater og andet hejs.

Egentligt havde jeg besluttet mig for et tema i guld, bronze og bordedeux, men virkeligheden viste sig at være en anden, for når jeg kigger på mine  dekorationer er jeg åbentbart ret vild med lilla.
Jeg lavede lidt forskellige dørdekorationer, denne her er til min Svigermor. Det var work in progress, og den endelige dekoration fik også lidt guldglimmer på.
Denne her skal hænge på min egen hoveddør 
eller konkurrere om pladsen med denne her


Jeg fik også lavet en adventskrans eller nærmere et adventsfad med mine glasfugle, og den ligner overraskende nok den jeg lavede sidste år. Jeg 

Du kan jo selv lige kigge på sidste års juledekorationer her, og dekorationerne fra 2010 finder du her. Jeg lover næste år kommer der andre farver på dekorationerne.

søndag den 2. december 2012

Jeg er bare sur i dag - ja igen!

Ja sådan een er jeg i dag. Jeg er nemlig gammeldags sur over ingenting!

  • Sur over at bilens isskraber er blevet væk, og mine handsker og frakkeærmer nu er våde. 
  • Sur over at være gravid og det er træls at have ondt og man kan hverken snørre sko længere eller passe noget tøj (Jo det må man godt være engang i mellem - også selvom det svært at komme hertil!)
  • Sur over jeg igen igen er på penicilin, fordi jeg er åbentbart også er blandt de 10-30% af kvinder, som er kroniske smittebærer af gruppe B streptokokker i underlivet. Jo det er helt normalt-agtigt og lidt farligt for baby og med risiko for en tidlig fødsel
  • Sur over det ikke virker at fake smile i meget lang tid...
  • jeg er skidesur over Google- sjovt nok også synes, at jeg skal betale for mere lagerplads til bloggens billeder, så mit indlæg om mine juledekorationer kommer måske engang, når jeg har lært at komprimere i IPhoto. 
  • sur over lorteprogrammet Itunes insisterer på at bryde min nye lydbog op i mikrobidder og ikke følge bidderne fortløbende, men i stedet bare springe tilbage til starten. Nu har jeg hørt de første 5 bidder af Midnatsmessen - SEKS GANGE! (PS Det er P4s adventsgave, og den er gratis resten af dagen - så skynd dig lige at hente den her)
  • Sur over at alt mad er røvsygt og siger mig ingenting, så jeg kan ikke engang flygte ud i køkkenet og lave noget lækkert at spise - for alt er kedeligt!
Nå ja noget af det er sikkert hormonelt og vildt urimeligt. Men jeg er bare skide sur, og nu går jeg ned og henter nogle chips!

Har du noget til listen, så bare smid det af i kommentarfeltet, så lover jeg at kigge på dem og vente med at svare på kommentarer
Hej med jer!

tirsdag den 27. november 2012

Prices fish and chips og nyttige tips til frituren

eller bedre kendt som hjemmelavet brunt mad. Det er bare ikke pænt mad, men det smager så englene synger, og maven proppes til randen og lidt til.
Min søde far hjælper med at lave et værelse til Babygirl, som jo kommer i starten af det nye år. Jeg skulle bare lave mad, og det eneste han ønskede sig var hjemmelavet fish 'n' chips, fordi det havde han lige set Adam Price lave i fjernsynet. Det er jo et nemt ønske at opfylde. Jeg ville bare ikke lave fritterne i olie, for det bliver for fedt til mig, men mindre kan jo gøre det.
MEN du kan læse mere her om mine gode råd til hjemmelavede pommefritter.

4 personer
Friteret fish

  • 1 kg torskefilet (andre hvide fisk kan også bruges)
  • groft salt
  • 330 ml mørkt øl
  • 330 ml koldt vand
  • 1 pakke øko gær
  • 300 g mel
  • 1 knsp gurkemeje
  • lidt mel, salt og peber
  • 1l rapsolie

Dejen forberedes. Gæren opløses i øllet og vandet, og melen og gurkemejen piskes i. Dejen hviler i 30 min. Dejen piskes op før brug.
Fiskefiletterne renses for ben og saltes med groft salt på begge sider.
Olien kommes i fritusen og varmes op til 180 grader. Fisken vendes i lidt mel, salt og peber, og dumpes derefter i frituredejen. Et godt råd er, at man forsigtigt "taber" fisken ned i frituren, hvor sien opfanger fisken. Erfaringen siger, at ellers brænder dejen sig fast i sien, og det er træls at få den fri. Friter 3-4 stykker fisk afhængigt af, hvor stor din gryde er. Fisken friteres i 3-4 minutter alt efter hvor store stykker fisk, der er tale om.
Den friterede fisk lægges på køkkenrulle for at slippe den overskydende olie.
(Note: Jeg synes, at portionen af dejen er meget stor, og den kan med fordel reduceres til det halve).

Chips - i ovnen

  • 6 bagekartofler
  • 2 rødbeder
  • 3 gulerødder
  • 1 hvidløg - brækket i fed

Grøntsagerne snittes i passende størrelse og vendes i lidt olie og timian og salt. Rodfrugterne bages ved 175 grader i 75 min.

Tatarsauce

  • 2 spsk finthakkede kapers
  • 4 finthakkede cornichoner 
  • 1 spsk finthakket løg
  • 2 spsk finthakkede persille
  • 1/2 spsk dijonsennep
  • 2 spsk creme fraiche
  • 150g mayonaise
  • salt og peber
Alt blandes sammen, og saucen bliver kun bedre at hvile sig, så smagene kan blande sig.

Min mors ærtesalat
er stadig en hemmelighed. Hun lavede den og jeg så ikke, hvad hun puttede i andet end creme fraiche, blå ost, ketchup og ærter. Men den er SÅ god.

Maden var god, og min far blev meget lykkelig. Missionen var en stor succes på flere måder, og nu har Babygirl sin egen dør, hun kan smække med om nogle år.

tirsdag den 20. november 2012

God morgen

Jeg nyder min morgenmad på en af de utallige cafeer i København. I dag kom jeg forbi Coffee Room lige ved Strøget. De har skøn kaffe og så kan købe en ordentlig bolle med ost til 25 kr.
Har du også lagt mærke til det system, som cafegæster altid sætter sig efter? Først fyldes alle hjørner og kroge og der skal skal altid være mindst een ledig plads i mellem gæsterne- bare så længe det er muligt.
Mon det er et særligt dansk fænomen eller bare generthed?


lørdag den 17. november 2012

Smoothies med ananas og grønkål

Når godmorgenjuicen skal være noget andet end den sædvanlige appelsinjuice, så bliver jeg en lille smule lykkelig over at finde både grønkål og ananas i køleskabet.
Smoothien blendes af
1/2 ananas,
to små håndfulde grønkål uden stok
to små håndfulde usaltede cashewnødder
1 glas vand

Og når man er gravid, er det bare skønt at vide at vide, at ananas også fremmer fordøjelsen...

søndag den 11. november 2012

Indisk lam i stegeso

Det er endelig simretid igen, så min stegeso blev fundet frem, da vi skulle have gæster. Jeg elsker indiske retter med lam og spinat, så udgangspunktet handlede om lam i stegeso med noget så dansk som grønkål. Jeg er nemlig ret vild med grønkål for tiden og eksperimenterer lidt med det. Det smager jo som drøm og er lige det mere groft end spinat.
Opskriften blev helt vidunderlig, og jeg deler den gerne her for den skal jo laves igen herhjemme.

