Morgenkaffe kan virkelig redde min dag- altså rigtig god morgenkaffe. Jeg er bare så doven og ugidelig om morgenen, så jeg laver aldrig morgenkaffe. Jeg bor nemlig sammen med en kaffeentusiast, som kun kan drikke kaffe fra nymalet kaffebønner i stempelkande!!!
Jeg er jo nødt til at respektere det, når nu jeg selv har så mange andre madpræferencer, som han udholder. Det betyder også, jeg jævntligt suser forbi min bedste
kaffepusher på vej til jobbet og køber en stor take away latte med dobbeltshot af espresso. Jo, det er faktisk en af Københavns bedste kaffemagere.
Så min lykke var gjort, da jeg blev spurgt om jeg ville teste en ny kaffevariant fra Dolce Gusto. Dark Temptation er kaffe, som er beregnet til at drikke med mælk. Om jeg ville??
Da pakken ankom blev min glæde kun større af, at se det var ZOEGAs kaffemærke. Det bringer gode minder tilbage til min svenske fortid. De laver nemlig skøn kaffe.
Kaffemaskinen er nem at betjene og jeg kunne lave min første kaffe uden anvisninger. Intelligent og smukt design, som også er let at rengøre, vinder hurtigt indpas hos mig. Jeg var meget spændt på selv kaffen, og jeg havde (fejlagtigt) besluttet, at Loverboy også fik lov at prøvesmage en kop.
Kaffen duftede godt, og jeg gav den et godt skvæt mælk. Så var den klar til smagning.
Det er en god kaffe - også når der kommer mælk i. Kaffen har en dyb mørk rund smag. Nogle gange kan de svenske kaffemærker være meget kraftige i deres smag, men denne kaffe er mindre brændt og meget smagfuld. Jeg kan godt lide, at smagen holder længe i munden, og den smager igennem mælkesmagen. Det betyder nemlig, at jeg drikker færre kopper kaffer, og det har stor værdi, nu hvor jeg kun må få 3 kopper kaffe/te om dagen, mens jeg er gravid.
Helt overraskende sætter Loverboy også pris på kaffen, og han går ellers meget op i at drille folk, der enten drikker og serverer pulverkaffe eller andre instantkaffevarianter. Så jeg har været nødt til at gå ind og bestille flere kapsler kaffe på hjemmesiden, for vi er hooked.
Den vejledende pris for ZOEGAs DARK TEMPTATION er 45 kr for 16 kapsler, det vil sige ca 3 kr på kop. Det er lidt dyrt, når man sammenligner med hvad en pose kaffe ellers koster, men det er MEGET billigere end take away kaffen. Den lever fuldt op til min standard på take way kaffe og nu kan jeg få morgenkaffe uden noget besvær for det tager max 2 min at lave en kop kaffe. Det er jeg vild med.
Min eneste anke er faktisk
hjemmesiden, hvorfra man skal bestille kapslerne. Den er meget tung og loader længe. Det tog mig 3 forsøg at registre mig som kunde. Det synes jeg er træls, og normal afholder den slags mig faktisk fra at registrere mig. Men jeg håber, at dagens hjemmesidebesøg var en engangsforeteelse for jeg vil gerne købe mere kaffe.
Jeg savner også at kunne købe en kombi-pakke eller smagepakke, for der er en del forskellige smage som interesserer mig.
Tjaa... alt i alt ZOEGAs DARK TEMPTATION kaffe er god, og jeg køber selv flere kapsler, men jeg kommer til at brokke mig, hvis hjemmesiden driller for meget, for sådan går det, når jeg smager på sponsorgaver. Jeg gider faktisk kun sponsorgaver, når produktet interesser mig eller er noget, som jeg i forvejen holder af.