4-6 personer:
800 g lammekølle skåret i småstykker a ca 3x3 cm
1 stort løg i tern
5 cm revet frisk ingefær
2 fed hvidløg revet
chili
spidskommen
salt 
1 ds flåede hakket tomater
1 ds kokosmælk
aubergine i småtern
200 g røde linser
1 glas vand
500 g grønkål
Lammekødet blev kort brunet af på en pande sammen med løgene, auberginen, ingefæren og krydderierne. Herefter blev det smidt i stegesoen sammen med en dåse kokosmælk og en dåse flåede hakkede tomater. Ind i ovnen på 170 grader i 90 min.

Linserne hældes i sammen med et glas vand og tilbage i ovnen i 20 minutter. Mens linserne koger, renses grønkålen og dampes i 4 minutter. Den dampede grønkål skylles i koldt vand, vrides tør for vand og skæres derefter i strimler. Jeg skar stokken fra, da jeg synes den er for grov. Grønkålen vendes ned i stegesoens masse, og retten stilles tilbage i den slukket ovn og venter til at gæsterne er parate til næste ret.

Konklusionen var, at kødet blev super mørt i stegesoen, og linserne og grønkålen gav lige den rigtige modstand til tænderne. Alt i alt en ret, lige som jeg kan lide den. Kokossmagen var afdæmpet og krydderierne trådte frem.
Næste gang skal retten serveres som gæstemad med tilføjelsen af en omgang hjemmebagt naan brød, og måske sniger jeg en lille raita med ananas eller mango ind, for jeg elsker mad, der passer sig selv, så man kan koncentere sig om at hygge med gæsterne.

Hvad laver du med din stegeso/römertopf?

tirsdag den 23. oktober 2012

Morgenmad hos Paludan Bogcafe

I morges kom jeg til at spise morgenmad i en boghandel. Det er et fantastisk koncept, som minder mig om mine rejser til USA, og alle de skønne kombi boghandler/cafeer. 
Maden var fin til 49 kr - jeg fik en tallerken med lidt yoghurt med müsli, lidt jordbær og sirup, to skiver groft brød, smør, en skive ost, marmelade, et stykke skinke viklet om melon og lidt blandet frugt.
Kommer man mellem 9 og 10:30 kan man også købe morgenkaffen til en billig penge. Jeg fik et glas almindelig kaffe med mælk til 10 kr. Skønt koncept  - og så har de gratis wifi... ... jeg blev der længe, for de havde også god betjening og aviser.
Livet er godt ved mig.

fredag den 19. oktober 2012

Morgenkaffen er reddet - jeg har nemlig fået en gave

Morgenkaffe kan virkelig redde min dag- altså rigtig god morgenkaffe. Jeg er bare så doven og ugidelig om morgenen, så jeg laver aldrig morgenkaffe. Jeg bor nemlig sammen med en kaffeentusiast, som kun kan drikke kaffe fra nymalet kaffebønner i stempelkande!!! 
Jeg er jo nødt til at respektere det, når nu jeg selv har så mange andre madpræferencer, som han udholder. Det betyder også, jeg jævntligt suser forbi min bedste kaffepusher på vej til jobbet og køber en stor take away latte med dobbeltshot af espresso. Jo, det er faktisk en af Københavns bedste kaffemagere. 

Så min lykke var gjort, da jeg blev spurgt om jeg ville teste en ny kaffevariant fra Dolce Gusto. Dark Temptation er kaffe, som er beregnet til at drikke med mælk. Om jeg ville?? 
 Da pakken ankom blev min glæde kun større af, at se det var ZOEGAs kaffemærke. Det bringer gode minder tilbage til min svenske fortid. De laver nemlig skøn kaffe.
Kaffemaskinen er nem at betjene og jeg kunne lave min første kaffe uden anvisninger. Intelligent og smukt design, som også er let at rengøre, vinder hurtigt indpas hos mig. Jeg var meget spændt på selv kaffen, og jeg havde (fejlagtigt) besluttet, at Loverboy også fik lov at prøvesmage en kop.
Kaffen duftede godt, og jeg gav den et godt skvæt mælk. Så var den klar til smagning.

Det er en god kaffe - også når der kommer mælk i. Kaffen har en dyb mørk rund smag. Nogle gange kan de svenske kaffemærker være meget kraftige i deres smag, men denne kaffe er mindre brændt og meget smagfuld. Jeg kan godt lide, at smagen holder længe i munden, og den smager igennem mælkesmagen. Det betyder nemlig, at jeg drikker færre kopper kaffer, og det har stor værdi, nu hvor jeg kun må få 3 kopper kaffe/te om dagen, mens jeg er gravid.

Helt overraskende sætter Loverboy også pris på kaffen, og han går ellers meget op i at drille folk, der enten drikker og serverer pulverkaffe eller andre instantkaffevarianter. Så jeg har været nødt til at gå ind og bestille flere kapsler kaffe på hjemmesiden, for vi er hooked.

Den vejledende pris for ZOEGAs DARK TEMPTATION er 45 kr for 16 kapsler, det vil sige ca 3 kr på kop. Det er lidt dyrt, når man sammenligner med hvad en pose kaffe ellers koster, men det er MEGET billigere end take away kaffen. Den lever fuldt op til min standard på take way kaffe og nu kan jeg få morgenkaffe uden noget besvær for det tager max 2 min at lave en kop kaffe. Det er jeg vild med. 
Min eneste anke er faktisk hjemmesiden, hvorfra man skal bestille kapslerne. Den er meget tung og loader længe. Det tog mig 3 forsøg at registre mig som kunde. Det synes jeg er træls, og normal afholder den slags mig faktisk fra at registrere mig. Men jeg håber, at dagens hjemmesidebesøg var en engangsforeteelse for jeg vil gerne købe mere kaffe.
Jeg savner også at kunne købe en kombi-pakke eller smagepakke, for der er en del forskellige smage som interesserer mig. 

Tjaa... alt i alt ZOEGAs DARK TEMPTATION kaffe er god, og jeg køber selv flere kapsler, men jeg kommer til at brokke mig, hvis hjemmesiden driller for meget, for sådan går det, når jeg smager på sponsorgaver. Jeg gider faktisk kun sponsorgaver, når produktet interesser mig eller er noget, som jeg i forvejen holder af.

torsdag den 18. oktober 2012

Bloggerkærlighed til folket

Jeg elsker min blog. Jeps, den er god nok. Jeg elsker at have et sted, hvor jeg kan lægge mine ord og tanker fra mig og genbesøge dem, genfinde nogle af mine gamle opskrifter og småhygge med en masse andre bloggere, som jeg kender fra cyperspace. Jeg føler mig priviligeret, især i disse dage, hvor medierne igen fortæller om stakkels mennesker forfølges og mobbes på internettet. Det har jeg været forskånet for. Når det går vildt for sig på min blog, får jeg lidt spampost. Det er en ringe pris. 
Så i dag lyder en stor tak mine søde læsere og besøgende. Tak fordi I altid holder en god tone - også når I synes noget andet end mig.

mandag den 15. oktober 2012

Et kogetip til fisk og mormormad

Jeg har fået det bedste fisketip, som jeg gerne vil dele med jer. Det handler om at koge eller dampe en fiskefillet som torsk, lange eller lignende.

Sæt vand til at koge sammen med et par peberkorn, laurbærblad, lidt krydderurter (fx persille eller timian), lidt rå løg. Når vandet koger, lægges fisken i, og der slukkes for blusset. Fiskefileten er klar efter 10-15 min afhængigt af tykkelsen.
Jeg rullede min langefilet om til en pølse og lukkede den med en kødnål - og se lige hvor fin den er.

Jeg havde nogle langefileter i min fiskepakke, og siden jeg læste om denne ret hos Tante Sød, har jeg haft lyst til hvid fisk, blomkål og snask. Jeg er vokset op med en variant af den velkendte opskrift, og min mors opskrift byder på dampet blomkål, torsk, æg, rejer og en snasket sovs af creme fraiche, mayo, sennep og karry. Den kan varieres i uendelighed med kaviar, tomat og egentligt ville jeg gerne have afprøvet det med karse, men det glemte jeg at købe... det ville ellers have været et smukt billede med det grønne. Det må blive næste gang.
Nåhhh ja.... det er vist egentligt en forret, men aftensmaden kan sagtens bestå af en udvidet forret -  især hvis der er blomkål nok.

Inden du får gode ideer, så skynder jeg mig at sige det. Nej dette er ikke fadet, men min tallerken.

søndag den 14. oktober 2012

Cafe Spot - ikke så godt et tilbud alligevel

Mikroovnen stod af i går, da jeg prøvede at lave popcorn. Vores mikroovn bruges måske til 3 max 4 funktioner; varme mælk til kaffe, varme mælk til kakao, lave popcorn og varme rester. Det er det, men det er MEGET vigtige opgaver. Så flux skulle den nyophævet lukkelov afprøves i praksis, så vi strøg afsted til shoppingsmekkaet Fisketorvet for at købe en ny mikro.
Den kloge og mere opdaterede københavner-læser ville her skyde ind, at der ikke længere findes en isenkræmmerbutik aka mikroovnesælger på Fiskehelvede. Men sådan kan det gå i kampens hede...

Nå men for at turen ikke skulle være forgæves, slog vi forbi en cafe og spiste morgenmad. Vi fandt et godt tilbud på et "morgenkomplot", som ekspedienten kaldte det. Rugbrød, smør, ost, skinke, syltetøj, croissant og valgfri kaffe til den blotte sum af 55 kr. super fint tilbud...

Lige indtil Loverboy opdagede noget hvidt i hjørnet af marmeladeskålen... og yeah det lignede mug... ØVØVØVØVØV ØV!!!
Belært af tidligere erfaringer tog jeg fat i ekspeditricen igen... som kiggede lidt på skålen, og sagde: "det er blot baconfedt, som ikke er gået af i vasken!" og så fik vi mere marmelade serveret i en anden skål. 
Men skaden var sket for mig. Jeg er bare en hystade, som ALTID tjekker smiley-rapporter og som ikke tåler beskidt service, når jeg betaler mine surt optjente penge for mad ude i byen... og madmaven slog til og nægtede at spise mere eller noget som helst.

Er det bare mig, som er hysterisk? Eller har I det på samme måde? Bare lidt??

fredag den 12. oktober 2012

Halsnæs Bryghus i Hundested


Hundsted er et dejligt sted. Jeg var forbi Hundested i nordsjælland og endte på havnen. Jeg drages altid af havneområdet og havet. Det er bare så skønne steder, og Hundested havn er ingen undtagelse. Havnen er for nyligt sat i stand, og der ligger nu de skønneste cafeer, et lokalt bryghus og et røgeri. Jeg spiste selvfølge frokost på Bryghuset, og jeg spiste den skønneste fisketallerken med lokal varmrøget laks, friskepillede rejer, røget hellefisk, og det var en kæmpeportion som kom sammen med lidt brød og en god cremefraiche dressing. Mums for summen af 125 kr... de har vist også jazz engang i mellem på programmet.
Stopmæt overvejede jeg at kigge forbi nogle af gallerierne, men det regnede så meget, at jeg søgte ly på en lokal cafe, som bød på smagsprøver af Summerbird miniflødeboller med solbærsmag.
Jeg er så glad for, at der gået så lang tid uden jeg prøvet de hersens flødeboller. Jeg har jo godt hørt rygterne, men come on! De er jo sindssygt vanedannende! Den eneste formildende omstændighed - udover at være gratis- er at de har en rimelig størrelse, men jeg er hooket! Og nu overvejer jeg kraftigt, om man ikke kan ønske sig et abonnement på miniflødeboller i julegave for den søde ekspeditrice fortalte, at Summerbird kører en kampagne med forskellige smagevarianter.... alt for farligt!!

Jeg glemte vist helt at nævne, hvor meget jeg elsker udkantsdanmark. De har vandudsigt, lækker mad og god betjening. Det ender jo med, at jeg flytter fra mit elskede København en dag.

lørdag den 29. september 2012

Cafe Gavlens lakssalat

Nogen gange kan jeg blive helt forelsket i et sted, og min nyeste kærlighed er Cafe Gavlen på Nørrebro. De gav mig atter en tro på, at jeg godt gider spise cafemad. Prøv lige at se hvilken skøn salat, jeg spiste forleden.
Laksesalat med syltet blomkål, blomkålscreme, salte mandler og masser af krydderurter- 114 kr. Og den var god! Og næste gang spiser jeg deres oksesalat - for jeg så svært ved at vælge.

torsdag den 27. september 2012

Gamle frugtsorter

som Clara Frijs og Ingrid Marie står i denne tid højt på min spiseseddel. Mit ynglingsæble smager godt som en eftermiddagssnack, revet i salat sammen med rødbeder og valnødder eller endnu bedre stegte æbleskiver i chili sammen med noget stegt flæsk....

Jeg er aldrig kommet videre med pærerne - de forsvinder simpelthen som dug for solen, inden jeg når at tænke dem ind i en ret. Har du en god opskrift med dem, som du vil dele med mig? Det håber jeg, og imens smutter jeg lige ned i supermarkedet og henter nogle flere æbler og pærer, det er jo snart tid til en aftensnack.

onsdag den 26. september 2012

Stegt kylling med grøntsager

Dagens ret: Stegt kyllingefilet med cayennepeber serveret med dampet broccoli, ovnbagte peberfrugter og en lille bønnesalat med rå løg, feta og vinaigratte.

Mums, det skal vi have en anden gang.

tirsdag den 25. september 2012

Halvvejs er både bedre og længere end ingenting

Ja, nu er jeg faktisk mere end halvvejs gennem graviditeten. Gad vide om jeg burde skrive graviditet med stort. For det er jo det, det er. STORT.

Jeg er glad, så glad og taknemlig for at jeg har fået lov til at prøve denne del af hele konceptet af at være kvinde. Taknemlig over at det ikke var spildt arbejde. Alt det hårde slidsomme arbejde, sorgen og nedturerne når en af de 16 IVF behandlinger ikke virkede alligevel. For det har været hårdt arbejde, og vi har betalt en høj pris. Økonomisk og personligt, fordi det tærer at være i behandling både på økonomien, personligheden, parforholdet og venskaberne. At blive ved med at rejse sig op og tage imod flere slag. Aldrig kunne planlægge en ferie eller en fest, fordi hvis nu jeg skulle have taget æg ud, lagt dem op, rejse til Sverige eller Spanien for at få hjælp. Alle de sindssyge hormoner og sorgreaktioner. Det er vi forbi, og vi har vundet. Jeg bærer jo på en smuk lille pige, som følger alle vægt- og længdekurver og som bare er perfekt.
Jo det er nemlig resultatet af misdannelsesskanningen. Hun er helt perfekt, og nu mangler hun bare at vokse sig stor, så hun kan komme ud og lege.

Tjooo, vi valgte den langsomme vej, men jeg begynder så småt at tro at vi vinder løbet alligevel.

tirsdag den 11. september 2012

Gulerod- og blomkålssuppe

Tiden flyver, når man har nok at lave. Loverboy har brækket foden, og kan ikke gå- som i overhovedet ikke gå. Så jeg har fået et lille ekstrajob som hans chauffør til og fra jobbet, plus de løse arbejdsopgaver i hjemmet. Så der kommer nok snart en madplan på mit arbejdsprogram, og jeg leder efter gode opskrifter, som kan strække til flere dage.

Ugens ret har indtil videre været denne skønne suppe. Den er let at lave, og bedst af alt var alle ingredienserne i køleskabet. I like!

4 pers.
800 g gulerødder
1/2 blomkålshoved
1,5 L hønseboullion eller grøntsagtsboullion
4 cm ingefær
1/2 rød chili
1 rødløg
lidt smør
salt

Ved nærmere efter gennemrodning af fryseren, fandt jeg også et kyllingeskrog, som jeg endte med at koge bouillonen på og få den ekstra gode smag.

Løget blev hakket og stegt til de var klare i lidt smør. Gulerødderne og blomkålen blev vasket, renset og snittet i mindre stykker og smidt i gryden med boullionen sammen med de stegte løg. Ingefæren og chilien blev snitttet i småstykker og kogte med. Det hele kogte i 20-25 min til grøntsagerne var møre. Og vupti blendet med Bamixtryllestaven. Den er så effektiv og nem at arbejde med.
Man kunne sagtens lege mere med suppen, riste lidt græskarkerner/solsikkefrø til pynt eller legere suppen med lidt fløde, men jeg synes suppen var fin, som den var. Og helt ærligt gad jeg bare ikke arbejde længere, og sofaen skreg på mig og fjernbetjeningen.

Og maven har det fint. I denne uge har jeg en masse læge, jordmoder og scanningsbesøg.... og vi finder ud af om baby er en pige eller en dreng. Så spændende....

lørdag den 25. august 2012

"Jamen så giv dem kage"

Jeg har helt glemt at fortælle om graviditetsfeedet. Jeg bagte kage jo til jobbet og skrev en email til alle om jeg er gravid. (selvom maven stadig er meget lille, og jeg mest ligner en der spist rigtigt mange flødekager i ferien).

Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift hos Signes Mad, da ingredienslisten passede bedst til det, som var i mine skabe. Det er sådan jeg vælger kageopskrifter. Jeg er ikke det store kagemenneske- med mindre det er lagkage.
Det vil sige det var Signes opskrift, jeg tog udgangspunkt i. For man sagtens udskifte 5 dl yoghurt med 4 dl ymer og 1 dl koldskål - hvis det er det som er i køleskabet. Nå ja... jeg manglede også lidt hakket chokolade, så der røg nogle af sommerens hindbær i sammen med lidt mere sukker og cacao. Som jeg sagde, kagerne blev lavet af det, som var i skabene. 
Jeg pyntede med en omgang hvid glasur med lidt frysetørret hindbær.

Og det gik godt. De var søde og havde kun pæne ord og lykønskninger- måske hjalp kagerne - de spiste i hvertfald rub og stub.

fredag den 24. august 2012

Alle gode gaver kommer nedenfra

oh yeah, det er lykkedes mig at få fingerne i denne skattekiste fyldt med fine svenske kantareller.
Godt der er så mange. Nu skal der steges kantareller til stuvning både til pasta og ristet brød - måske skulle man spise en lille omelet.
Hvad er din ynglingsopskrift med kantareller?

lørdag den 11. august 2012

Hvordan går det med den graviditet?

F... det er ved at gå op for mig, at det der graviditet er en lang gyser, som jeg stadig hepper på, at den ender som en chick-flick. Du ved happy happy happy med lidt tårer af glæde og kærlighed.

jo tak, det går super godt. Jep, den er god nok  - det hedder det, når man ikke kaster op dagligt og kun skal sove 10 timer i døgnet - gerne i kombination med en lille eftermiddagslur. Oh yeah sweet boring life. Og hvad med maden og bloggen... hvad sker der lige?? Ja svaret er ikke så meget. Jeg havde ellers glædet mig til at skrive om alle de mærkelige cravings, som graviditeten bragte med sig, men realiteten er, at jeg har mistet lyst til mad. Heldigvis tager baby selv de ressourcer, som den vil have. Jeg spiser vitamimer og småspiser en masse grøntsager og frugt, men jeg har overhovedet ikke lyst til at lave mad eller spise mad, som jeg selv har lavet. Så vi spiser meget kedelig mad, som hverken er minde- eller blogværdig, og jeg sover i stedet for at blogge....
Indtil jeg selv gider at lave mad igen, kan du kigge på en skøn rejemad, jeg spiste i min sommerferie.
Graviditetsrejsen er både lang og kort. Jeg glædes daglig over små fremskidt i graviditet, men jeg skider også grønne grise, når jeg mærker en mærkelig smerte, og må minde mig selvom om, at det er helt naturligt, at underlivet/maven vokser, og det er ok. Det er jo ikke endometriosen, som rør på sig. Men det tricker dårlige minder. Naiv som jeg er, troede jeg at det værste var overstået ved, at jeg endelig blev gravid, og baby blev på sin plads i maven. Men det viser sig, at rejsen til målet er fyldt med masser af andre højdepunkter. Det seneste højdepunkt af spænding og angst var nakkefoldsscannningen. Jeg er sikker på, at det er en gyser for alle gravide. Men det kommer stadig bag på mig, hvor bange jeg kan blive for at der er noget galt.
Selvfølgelig gik nakkefoldstesten lige efter bogen. Resultatet var fantastisk, og endnu engang priser jeg mig lykkelig over at vi valgte ægdonation. Det viste sig, at vores donor kun er halv så gammel som mig. Gode sunde friske æg, som intet fejler, og jeg glæder mig så meget til at se vores barn i den virkelige verden. Og indtil da vil jeg tænke over, hvordan jeg lige fortæller den glædelige nyhed på jobbet i næste uge. Har du et godt bud, hører jeg gerne fra dig

søndag den 15. juli 2012

Genvisit på Saxkøbing Hotel

Måske kan du huske, at jeg var et smut på Lolland sidste år? Nu har jeg været forbi Saxkøbing Hotel igen. De refunderede jo mine udgifter og gav mig et gavekort som plaster på en lidt træls madoplevelse. Det synes jeg er en fin gestus, og jeg var spændt på, hvordan maden ville være, omgivelserne er jo fine.

Lad mig lige starte med at slå endnu et slag for forretter. Jeg elsker forretter, og jeg bestiller ofte to eller tre forretter, og derefter hopper jeg til desserten. Jeg var igen heldig med mit selskab, og jeg fik lov til at dele en hovedret med en veninde, så jeg kunne spise både den koldrøget laks og blomkålssuppen. Lucky me :-) 

Min første forret var Meyers fantastiske koldrøget laks med tynde sprøde rugbrødscrutoner og helt fantastisk spidskålssalat som var vendt i en flødedressing, som var smagt til med peberrod. Det var så lækkert, og jeg skal afprøve den i mit eget køkken.

Min anden forret var en tyk cremet blomkålssuppe. Tallerknen ankom med nogle saftige rejer og kæmpe brøndkarse, hvor på tjeneren øste suppen over. Suppen var fed, fyldig og smagte af friskkværnet peber og havde små stykker af rå blomkål gemt i sig. Igen en pragtfuld ret. Der blev serveret ristet hvedebrød til, men brødet var ret kedeligt efter min smag - lidt mærkeligt når man ved, at brød er en af Meyers hjertesager.

Min hovedret - som jeg jo skulle dele- var også fabelagtig. En bøf med krydderurtesmør, sommergrønt - stegt spidskål, et par grønne asparges og nye gulerødder - dansk sommergrønt når det er bedst... nå ja der var også brøndkarse på denne ret- den spiste jeg ikke. Det blev lidt for meget med brødkarse på alle mine retter. Retten kom også med en lille skål nye kartofler.

Ja... jo... jeg fik også en omgang friske jordbær med fløde- som var helt vidunderlige, men dem åd jeg hurtigere end nogen af de andre gæster kunne nå smage. Det betød, at jeg heller ikke et foto af dem- men hey det er en lille pris at betale for de var gode!
Jeg elsker sommermad og Udkantsdanmark, og jeg var rigtig glad for at komme forbi Saxkøbing igen.

torsdag den 28. juni 2012

Gravid - hvilke fødevarer er ok?


puha... den er god nok. Jeg er stadig gravid, og nu er min abortrisiko endelig faldet til ca 10%. Det er altså en lettelse for mig og hjernen. Vi har jo kun prøvet, at det er gået galt, men alt er godt, så Mesterhjernen og Blødehjertet er under omprogrammering. Alt er nemlig godt. Øfgrisen sidder stadig som den skal, og udvikler sig på livet løs. Den har både hjerte, navlestreng, moderkage og en 1,5 cm frøagtigt krop. Alt lige efter bogen og de fem app's, som jeg har downloadet. Mig?? Jeg er møgtræt hele tiden og pisseglad. Nåh jo ... jeg er vist også lidt gnaven, men kun når jeg er træt, sulten, hormonel og har kvalme... som åbentbart er ret meget af tiden.  Men meget glad allerinderst inde!!!

Nu prøver jeg så at gennemskue de der hemmelige graviditetsregler for hvad man bør spise og hvad man absolut skal undgå. Regler er ikke min stærkeste side, men nu hvor det har været så besværligt at blive gravid, tænker jeg at jeg hellere må få helt styr på de der no-go's. Og jeg har nemlig allerede prøvet at sidde på en restaurant og google Høost... uden held og uden at spise min ynglingsost.
Indtil videre arbejder jeg med nej til alkohol, men hvordan er det nu med hovedpinepiller? Nej til upasteuriseret mælkeprodukter, men hvad med blødkogte æg?
Det er nej til råt kød, men hele denne uge synes jeg alligevel at kød smager klamt.
Nej til tunfisken på sushi og som bøf, men ok i dåsen

Ellers spiser jeg som sædvanlig varieret og husker mit ugentlige indtag af kanelsnurrer og den daglige gravitamin med folinsyre. Har du et godt råd... eller ved noget klogt, så smid lige en kommentar

mandag den 25. juni 2012

Kartoffelmad i solen

Jo, jo det var sommer en hel dag forleden, så Loverboy og jeg tog hinanden i hånden og gik ud efter en plads i solen, hvor de serverede smørrebrød.

Jeg endte med denne smukke kartoffelmad med nye danske kartofler og sprødt bacon. Maden var bygget op (oh yeah for det var et ægte stykke smørrebrød) af et stykke rugbrød smurt med både en grøn og hvid mayonnaise. Og den var helt vidunderlig smagfuld og sommerlig, og jeg sender gerne nogle andre afsted til Kultorvet no. 5

Og inden du får gode ideer, så er det en ingefærsodavand i baggrunden. Den ser pæn ud, men øl smager altså bedre til smørrebrød. Men jeg venter gerne... og så skal jeg også smage hans tatar

søndag den 17. juni 2012

Stenbiderrogn

Rogn er en af mine favoritter. Jeg har allerede spist det meste af et kilo alene i denne sæson, og jeg har smidt en del i min lille fryser. Denne gang var mine smagsløg parat til at prøve noget andet end blinis.
Vi skulle ikke så langt væk smagsmæssigt, så jeg mosede en par kogte kartofler med lidt mælk, salt, peber, citronskal og frisk timian og stegte dem som små flade pandekager i rigelige mængder af smør.
Det smagte også godt. Kartoffelpandekagen blev dog ved med at være lidt for blød i strukturen, så næste gang holder jeg mig til min gamle opskrift med de råstegte rösti. Men de smagte godt, og mens jeg skriver her, får jeg igen lyst til at spise nogle flere.

tirsdag den 12. juni 2012

Velkommen tilbage i rutchebanen

Jeg begyndte selvfølgelig at pletbløde i lørdags. Allerede der blev jeg sur - det er bare så taveligt. Jeg læste alt - JA ALT- på hele internettet om at pletbløde i begyndelsen af sin graviditet. Og blev overhovedet ikke klogere på noget. For hvormeget er lige lidt eller meget? og hvad så, når der er en "ren" dag imellem? Alt er jo relativt og tydeligvis normalt. Jeg bliver sindssyg.
Så jeg fik taget en blodprøve igår morges, men havde ikke overskud til at ringe og få svar på mængden af hcg. HCG-niveauet siger jo blot, at der er graviditetshormon i mit blod. Ikke noget om den er aftagende eller stigende, og slet ikke noget om æggebørnene er døde, sidder fast eller faktisk har det godt. Blodprøver og tissepinde kan bare ikke bruges, når nu hjernen ved, at der findes scannere til den slags opgaver. Scannere, som kan aflæse fysiske beviser som blommesække og se om der noget rigtig inden i. Heldigvis havde jeg allerede en aftale med den danske klinik, men det var med tungt hjerte, at vi tog op til lægen.

Min danske fertilitetslæge er en helt og vi kiggede først på mit hcg-tal, som viste 31000. Det sagde ikke mig noget, men lægen var glad. Så jeg kiggede op og fik lidt håb igen. Så scannede han mig. Jeg kiggede kun på hans ansigt og prøvede at aflæse det, så jeg kunne forberede mig på beskeden. Så fik jeg besked på at trække vejret dybt ind og holde det, mens han lige fandt hjerteblinket!! Oh yeah der er et lille bitte hjerteblink... det vil sige, det hævder han. Jeg kunne ikke se noget, men hey æggebarnet er jo 2,6 mm lang, så der er ikke så meget at se endnu.

Jeg bløder, forbi der var to æg sad fast, men kun den ene holdt ved, så den anden er på vej helt ud. Men den gode sidder helt rigtigt- lige i midten, og har fostervand og blomme og alt muligt.... jeg hørte ikke rigtigt efter for jeg er nemlig stadig gravid og min øfgris skal bare holde fast.
Jeg bliver sindssyg, hvis det er sådan her det er, når man er gravid. Det er da den ondeste ruchebanetur af lykke og angst.

torsdag den 7. juni 2012

Kanelsnegleafhængigheden løber i familien

Forleden var jeg på besøg hos mine forældre, da det pludselig gik et lys op for mig. Jeg har i den grad arvet min glæde for mad fra dem, og ikke overraskende havde vi en lang samtale om kanelsnegle, kanelbrød og ikke mindst Meyers kanelsnurrer. De er nemlig også ret så vilde med dem, selvom de kun kender dem fra hans kagebog.
De fortalte en lang og detaljeret historie om hvordan de havde bagt dem, og hvor mange gange de var nødt til at stoppe deres 30 årige røremaskine og rense motoren, fordi de ville følge opskriften ord for ord første gang, de bagte dem. Det krævede en ret lang æltetid.
Til gengæld fortalte jeg dem om min jagt rundt i byen efter de bedste kanelsnegle.

Efter en rum snak, gik min mor i fryseren og hentede nogle af de meget omtalte snurrer, og så kom de på bordet. De er også gode, når de er hjemmebagte. Al den ælte- og hævetid kan smages. Krydderiblandingen smagte helt rigtigt, men der er altså forskel på mel, så i morgen køber jeg ægte Meyers kanelsnurrer med til dem. Jeg glæder mig til at høre deres dom, for det er bare skønt at dele sin interesse for mad med ligesindede - og give madgaver.

Hvem snakker du med om dine ynglingsretter?

tirsdag den 5. juni 2012

Frokost på Charlottenlund fort

Se lige min lækre hapse frokost: skagenskinke med æg, grønne asparges, hasselnøddemayonnaise, tynde skiver af rugbrød, dild og brøndkarse.


Jeg mødtes med en veninde på det skønne Charlottenlund Fort til en gåtur og en frokost. Det ligger smukt med udsigt over Øresund og skov. Men lad mig bare være ærlig. Det var pissekoldt, så turen blev kort og frokosten lang. Dejlig dag.

mandag den 4. juni 2012

Jordbærtest

Jeg er ret vild med jordbær, så jeg købte to forskellige pakker - en økologiske udenlandske og en danske frilandsjordbær (og hvad betyder frilandsjordbær lige?? Har de ikke hegn eller net omkring sig og vokse vildt?)

Hvilken tror du smagte bedst?

fredag den 1. juni 2012

Tratadaaaaaaaaaaaaaaaaa

Fucking 284!!!!!!!!

Jeg er rigtig gravid! Mit hcg tal er på smukke 284, og det skulle bare ligge over 100! ikke noget småtteri her.

Jeg er gravid! JEG ER SÅ GLAD!!

Endelig!

onsdag den 30. maj 2012

Mens vi venter igen

Hvordan er det nu, det er intet nyt er godt nyt?
Det er måske tilfældet hos mig. Jeg er stadig teknisk gravid, og jeg skal først have taget blodprøven på fredag- så tiden skal gå så hurtigt som muligt indtil da.
Hvordan jeg har det? Og om jeg mærke noget?
Jeg kan mærke ALT muligt. Jeg har både lidt pletblødning og hormonhovedpine. Begge dele kan tale for gravid eller menstruation på vej. Så dagsformen er vist kendt som varierende humørsvingninger som i kisteglad og frygtensangst


- heldigvis har dagen i dag været god. Den startede med, at jeg fik denne buket af min kollega. Det var ganske vist til en anden person oprindeligt og nu pynter den på mit kontor.

Kom nu fredag og hep- hep på øfgrisene.


Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 22. maj 2012

Børnecontaineren er lastet

Oh yeah baby. Jeg ligger næsten helt stille og ruger.


Prøv lige at se, hvad der lå i Hotellets foyer, da vi ankom. Det er da gode tegn.
I hvertfald ringede IVI med den gode besked om at de succesfuldt havde optøet to æg, som voksede igen.
Det er så hårdt at vente på den slags nyheder, og især når man lige har brugt en trillion enheder på rejse hele vejen herned - både fysisk og mentalt.
Oplægningen gik rigtigt godt og for første gang i årevis, havde jeg ikke lyst til sparke hverken lægen eller sygeplejeskerne i hovederne. Det hører bare ikke mine kernekompetencer at få lagt både spekel og det lille rør til æggetransporten, men jeg er blevet bedre til det, takket været åndedrætsøvelser.
Ja du griner, det gjorde jeg også- men det virker!


Er de ikke smukke- mine to blastocyster?
Jeg er superglad og faktisk gravid igen! Og denne gang går vi altså hele vejen - blev der sagt.

- Posted using BlogPress from my iPhone

Location:Av del Puerto,Valencia,Spanien

lørdag den 19. maj 2012

De tre mærkelige issovse

Jamen jeg har sagt det før. Jeg elsker at handle i udlandet og kigge på deres mærkelige varer. Se lige hvad jeg fandt i et svensk supermarked...
Det er da sjovt eller klamt - alt efter dit humør og muligvis alder. Jeg købte forsigtigt kolavarianten- bedre kendt som karamel, og nu ville jeg ønske at jeg havde givet mig i kast med det meget sjovere saltlakrids- eller polkasovs. Jeg ved bare, jeg ikke kan lide det, jeg er dybt konservativ med issovs. Men det kan jo altid bruges til noget sjovt. Om end ikke andet så sætter guldklumperne stor pris på at maden er sjov. Min yngste guddatter taler stadig om pandekager med krymmel.

torsdag den 17. maj 2012

Sletten Kro - en omvej værd

Noget af det som jeg elsker mest, er den fnuglette, flyvende kraftfulde følelse, som jeg kan få, når jeg spiser et veltilberedt måltid, kigger på det brusende hav eller lytter til musik. 
Øjeblikket lige nu er perfekt. Jeg sidder i sofaen og lytter til Kent og genoplever min mad fra igår på Sletten Kro
Maden var vidunderlig, og vi fik et bord med udsigt over Øresund (Jaja, det er ikke A Vesterhav), men lyset og elementernes bevægelser er dragende og gør mig så glad.

Jeg er pjattet med tidens trend om at lave mindre retter, så man kan smage en masse. Det er jo lige noget for folk med beslutningsangst. Alle retter koster 125 kr, så er det på plads.
Jeg er en sucker for stenbiderrogn, så første ret var et let valg. Rognen var anrettet med små agurkekugler, mikroskopiske klatter af creme fraiche og knuste violette kartofler. Retten var pyntet med blomster af døvenælde. Fin ret med fine smage, som forsvandt som dug for sol. Du kender jo mig. Jeg er grådig og ville gerne have haft mere snask a ala meget mere creme fraiche. Heldigvis fik vi små lækre varme boller med noget vidunderligt smør til, så jeg spiste bare ekstra smør. Jeg elsker smør.
Bedstevennen gjorde et klogt valgt, da han bestilte fjordrejerne.  En ret som på kortet ikke gør noget væsen af sig, men den er bare en perfekt ret. Heldigvis fik jeg lov at smage, og jeg skyndte mig at levere tallerken tilbage. Det kunne nemlig godt være gået galt. Den var GOD. Fjordrejerne kom sammen med dampede hvide asparges, et par blade ramsløg, tynde crouton, tyndtskrællet asparges og sauce mousseline. Jeg var faktisk ret jauloux for den smagte af forår, nye tider og kraft. Lige noget jeg higer efter.
Min næste ret var kammusling i tynde skiver. Jeg tror, den var letsaltet og lå på dråber af persillepuré. Omkring muslingen lå der tynde foldede skiver af saltbagt selleri. Og hele retten var begravet i flager af blomkål og pyntet med salturt. Igen en fin ret, så længe man sørgede for at blande mundfuldene, da sellerien godt at tage ret meget plads. God blanding af sprødt, blødt og mildt forår.
Den ret jeg havde glædede mig mest til var "Hummer i bearnaise" en ret som Rasmus Koedfod har gjort berømt, men det er nok på hans restaurant, man skal begive sig ud i den. På Sletten blev den serveret med morkler, grønne asparges og parmesan
Jeg er ikke et dessertmenneske. Mine smagsløg elsker salt og fedt, så jeg havde ingen udvej, da jeg læste om denne ret "Stegt foie gras med kvædemarmelade og chips af sprød Valhrona kakao". Jamen det er en vild ret. Chokoladechipsen var bitter, tør og fuld kraft frem med chokoladesmag, og den gav et fantastisk modspil til den fede fois gras og søde marmelade. Den smagte af så meget og chokerede mine smagløg. Super ret og fed ide. Jeg kunne desværre ikke spise op, da jeg var blevet propmæt. Jeg skyder skylden på alt det lækre smør, jeg kom til at spise.

Nå ja stedet er smukt indrettet i nordisk stil- enkelt, lyst, neutrale farver og med den fine udsigt over vandet, hvor man svagt kunne skimte Sverige. Og betjeningen var god, vidende og humoristisk. Alt i alt godt og jeg kommer tilbage en anden gang for at spise og gå en lang tur i skoven. De har en nemlig også åbent til frokost.

søndag den 13. maj 2012

Søndags omelet

Jeg elsker søndag morgen. Vi spiser ofte en stor omgang morgenmad. I dag stod menuen på omelet med rød peber, brune champignon, lidt cheddar og frisk basilikum serveret med et par skiver bacon og friske tomater. Jeg har købt de skønneste romantika tomater. De er sprængfuldte med saft og smag. 
De holder ikke længe for jeg går hele tiden og snacker af dem.
Vi er gået igang med den store planlægning. IVI har nemlig givet os en tid til ægoplægning. Så nu er rejen til Valencia booket. Denne gang bliver det igen en ny kombination af fly og tog, og jeg har fundet et fint nyt hotel.
Vi melder klar parat til start.

torsdag den 10. maj 2012

Hjertet kræver hvad det ønsker

Igår fik jeg en hilsen fra Tine, som fik mig til at græde (en lille smule). Hun læser lidt med her, selvom hendes situation afviger en smule fra min. Hun har nemlig fået en lille guldklump, og hun vil så gerne have en mere. Hun genkender nogle af mine triste ord om, hvor hårdt det er at leve med misundelsen og jalousien på de gravide, og angsten for at aldrig opleve at få et barn eller en familie.
Tine rør ved et andet tabu, som handler om man også godt må have alle de negative følelser, når man allerede har fået en baby, og bare gerne vil have en mere.
Og jeg tænker et kæmpestort ja. Det må man gerne!
En af mine veninder sad i samme situation, og vi snakkede meget om det. Nogle af de ord, som blev hos mig efterfølgende, var, at det værste nu var, at man vidste, hvor stor en glæde barnet gav, og nu skulle man aldrig opleve at få en mere. Det er da også en stor sorg. Problemet er jo, når man føler sig som en forældre til et eller flere børn, og man ikke kan få dem. F...ing barnløshed - alene ordet stinker.
Nogengange tror jeg, at forbandelsen ligger i, at vi lever i en tid, hvor alt er muligt og det eneste noget kræver, er man er villig til at sætte alt ind på at opnå (børne)drømmen. Der er bare ingen garantier - til gengæld kan man være sikker på at vejen er belagt med nederlag, mindreværd og smerter af både fysisk og psykisk karakter.
Da jeg var yngre, troede jeg at det med børn var et sikkert stik. Jeg skulle bare lige sørge for at have nogle ting på plads, som min uddannelse og manden i mit liv. Det show gad min krop så bare ikke længere vente på. Så nu sidder jeg her i den perfekte ramme og har drømmen i behold, men ingen gode æg.

Heldigvis jeg lidt doneræg i Spanien, og min slimhinde er atter parat. Jeg har de forløbne uger taget mine mange piller, de 7 hæslige sprøjter og haft en masse angst for at min slimhinde også var gået i stykker. Men alt er godt indtil videre. Den gode danske læge har kigget på slimhinden, og siger den er både tyk og 3 delt. Så mangler jeg bare et GO! fra IVI, så jeg kan få min æggebaby. Jeg er så klar til at få min drøm opfyldt.

onsdag den 9. maj 2012

Ny afhængighed af morgenslik

Jeg er ret vild med croissanter, men jeg må indrømme at kanelsnurrerne er ved at vinde magten over mine smagsløg. De smager af hvidt brød fyldt med sukker og kanel. What is not to like?


I øjeblikket vakler jeg mellem købevariationer fra Meyers bageri og Cafe Rosa hos torvehallerne. Meyer har det bedste brød, men Rosas krydderiblanding inkluderer kardemomme, og det smager pragtfuldt.

Nej, er du sindssyg? Jeg tør ikke bage dem selv. Jeg bliver stor som et hus. Jeg kæmper i øjeblikket en voldsom kamp for at holde niveauet af kanelsnurrer nede på 1 - max 2 om ugen.

- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 6. maj 2012

Madmaven på besøg i Hamborg

Vi var jo et smut i Hamborg, og byen kan varmt anbefales. De har alt fra traditionelle museer, sørøverskibe, fine broer over de mange kanaler, blomsterparker og masser af lækker mad og vin. Hvad mere kan man ønske sig af en weekendtur?
Vi startede med en havnerundfart og kiggede på de gamle pakhuse med direkte adgang til vandet. Rundturen bragte os rundt i havnen og forbi et fint russisk sørøverskib. Vi nåede dog hverken at besøge sørøverskibet eller det berømte kæmpe togmuseum. Miniferien fløj afsted.
Til gengæld spottede mavemaven La Vela på gåturen i området ved det berømte fiskemarked. Fiskemarkedet var desværre lukket, men restauranten var åben. Madmaven og hjernen har et fint samarbejde, som gør, at jeg ofte kan huske mange gode spisesteder fra guidebogen/nettet. Et godt tip er, at spise på de gode dyre steder til frokost- da maden ofte er billigere end aftenkortet. La Vela havde også et lille frokostkort, og jeg var helt solgt, da jeg læste om deres hjemmelavet ravioli med ramsløg- og ricottacreme i salviesmør (7,90 €). Det smagte præcis lige så godt, som det lød. Det gjorde heller ikke noget, at de havde tilføjet et læs friskrevet parmesan ovenpå.
 Loverboy valgte deres fischteller mit bratkartoffeln, remoulade und salat (11,90 €)
Fisketallerken var populær og smagte også ret godt. Der var både stegt laks, en kæmpereje og et stykke hvidfisk -måske kuller eller torsk sammen brasede kartofler, hjemmerørt remo og lille grøn salat. 

Et af favoritstederne blev hurtigt parken Planten un Blomen. Første gang nåede vi ikke så langt inden himlen åbnede op for sluserne og den højeste torden. Heldigvis var kunne vi stå i læ i en viadukt og dernæst løbe ind på den nærmeste kaffebar og drikke varm chokolade. Super klasse.
Vi genbesøgte parken dagen efter i solskin og blev ret vilde med den. Parken er nemlig en guldgrube for både blomsterpiger og løbedrenge. Det er et stort og gammelt voldanlæg ombygget til et lækkert haveanlæg som flere gange har været vært for de internationale haveudstillinger. Der er masser af grønne områder, løbestier og mange mange blomster og vandbassiner. Jeg ville gerne have drukket te i det japanske tehus, men de har kun begrænset åbningstider.
Frokosten den anden dag spiste vi i det hyggelige område Sankt Georg. Jeg fik et par gode dumplings med reje. Note til mig selv: Jeg må snart forbi de asiatiske markeder i København. Jeg har meget lyst at prøve at lave min egne dampede dumpling.
På hjemturen smuttede vi forbi Slesvig- en rigtig hyggelige soveby med masser af snoede gader og gamle bygningsværker. Vi spiste en omgang tysk bondekost på en kro på det gamle Rådhustorv.
Loverboy fik en kæmpe omgang schnitzel mit alles. (Tjek lige den lille rejetoast og sildetoast!)
Jeg beherskede mig og fik denne vidunderlige laks i smør. Ikke dårligt og vi var propmætte resten af køreturen til København.